lørdag den 29. december 2018

Tid til at gøre status

Et nyt år nærmer sig og det er tid til at gøre status. Her betyder status en masse tælleri. Men du kan også gøre status. Og det kan være en rigtig god øvelse. 

Tænk året igennem
Prøv at finde en stille stund og et fredeligt sted. Måske syværelset, hvis der ikke lige er overnattende gæster fra julen. Snup en god kop kaffe og lidt konfekt med. Og sæt dig godt til rette og tænk på 2018.


Alle gode oplevelser
Tænk nu måned for måned på de oplevelser, du har haft. Hvad gjorde dem til gode oplevelser. Du kan tænke året igennem eller du kan notere ned. Det er helt op til dig. Men en smule eftertænksomhed er altid godt.


Hvad er status for dig
Nu har du styr på alle de fantastisk dejlige oplevelser, du har haft i året 2018. Og det giver dig mulighed for at styre efter endnu bedre ting i 2019. Så lad mig høre, hvordan din status endte. Det kunne være en berigende god oplevelse for mig. Hvis du vil dele, så klikker du her.


Jeg vil slutte med at ønske dig og dine et helt fantastisk dejligt nytår. Og håbe, at vi ses i 2019.

Glade hilsner
Laila
BaliQuilt


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.