fredag den 31. maj 2013

Quiltersjov 31. maj

Velkommen til sol og sommer på en dejlig fredag, hvor jeg har nydt ugen blandt andet med at læse om jeres kamp med kalenderen. Som altid interessant læsning, tak fordi I tog jer tid til at deltage.

Somme tider tænker jeg, at det kunne være sjovt, hvis der var endnu flere, som delte deres tanker her på siden. Men det er måske besværligt at skrive en kommentar, eller også er det fordi, der er så meget andet på tapetet i vores liv. Ugens opgave til jer som læser kunne være at fortælle om bloggen til en god patchworkven og vise, HVOR nemt det er. Vil I gøre det?

Uanset hvad er der fundet en vinder, det blev tallet otte, som blev udtrukket. Derfor siger jeg STORT tillykke til:

CONNY THOMSEN

- du sender mig en mail, jeg sender et gavekort til dig til BaliQuilt.

Turen til Holland tegner rigtig godt, jeg glæder mig til at vende tilbage og ikke mindst til at dele den med de af jer, som skal med. I får denne uge også et billede fra Hollandsturen i maj. læs om den her,
I får også i denne uge et flot billede af en quilt fra udstillingen i maj.



preview
Er det ikke bare et flot?

Jeg vil gerne bringe en efterlysning her, jeg har en bus og fem damer i den, som skal køres fra Odense til Herning lørdag den 24. august. Hvis det skal kunne lade sig gøre, ja så mangler der dæleme nogen damer. Så hvis du kender nogen, der kender nogen, som kunne have interesse for det. Så fortæl dem det endelig, så "mine" fem damer kan blive til flere og blive kørt i bussen. Du kan læse om den bustur ved at klikke her. 

For mig begyndte min passion for patchwork med smukke quilts, derefter hyggeligt samvær med ligesindede for lige at se, om det var noget. Og det var det jo så og det er blevet mere og mere med årene. Vi er nået til ugens quilterfilosofiske ?

Hvordan blev du en quilter / patchworker?

Skriv din kommentar herunder og deltag i ugens lodtrækning om et gavekort til Baliquilt. Saml puslespillet, hvis du har lyst. Fortæl om siden her, hvis du har lyst. Fortæl om bussturene, hvis du har lyst. Det er kun for SJOV og du skal gøre præcis som du vil.

Hav en rigtig god weekend.

34 kommentarer:

  1. Hej Laila
    Jeg blev quilter for ca. 2½ år siden efter at have overvejet det i flere år....inden da var jeg mest optaget at strik, knipling og hækling og der var derfor ikke plads til patchwork.....men så blev Jette og jeg rigtig gode veninder og hun har jo syet patchwork i over 20 år......hun gav mig blod på tanden, med det resultat at jeg nu er gået helt i selvsving over det og strik, hækling og knipling er pakket væk.....jeg hækler lidt ind imellem, men ellers syr jeg altid.......SKØN hobby :o)
    God weekend....og mange hilsener fra Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er tit, at vi lige skal snuse lidt rundet og så pludselig er den der. Interessen og "forevigt bundet til stoffer". God weekend til dig også.

      Slet
  2. Jeg var gravid med min nu 22-årige søn og havde komplikationer, så jeg var indlagt og sengeliggende. Min veninde lovede, at sørge for noget håndarbejde. Da vi vidste det blev en lillebror, havde hun købt et sykit til et blåt barnevognstæppe, med stjerner af romber. Det blev jeg så glad for at sy, at jeg fortsatte med patchworken. Nu syer jeg så på 23-ende år og har ingen planer om at stoppe igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også, at pw er smitsomt og virker sådan, at vi er smittet for evigt.

      Slet
  3. Selv om jeg var den fantastisk heldige vinder i denne uge, så kan jeg da slet ikke lade være med at filosofere over Lailas nye spørgsmål.
    Jeg tror sådan set altid jeg har været patchworker i hjertet - selv om jeg ikke har levet det ud hele tiden. Første gang var da jeg i 1. real skulle på klassetur til Tyskland - det var stort. Så vi piger skulle have lange nederdele med. Min syede jeg af store kvadrater i forskellige stoffer. I 20'erne blev jeg grebet af en log-cabin opskrift, men det blev ikke til mere - på det tidspunkt var jeg mest grebet af at sy tøj til mig selv. Først de jeg nåede de 40 år tog det om sig. Jeg tog på lørdags kursus i LOF i Farum hos en sød norsk dame Kari Bjørner. Der fik jeg lært det hele helt fra bunden - og det har jeg aldrig fortrudt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tillykke med gevinsten, Conny. Du har sørme kredset om pw længe,inden du blev fanget helt ind.

      Slet
  4. LISBETH SCHWARTZ31. maj 2013 kl. 20.18

    Jeg har syet patchwork i 90'erne lidt, men så omkring 2006 tog det rigtig fart jeg kom på sycafeer, og har også været på en del kurser, men nu kan jeg slet ikke undvære det. Jeg har altid lavet håndarbejde, både strik, hækle, lave kort, lave med perler, sy tøj og brodere.

