onsdag den 29. maj 2013

EQ7 - opret dit eget stofbibliotek og hent billeder af stoffer ind

I EQ findes der mere end 5000 stoffer, som du kan vælge imellem. Men det er langt sjovere at hente sine egne stoffer ind eller hente billeder fra stoffabrikanternes hjemmesider af det netop indkøbte stof. Jeg viser i denne video, hvordan du opretter et bibliotek og hvordan du henter billeder af stoffer ind og gemmer det.



Har du købt stof i en forretning, så kig på kanten af stoffet, der står et nummer, navnet på kollektionen og hvilket firma, der har designet stoffet. Det skal du bruge til at finde "stoffets" hjemmeside. Når du er kommet ind på fx. Moda Fabrics, så søger du på navnet i søgefeltet og kommer som regel til en side, hvor alle billeder af stofferne i den pågældende kollektion er. Mangler der nogen, kan det være fordi de er udsolgt. Der kan du først prøve at søge på google, klikke på billeder, inden du søger (står øverst på siden) og så skrive navnet på stoffet. Der kommer gerne de butikker frem, som har stoffet på lager og de billeder har de for det meste hentet fra stoffabrikanten. Så vi er tilbage, hvor vi gerne ville have billederne i første omgang.

Sig til, hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så skal jeg prøve at svare på dem, så godt jeg kan.

God fornøjelse med at oprettet stoffer i EQ7.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.