lørdag den 10. august 2019

Fri leg med stoffer - kan det blive bedre?

Hej med digDet er blevet lørdag igen, wuhuu. Sådan en uge smutter hurtigt. BaliQuilt er åben i dag. Det er blevet en tradition med Lær Om Lørdagen. 

Det betyder, at du i butikken kan se en teknik eller andet sjovt. Tilmelding er ikke nødvendig, du kommer bare. Men jeg ved jo, at der er en del, som ikke lige kan komme til Korsør. Og så er der godt nyt til dig. Jeg satser nemlig på, at der kommer en video op i min facebookgruppe (Et par sting om dagen). 

Her er alle velkommen, der skal lige svares på 3 spørgsmål for at blive lukket ind der. 

I går havde jeg kreativ dag, det er simpelthen noget, der giver så meget på plus-kontoen. At kunne lege, sy og kreere - det er guld værd. Jeg havde besluttet at se, hvad der kunne komme ud af to strimmelpakker. Noget af det vises som før nævnt i dag i butikken. 

Der skal tre ting til den perfekte dag: Stoffer, musik og kaffe. Så på med lækker musik, skru godt op. Stofferne frem, nyt blad i rulleskæreren og så en friskbrygget kop kaffe. DET er er sagen.

​​​​​​​Hvad skal der til for dig? Send mig et svar eller bedre, skriv en kommentar ovre i gruppen. Gerne med et billede. Jeg glæder mig til at høre fra dig. 

Puslespillet er naturligvis klar til dig, det ligger lige her under.

Husk - et par sting om dagen, det hjælper på sagen.

Glade hilsnerLailaBaliQuilt


1 kommentar:

  1. Hej Laila! Tak for puslespillet, og tak for at du gider. Jeg håber, at der er mange, som laver puslespillet, og at de en gang imellem vil skrive en kommentar her. Ja,- det er godt med kaffe, mens man sidder og hygger sig med sytøjet, og også musik er godt. Det er også bare så hyggeligt med lyden af, at der sidder et andet menneske og pusler, eller ser et eller andet i fjernsynet, som jeg ikke selv gider at se. Eller måske, hvis man er alene hjemme, at man kan høre børn, som leger udenfor. Det er bare altid hyggeligt, at sidde og sy! Rigtig god sy-lyst til jer alle, hyg jer med det, I har gang i,
    mange hilsner fra Inger

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.