lørdag den 7. juli 2018

Jeg må nok heller lukke helt ned

Kære patchwork-ven

I denne uge fyldte mit ældste barn 33 år. Jeg forstår det ikke. Kan simpelthen ikke regne ud, hvordan hun kan være så gammel, når jeg kun lige er "fyldt" 40. Så måske skulle jeg overveje at lukke ned, når jeg ikke kan regne det ud. Hm.

Alder er en forunderlig ting. Og jeg ved jo godt, at jeg er fyldt 50 og snart rammer midt 50. Men inderst inde føler jeg nærmest yngre end min datters fysiske alder. Måske er det derfor, jeg bliver lidt forskrækket over spejlbilledet. For hvem har dig slæbt den midaldrende dame indenfor !

Ærligt talt - så nyder jeg tilværelsen og spekulerer ikke så ofte over alderen. Kun lige når barnet har fødselsdag. Men ellers trykker det ikke og har mindre betydning. Bare gør det, du elsker. Og elsk, det du gør. Så spiller alderen ingen rolle. 


Tove vandt en quilt selv og var forbi onsdag. Der blev quiltet et flot havtæppe til en veninde. Hvis du synes, der skal trækkes lod om en quiltning, så smut forbi min facebookside og fortæl det. Eller skriv en kommentar herunder. 
Nederst i indlægget er puslespillet, så rul roligt videre. 

Husk, at jeg holder ferielukket fra 13. juli til 6. august. Sørg for at få købt forsyninger, så du kan klare dig imens.
Men jeg er her altså lidt endnu, så kig forbi butikken. Jeg giver altid en kop kaffe eller te.

Glade hilsner
Laila
BaliQuilt



1 kommentar:

  1. Iinger R.
    Hej Laila! Tillykke til Tove med præmien og den flotte quilt, Og tak for puslespillet, det er altid hyggeligt. Jeg kan godt genkende den fornemmelse man får, når børnene bliver ældre. Bare rolig, Laila, man vænner sig til det, det ved jeg, for min ældste fylder 5o lige inden Jul!
    Slap nu af, og nyd sommeren, du og dine ønskes en rigtig dejlig sommer og ferie, nyd det! Mange hilsner Inger

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.