lørdag den 16. marts 2019

Jævner du citronfromagen?

Patchworkere er kreative mennesker, det kan vi nok ikke blive uenige om. Og jeg møder mange hver eneste uge og nyder at se deres kreativitet folde sig ud. 

Nogen gange bruges de kreativie celler til at udtænke andre måder at gøre tingene på. Bruge andre materialer end de oprindelige. Udføre teknikken på en nemmere måde. For dem. Og det er jo fantastisk. 

Skønt øjebliksbillede fra sidste Morgen Cafe - saml puslespillet længere nede
Men nogen gange, så skal vi i vores kreative spekulationer, tænke os om. Igen. Lad mig forklare det nærmere. 

Citronfromage er en yndet dessert her i huset. Den tilbereder jeg med piskefløde, der som navnet siger, kan piskes og bliver stift. Det giver den bedste konsistens til min citronfromage. Den er lidt dyrere end andre flødetyper, men til dette formål er den det bedste. 


Jeg har netop fået lov at forhandle Apliquick. Det er udviklet af to piger i Spanien, som har rejst verden rundt og vist det frem. Kort fortalt, så kan du med stænger og friselina fra Apliquick meget nemt vende kanten ind over på dine applikationer. Og så sy dem med en usynlig søm i hånden eller på maskine. 

Pigerne, som hedder Rosa og Paola, har brugt meget tid på at udvikle systemet. Brugt de bedste materialer. Blandt andet kirugisk stål i saks og stænger, det gør dem stærke og nikkelfri. De holder altså længere som i uendeligt og du får ikke allergiske reaktioner, når du bruger dem. 

Friselinaen er en vlieseline, som de også har udviklet. Friselina betyder stabilisering på spansk. Den giver de pæneste kanter og bliver blød med tiden, så dine applikationen ligger som stof i projekterne. 

For at komme i gang med Apliquick skal du bruge et sæt stænger og en pakke friselina. Som et minimum. Men en saks gør oplevelsen bedre. Den har nemlig takket skær på den side og den hjælper dig, når du klipper ved at "holde" på stoffet. 

Med de gode materialer er det ikke billigt som i Netto-billigt at komme i gang. Men stadig rimeligt i forhold til det, du får. 

Og så går de kreative celler fluks i gang. Kunne vi ikke bruge en almindelig hummergaffel i stedet for stængerne? Jo da. De ligner hinanden. Men stålet er anderledes. Skidt med det, hvis du ikke er allergisk. Og så mangler der de flader, der er på stængerne til at folde kanten med. Og de to forskellige størrelser i enderne. Du vælger selv hvilket resultat, du vil have. 

Friselinaen minder utrolig meget om H 250, som koster halvt så meget næsten. Så mine kreative celler sagde, den bruger du i stedet. Men friselina er udviklet specielt til det formål at få applikationen til at blev som et stykke stof og ikke et stift stykke. Hvilket er formålet med H 250 - den bruges til at afstive fx kraver.

Det svarer lidt til at bruge madlavningsfløde til citronfromagen, fordi den koster ikke helt så meget som piskefløde. Men der er så lidt mel i , så den jævner. Den er jo beregnet til saucer, sammenkogte retter og supper. Så jævner du din citronfromage eller.....

Hav en skøn weekend  og få syet lidt. Også selvom det måske ikke bliver regn. 

Glade hilsner
Laila
BaliQuilt


Puslespillet kommer her med et skønt billede fra sidste Godmorgen Patchwork Sycafe med de skønneste damser. 


1 kommentar:

  1. Inger R.
    Hej Laila! Ha ha, den var god, den med at jævne citronfromage! Jeg har godt nok set sy-veninder jonglere med både hummergafler og andre sjove ting, og der bliver lavet rigtig mange smukke ting. Men jeg må tilstå, at jeg aldrig rigtig er kommet i gang med applikation endnu, måske kommer det en dag? Tak for puslespillet, det er hyggeligt, og det ser også hyggeligt ud med de koncentrerede sy-damer,-skønt! Masser af hilsner og fortsat god weekend
    Inger

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.