Onsdag formiddag havde jeg Godmorgen Patchwork Sycafe. Det er hver anden uge fra kl. 8.30 - 11.30. Der er åbent for alle uanset om, du syer i hånden eller på maskine. Du medbringer det, du er i gang med. Og det du skal bruge til at sy videre. Der er hjælpsomhed fra alle sider, men det er ikke et kursus med undervisning og bestemte ting, der skal sys.
Humøret er altid højt på cafeerne og det var det også denne morgen. Der er en pralerunde hver gang, hvor deltagerne viser noget frem. Det er ikke mig, som har fundet på navnet. Men jeg holder rigtig meget af runden. Det er super inspirerende.
Og så se lige Lisbeth, hun er bare et livstykke. Og glæden ved patchwork lyser da ud af hende og det er jo det, det hele handler om.
Undskyld, Lisbeth men du er blevet til ugens puslespil. Det håber jeg, at du overlever.
Rigtig god weekend og husk - et par sting om dagen, det hjælper på sagen.
Glade hilsner
Laila
BaliQuilt
Quilte-liv - her får du viden om det meste indenfor quilt, patchwork, EQ7 og Accuquilt. Tips, tricks, anmeldelser og mønstre. Rejseoplevelser fra verden omkring os og det patchwork, jeg ser.
lørdag den 27. oktober 2018
1 kommentar:
Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.
Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Inger R.
SvarSletHej Laila! Tak for puslespillet, det er bare så HYGGELIGT!! Det er da klart, at Lisbeth ser så glad og tilfreds ud: Det er en fin quilt, og så er den FÆRDIG! Det lyder også dejligt med sycafeen, ægte hygge for alle. Rigtig god weekend til alle, masser af hilsner fra Inger