Kære patchwork-ven
Jeg har lukket ned for ferie de næste tre uger. Det vil sige, at den første uge går med at renovere mit værksted / kontor. Så alt fra det rum er nu rykket i butikken. Der er lige levnet plads til at håndværkere kan sidde og spise frokost. Hold da op, hvor det fylder. Nå, det skal være skidt, før det kan blive godt. Jeg glæder mig til resultatet.
Og til dig som samler puslespil, bare rolig, de kommer selvom der er ferie.
Er du sulten efter gode tilbud, så har jeg menuen klar til dig i ferien. Der er durum- og forårsruller på menuen. En durumrulle er 3 meter stof i fuld bredde (110 cm). Det er perfekt til fx bagsider ellers fylder de godt i skattekisten. Forårsrullerne er 1 meter stof også i fuld bredde. Dem finder du under tilbud. Og menuen er sat de næste tre uger eller så længe lager haves. Der sendes igen fra den 6. august og betaling trækkes først, når jeg sender.
Der er lovet sommer de næste fire uger også, så det er jo bare skønt. Hav det godt og pas dig selv.
Glade hilsner
Laila
BaliQuilt
Quilte-liv - her får du viden om det meste indenfor quilt, patchwork, EQ7 og Accuquilt. Tips, tricks, anmeldelser og mønstre. Rejseoplevelser fra verden omkring os og det patchwork, jeg ser.
lørdag den 14. juli 2018
Tre uger med ferie, men der er sørget for dig imens
1 kommentar:
Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.
Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Inger R.
SvarSletHej Laila! Hold da helt op, hvor er det bare en super FLOT quilt! Og flot quiltet, også! Og du er stadig i fuld sving,sig mig en gang, Laila, er det sådan man holder ferie? Tusind tak for puslespillet, det var hyggeligt. Forhåbentlig får du tid til at slappe af, rigtig god og dejlig sommer til dig og dine, mange glade hilsner fra Inger