    God weekend.

    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det blev til mere og mere. Dejligt, ikk. God weekend til dig også.

      Slet
  5. Jeg har syet patchwork siden 1985 hvor jeg gik på håndarbejdsskole i et halvt år, og blev grebet af det med det samme. Har også gået på aftenskole og været på en del kurser, synes det er dejligt når man lærer nye tekniker og får ny inspiration. Jeg har altid lavet håndarbejde, syet, strikket, hæklet og kniplet.
    God weekend
    Hilsen Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er en af de seje, som hoppede med på vognen med det samme, du så det. Flot. God weekend til dig også.

      Slet
  6. Jeg startede med at sy Hannes sommer DHU i 2011. Det var min datter Helle, der overtalte mig til det, og hun er nu min lærermester. Jeg var nødt til at finde på noget andet håndarbejde end strikketøjet, for børnebørnene var efterhånden blevet så store, at de ikke rigtig gad de hjemmestrikkede trøjer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er en af dem, som er blevet grebet sent og netop et mindre projekt som DHU, tror jeg kan være godt at begynde med.

      Slet
  7. Anne Nyvang Christiansen31. maj 2013 kl. 23.45

    Kære Laila.

    Selvom min mor syede lidt patchwork, da jeg var helt ung, var det først, da jeg som ca. 35-årig tog uddannelsesorlov og på et daghøjskoleophold stiftede bekendtskab med patchwork og quiltning, at jeg var "solgt til stanglakrids". Da jeg ½ år senere var til et foredrag med Rita Mortensen, var der ingen vej ud igen ......... og det er jeg jublende lykkelig for.

    Der har været så mange lykkelige timer med det og jeg har mødt så mange herlige mennesker.

    Kærlig hilsen fra Anne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anne
      Rita Mortensen ak ja, der er sørme noget at stile efter. Men du har jo vist at være ret så skrap til billeder i stof.

      Slet
  8. Jeg har strikket og hæklet, indtil jeg blev 40-45 år, men så var der pludselig ingen, der gad gå med stikket tøj længere. Jeg har strikket både i hånd og på maskine.

    I mange, mange år havde jeg drømt om et patchwork sengetæppe, så jeg valgte et kursus på 3 måneder, og da jeg blev spurgt om, hvad jeg ville sy, var svaret prompte: Et sengetæppe.

    Underviseren spurgte mig, om jeg før havde syet patchwork. Det havde jeg jo ikke, så hun syntes, at jeg lige skulle starte med et tekniktæppe.

    Jeg syntes, det var svært, men blev grebet af alle de teknikker, og inden jul havde jeg syet et juletræstæppe, og derefter kom så mit sengetæppe. Det holder stadig, og jeg synes stadig, at der er så mange teknikker, så jeg bliver nok aldrig træt af at sy. Det er sjovt og spændende. Jeg er godt nok ikke nogen ørn på maskine, men jeg forsøger stadig. Det meste bliver syet i hånden, og det hygger jeg mig gevaldigt med.

    Det bedste ved patchwork er teknikkerne, farverne og ikke mindst puslespillet. Rigtig hyggeligt at lege med.

    Ha' en go' weekend.

    Hilsen
    Ingelise

    SvarSlet
    Svar
    1. Puslespillet, ja det er sjov at lege med at få det hele til gå op. Jeg har lige haft en kursist, som også ville begynde med et sengetæppe som det første. Det skal hun først til efteråret, men måske skal vi ikke lade os begrænse, hvis det er et sengetæppe, vi virkelig brænder efter at sy.

      God weekend til dig også.

      Slet
  9. Jeg begyndte på et kursus på en daghøjskole i starten af 90'erne. Dejlig underviser og tid nok til at prøve lidt forskelligt, både æsker, håndsyning over pap og maskinsyning. Og senere et par regulære aftenkurser med Wendy fra Barnpatch. Der lærte jeg de amerikanske mål og linealer at kende og jeg har brugt de teknikker lige siden. Men da jeg også elsker at strikke - og mange andre ting - har pw produktionen ind imellem ligget på meget lavt blus. Men jeg vender altid tilbage, og for øjeblikket er jeg vild med det, og vågner indimellem af en drøm om det næste projekt! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder dejligt ligefrem at blive vækket af sig næste projekt.

      Slet
  10. Jeg har altid gjort meget forskelligt håndarbejde men aldrig patchwork for at man ligesom skal "sätte" sig med det. Men når jeg blev pensionär for 2år siden skulle det väre.En riktig sjov hobby.

