lørdag den 24. februar 2018

Sycafe hos BaliQuilt er hygge og kreativitet

De patchworkere som kommer hos mig i butikken og som, jeg møder på min vej har et til fælles. De er kreative, nysgerrige og holder af hygge og fælleskab. 

I dag handler det om sycafeer og selvfølgelig et puslespil.

Sådan et "rum" designet til patchworkere har jeg forsøgt at skabe. Nemlig på mine sycafeer, hvor alle medbringer det, de har lyst til at sy. Det kan være både syning i hånden eller på maskine. Det er op til den enkelte. 

BaliQuilt har sycafe tirsdag aften i lige uger og onsdag morgen i ulige uger. Og så er der søndagscafe dagen efter, der har været åbent om lørdagen. 

For at komme med på sycafeen skal du lige forbi min facebookside. Finde begivenheder og tilmelde dig. Så ved jeg, hvor mange jeg skal dække op til. 
Er du ikke på facebook, så må du kontakte mig på mail eller telefon. 

Hver gang der er sycafe er der også åbent for dig, som bare lige mangler lidt til dit kreative projekt. Så kig endelig forbi. Det kunne være hyggeligt. 

En sycafe for mig er en begivenhed, hvor vi hygger os med vores fælles interesse for patchwork. Vi lader os inspirere af hinanden og det sker i stor stil, skulle jeg hilse og sige. 

Vi lærer nye spændende mennesker at kende og tager lige en smule del i deres liv. Som det nu sker, når vi lærer mennesker at kende. 

For mig er netop sycafeerne et pusterum. Selv om der kan være travlhed. Men jeg får næsten altid syet lidt selv. Og det er jo bare skønt. Sycafeen er der, hvor jeg lige lader lidt op på Laila-batteriet. Så sycafe - det vil jeg ikke undvære. 

Glade hilsner
Laila
BaliQuilt

1 kommentar:

  1. Inger R.
    Hej Laila! Ja, det ser vel nok hyggeligt ud, og det er bare så dejligt at sidde og sy sammen med andre, bare der ikke var så langt til Korsør! Tak for puslespillet, det er også hyggeligt! Mange hilsner, og fortsat god weekend, Inger

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.