For noget tid siden talte vi i Morgen-sycafeen om at sy på stamps eller foundation piecing. Altså de mønstre, hvor du lægger stoffet på papir og syer i en streg på maskine. Med denne teknik er det fx nemt at sy flotte smalle spidser helt præcist.
Men som med alting kræver det øvelse. Jeg vidste, at RJR Fabrics som blandt leverer Quilters Palette til mig, havde et gratis mønster på en flot taske. Et rimelig enkelt projekt at afprøve teknikken på. Det var der flere, som ville. Og forleden viste Bente og Lisbeth deres flotte tasker frem.
De er da så flotte, eller hvad siger du? Og så var det så genialt, at strimmelpakker - balipops kan bruges til tasken. De passer perfekt til strimlerne. Og vender du dem rigtigt, kan du få to dele af gangen på en strimmel bare 2½ inch bred.
Du vender den ene med spidsen op og den anden ned. Så passer de som fod i hose sammen på bredden af strimlen.
Uha, og som altid på en lørdag, så har jeg skilt dem ad til ugens puslespil.
Så du kan samle dem, hvis du har lyst.
Kan du have en ganske fortryllende weekend. Og få nu syet lidt. Jeg ved, at jeg nok ikke får syet meget. Morten Kyndbøl kommer nemlig på besøg i eftermiddag og installerer Q-matic på min langarm. Det er en computer og program, så der kan quiltes 600 forskellige mønstre. Til en start. Men mere om det en anden gang.
Glade hilsner
Laila
BaliQuilt
Quilte-liv - her får du viden om det meste indenfor quilt, patchwork, EQ7 og Accuquilt. Tips, tricks, anmeldelser og mønstre. Rejseoplevelser fra verden omkring os og det patchwork, jeg ser.
lørdag den 27. januar 2018
9 kommentarer:
Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.
Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Takk for puslespill og fint veskemønster! :-)
SvarSletHej Birthe
SletVelbekomme, skønt at du kan lide det.
God fornøjelse med vesken. ;)
Glade hilsner
Laila
BaliQuilt
Inger R.
SvarSletHej Laila! Tak for puslespillet, det er altid hyggeligt, og for mønsteret, som jeg nu har kopieret. Flotte, farveglade tasker Bente og Lisbeth viser frem, dygtige damer! Måske sku` man prøve (igen) med stamps, selv om det kan være en udfordring med at sy "spejlvendt"! Rigtig god weekend til dig og dine, mange hilsner Inger
Hej Inger
SletDejligt, at du hygger dig. Det gør jeg også med at skrive. Jeg har bestemt også en udfordring med at sy "spejlvendt". Men er fristet. Så skal vi ikke prøve?
Glade hilsner
Laila
BaliQuilt
tak for puslespillet, Flotte tasker, måske skulle man prøver det en gang...
SvarSletHej
SletVelbekomme, dejligt at du kan lide det.
Glade hilsner
Laila
BaliQuilt
Hej Laila
SvarSletHvor er det jeg kan hente mønstret ned fra. Jeg kan ikke finde det og når jeg trykker på linket "et gratis mønster på en flot taske" sker der ikke noget??
Hilsen
Mette
Hej Laila
SletJeg har fundet det nu. Glæder mig til at sy det.
Hilsen
Mette
Hej Mette
SletGodt, at du fandt mønstret. God fornøjelse med syningen.
Glade hilsner
Laila
BaliQuilt