    SvarSlet
  11. Hej Laila! For mig startede det i månederne omkring årsskiftet 1994/95, hvor jeg var sygemeldt i næsten 3 måneder. I ugebladet Hendes Verden faldt jeg over en blå Quilt med 9 huse, den var sød, og jeg MÅTTE bare sy den! Den reddede både mit humør og min forstand, selv om den ærligt talt er skæv og behæftet med mange fejl. Jeg opdagede hvor dejligt det er at sy patchwork,og nu kan jeg ikke undvære det! Jeg har altid syet alene, først som efterlønner for 3 år siden og nu som pensionist syr jeg sammen med andre. Det er pragtfuldt! Tænk, at der findes så mange søde, skønne og kreative damer, de er er så hyggelige at være sammen med, og jeg er uhjælpeligt afhængig! Mange hilsner Inger

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor var det godt, at den blå quilt lokkede dig med.

      Slet
    2. Tillykke, du er ugens vinder.

      Slet
  12. Jeg har altid strikket og syet tøj til både mig selv og mine børn, men et patchworkkursus allerførst i 1980erne (mener det var 1983) fik mig igang med et sengetæppe Trip arround the world i stoffer købt hos et restesalg i bomuldsstoffer og så var jeg solgt. Jeg har syet lige siden både i hånden og på symaskine. I begyndelsen syede jeg alene, men efterhånden har jeg med glæde delt min store passion med andre, der har samme hang til "stoffer", som mig selv.
    syhilsner Esther

    SvarSlet
    Svar
    1. Trip Around the world var også et af mine første større projekter, jeg vidste bare ikke, at det hed sådan.

      Slet
  13. Hej Laila. Jeg har syet patchwork i ca. 15 år. Jeg har en god veninde, som gav mig sparket. Nu har jeg selv sy cafe, hvor vi syr en gang om ugen. Det er bare super skønt. Der er stadig plads til andet håndarbejde. Der er altid gang i et eller andet. Hilsen Jane.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane, at få sparket kan altså også være positivt. Smiler stort.

      Slet
  14. En veninde tilbage i start '80'erne lavede patchwork og der fik jeg interessen....
    Syr næsten hver dag og nyder det stadigvæk meget ......
    God solskinsdag til dig Laila
    Hilsen Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Syning hver dag, sådan Mette! God solskinsdag til dig også.

      Slet
  15. Hej Laila

    Jeg har altid lavet meget håndarbejde, men for 12 år siden havde jeg en kollega der syede lidt patchwork. Det så spændende ud så jeg begyndte selv at sy. For at lære mere/blive inspireret meldte jeg mig ind i en lokal patchwork-forening. Det er nu blevet til 12 lærerige år med flere gode kurser og meget inspiration fra de andre medlemmer.

    Hilsen
    Aase R.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan altid lære noget nyt, ikk.

      Slet
    2. Hej Laila.
      Jeg havde i nogle år ved flere lejligheder set nogen ha syet patchwork og lod mig inspirere, men viste ikke lige hvordan jeg skulle gribe sagen an.
      I starten af 1987 begynde jeg som nattevagt og havde en masse planer om at skulle sy om natten. Jeg købte mit første PEDARI MØNSTER og stof til 2 puder, syet over pap. ( noget jeg ikke gør ret gerne mere, altså det med pap og i hånden)
      Det var min start på et helt fantastisk spændende univers.
      Mvh AnneH

      Slet
    3. Ja, det med pappet har jeg kun forsøgt en enkelt gang. Det er ikke nok til en videnskabelig bedømmelse, det er jeg klar over. Men det var nok til at afgøre, at jeg er bedre til andre former for patchwork.

      Slet
  16. Jeg syede mine første tæpper da jeg var 16 år dvs for 41 år siden, så vi skal tilbage først i 1970'erne. Jeg havde set et sengetæppe af sekskanter i et ugeblad. Jeg syede to tæpper i grønne stoffer og var rigtigt stolt af dem - lige indtil min dejlige søde bedstemor sagde "Jamen det er jo bare kludetæpper". Hun var fra Nordjylland og der var det altså kun de allerfattigste, der var nødt til at sy kludetæpper. Så syede jeg ikke flere. Der var nu heller ikke meget at finde om patchwork på den tid. Der var ikke mellemfor i tæpperne for det stod der ikke noget om i ugebladet - og det blev heller ikke quiltet for det stod der heller ikke noget om i ugebladet.

    Mange år senere fik jeg oprejsning, da min eks.mand skulle skilles igen. Han ringede og spurgte om konen godt måtte få de to grønne tæpper. Hun havde været så glad for dem i alle årene og ville så gerne beholde dem. Det fik hun selvfølgelig lov til.


    Ca 30 år efter de to grønne sengetæpper fik jeg en veninde der syede patchwork - og jeg tænke "hvor svært kan det være", gik på Internettet og fandt en masse amerikanske sider, hvor jeg lærte hvordan man laver en sandwich, laver skrå hjørner osv. Så gik jeg i gang igen og har været fuldhjertet quilter lige siden.

    Min dejlige bedstemor har været død i mere end 20 år, men hun ville vende sig i sin grav, hvis hun så, at jeg igen købte fint, nyt stof og klippede det i stykker for at sy kludetæpper.

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.