lørdag den 12. oktober 2013

En af mine muser og kilde til stor inspiration

En af mine absolutte idoler, forbilleder, kald hende min muse. Det er Caryl Bryer Fallert. Jeg har lige set et show på the Quiltshow, hvor hun deltager igen, og denne gang viste sin teknik. Så nu er der måske håb, jeg har fået blod på tanden til at gå i gang. Det er helt sikkert. 

Måske vil du være med?

Caryl tegner selv sine mønstre og syr ret store quilts, mønstret forstørres med noget så simpelt som en overhead projektor. Det tegnes på frysepapir, som anvendes som mønster. Hver enkelt del markeres med pasmærker og klippes ud. Kanterne stryges om på bagsiden og delene lægges op oven på mønstret. Alle dele sys med smal zig zag med usynlig tråd. Det lyder da ganske enkelt, ikk!

Nå, ud over designet så har hun en vidunderlig smuk quiltning. Den må ses og hun finder altid en måde at quilte på, som komplimenterer quilten på aller bedste vis.

Du kan se en samling af hendes billeder i denne smilebox-præsentation, som også ligger på The Quiltshow.  På Quiltshow kan du se hendes teknik, hvis du er medlem, men der er lige en lille bid af udsendelsen at se for alle. Billederne her er lige fra hendes første quilts til de sidste, virkelig en nydelse. Og spændende at se udviklingen. 



5 kommentarer:

  1. Det er samme teknik, som Vikki Pignatelli bruger, hendes stil er bare en anden. Bortset fra det kan jeg også lide Caryl Bryer Fallert.
    De gamle overheadprojektors må kunne købes billigt nu, hvor alt bliver lavet på computer. Genialt
    Syhilsner Esther

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er da rigtigt. Jeg har faktisk været på kursus med Vikki. Og jeps OH må være til at samle i store mængder.

      Slet
  2. Wauw! Man taber helt pusten, hvor er det flot! Tak for at du deler, Laila. Mange hilsner Inger

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Inger. De er bare så vildt smukke.

      Slet
  3. Må give dig helt ret Laila. Det er nogle fantastiske billeder. Har aldrig tænkt på, at mælkebøtter kunne være SÅ flotte.

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.