fredag den 6. december 2013

Quiltersjov 6. december 2013

Første fredag i december med en bidende isnende kold vind stormende rundt i det ganske land. Hold da op, det er vildt. Håber alle er kommet uskadt fra mødet med Bodil.....

Tusind tak for jeres kommentarer sidste uge, det bliver altså ved at være spændende læsning for mig. Interessant at få indblik i jeres dagligdag med patchwork - tusind tak for det.

En vinder er også fundet, det blev nummer 21, som kom ud. Jeg har talt mig frem til at skulle sige STORT tillykke til:

Ane, som har vundet et gavekort til BaliQuilt.
Det får du ved at kontakte mig senest næste fredag.

Ugens puslespil er min seneste quilt, nemlig "Svævende Stjerner", som er med Hunters Stars blokke. Den kommer i næste nummer af Quilt.dk, men du får altså et smugkig her. Foto er taget af Knud Olsen.
Der er absolut ingen tvang til at lægge puslespillet, det er kun for SJOV, så gør det, hvis du har lyst!



preview35 pieceSvævende Stjerner

Pinwheel-blok
Undskyld, Ingelise - undskyld for at rebus manglede sidste uge. Der kommer en her, så der også er noget for jer, som elsker den slags pusleri. Denne gang har det intet med quilt at gøre, men der imod med en dame, som alle vist kender. Kan du ikke se rebus, så klik på billedet, så kommer der et større frem. God fornøjelse med rebussen.

Quilten "Svævende Stjerner" har en af mine yndlingsblokke i, nemlig "Pinwheel". Den er syet at fire half square trekanter og jeg elsker den, fordi jeg synes, den giver liv til en quilt. Specielt, når blokken vendes på spidsen som her. Den kan sys i mange forskellige udgaver, jeg har valgt en nem, synes jeg. Men vi er forskellige og har også forskellig smag. Og heldigvis for det. Hm, mon ikke vi er nået til ugens quilterfilosofiske ?

Har du en yndlingsblok og hvis ja - hvilken?

Skriv dit svar i en kommentar her under senest næste fredag kl. 13.00 og du er med i ugens lodtrækning om et gavekort til BaliQuilt.

PS. Husk, at der er julepatchwork som månedens "farve" i Leg med farver. Kig forbi og se de flotte bidrag og send også dit ind. Her vinder du HVER gang megen inspiration og så har du chancen for at vinde en fatquarterpakke også.

Rigtig god weekend,

Glade hilsner
Laila

15 kommentarer:

  1. Hej Laila! Flot quilt, flot billede, sjovt puslespil, tak for det! Jeg venter med rebusen, for jeg så jo lige, at jeg kom først denne gang! Min yndlingsblok er Log Cabin, den vender jeg tilbage til gang på gang! Der er så mange muligheder med den blok, man kan lave den pænt og stilfuldt med få, matchende farver, eller (som jeg fortrækker det) som en rigtig restequilt med 100-vis forskellige stoffer, kun sorteret i lys og mørkt. Eller skæve, runde eller kantede, der er ingen grænser, den dur altid! Hurra for Log Cabin, (og alle de andre skønne blokke! Mange hilsner Inger

    SvarSlet
  2. Hej Laila
    Jeg har ikke rigtig nogen yndlingsblok, kan godt li' at prøve nye mønstre, men jeg har nu en tendens til ofte at vælge noget hvor der bliver en stjerne ud af det, når man får det hele samlet. Så din quilt falder i min smag. Har faktisk ønsket et abonnement på Quilt.dk i julegave, så det kan jo være jeg er heldig, at se den igen der. Til slut vil jeg lige sige tak for overraskelsen der var i den pakke du sendte mig.
    mvh
    Kirstine Heldam

    SvarSlet
  3. Hej Laila!

    Tak for du tænker på mig og mine små hyggestunder med dine rebus. Du må jo hellere få løsningen: Bodil tog hele Danmark med storm og lukkede forbindelsen mellem landsdelene.

    Den dame, som kom forbi, glemmer vi ikke lige med det samme. Naturen har magt over os.

    En decideret yndlingsblok har jeg ikke, jeg syr, hvad jeg kan lide at se på.

    Ha' en go' weekend.

    Hilsen
    Ingelise

    SvarSlet
  4. Hej Laila.
    En ynglingsblok har jeg ikke, men hårdt presset, vil jeg nok vælge noget fra Dear Jane, som virkelig facinerer mig. Jeg har da ogsåsyet nogle af blokkene og resten kommer hen ad vejen, når jeg har tid og lyst.
    Her har Bodil ikke udrettet nogen særlig skade, trods vi var knap færdige med at få lagt nyt tag på huset. Håndværkerne var her fredag middag og se at alt var OK og lave det sidste.
    God weekend
    Lilian

    SvarSlet
  5. Hejsa Laila
    næ har ikke en favoritblok, jeg "roder" stadig rundt og prøver flest mulige blokke/mønstre
    Meeen , hvis jeg nu SKAL nævne en enkelt så bliver det nok Flower basket.
    Og Bodil var kun en vred dame her på matriklen, heldigvis ingen skader på bygninger
    god weekend
    vh Karin L

    SvarSlet
  6. Nej det kan jeg ikke sige. Det afhænger af projektet, hvilke blokke jeg bruger, men jeg er meget glad for at applikere, så den type blokke, falder jeg nemt for.
    Bodil var en buldrende dame her, men hun gjorde ingen skade, men det er ganske forfærdedelig for dem hun ramte hårdt.
    MVH Esther

    SvarSlet
  7. Hej Laila
    Jeg har heller ikke nogen yndlingsblok, men er ligesom Lilian længere oppe på siden også vældigt fascineret af blokkene i Dear Jane, så dem ville jeg vælge hvis jeg skulle fremhæve nogen.
    Mange hilsener fra
    Tina

    SvarSlet
  8. Jeg har ingen ynglings blokke. Jeg syer det jeg har lyst til. Bodil tog noget af vores tag på carporten. Pyt det trængte til at blive skiftet.

    Mange pw. hilsner fra
    Helle B.

    SvarSlet
  9. Jeg har ingen ynglings blok, jeg syer lige hvad jeg har lyst til, men jeg kan meget godt lide at blande stitchery i hvis jeg syer blokke.

    Mange sy-hilsener
    Lisbeth

    SvarSlet
  10. Hej Laila. Nej, en ynglings blok, har jeg ikke. Der er så mange flotte. Men Log Cabin, har jeg brugt meget, en gang for længe siden. Nu syr jeg med mange forskellige. Mange Hilsner Jane

    SvarSlet
  11. Jeg har ingen ynglingsblok men jeg syr gerne stjärner i forskellige störelser.

    SvarSlet
  12. Hej Laila

    En ynglingsblok har jeg ikke, men klassiskeblokke fra gamle quilts - f.ex. Dear Jane - holder jeg meget af, og bruger i mange sammenhænge.

    Hilsen
    Aase R.

    SvarSlet
  13. Hej Laila.
    Jeg har ikke en yndlingsblok, men jeg kan godt lide hjerter. Syr dem måske ikke sp tit, men jeg synes de er søde.

    Hilsen Connie P

    SvarSlet
  14. Jeg har heller ikke nogen favoritblokke. Jeg syr, hvad jeg får lyst til. Hvis jeg alligevel skal nævne nogle, må det blive log cabin og crazy blokke.

    SvarSlet
  15. Jeg syer hvad jeg har lyst til, så ikke nogen favorit blok til mig
    Hilsen Helle Andreasen

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.