tirsdag den 16. maj 2017

Titaniumnåle er stærkere og så lige en ting mere

Der er så mange redskaber, værktøjer til at anvende, når du syer patchwork. Derfor er det ikke underligt, hvis du ind imellem bliver lidt rundforvirret af det. Titanium kender vi fra fx brillestel, hvor det anvendes, fordi det er et let og stærkt materiale. Men nu kan du også få maskine og synåle med titanium.
I butikken har jeg indkøbt symaskinenåle fra Superior Threads, de er specialister i tråd. Men det er en helt anden snak. Og hvad er disse titaniumnåle gode til?

Lad os tage lidt fakta om nålene først. Det er topstitchnåle, som er med et længere øje. Det betyder, at tråden slides mindre, fordi der vil være mindre friktion. De er især gode til frihåndsquiltning og specielle tråde som broderitråd. Driller det og tråden knækker, så skift til topstitch.

Billede fra Superior Threads
Nålene fra Superior Threads er dækket af et tyndt lag titanium. Det gør dem stærke, fordi materialet er hårdt. Faktisk tre gange så hårdt som chrome, der ellers anvendes. Det er et super tyndt lag titanium, typisk 3 micrometer eller .0001" tykt. (Et hårstrå fra et menneske er .0038 tykt)

Den metode som laget påføres med er uden kanter eller riller af nogen slags. Altså en glat nål, som nemt glider gennem stoffet.  Titanium kan tåle meget høje temperaturer, så den bøjer ikke ved lang tids brug. Titanium er ikke giftigt, det anvendes også til redskaber indenfor medicin og fødevareindustrien. Det holder normalt 5 - 8 længere.

Nogen har været nervøse for, om deres maskine tager skade af nålene med titanium. Fx hvis nålen rammer stingpladen. Og her kan du tage det helt roligt, der sker ikke noget med maskinen.

Symaskinenåle fra Superior Threads kan fås hos BaliQuilt

Til håndsyning findes også nåle belagt med titanium. De er fra Clover. 

Også her gælder at, nålene er utrolig glatte og nemt glider gennem stoffet. Så quiltning i fx batikker er ikke noget problem. Ved håndsyning vil nåle over tid tage imod fedt og sved fra vores fingre. det gør det sværere at stikke igennem med dem.

Titaniumbelægningen tager ikke imod sved og fedt på samme måde og vil være mere glatte i længere tid. Og så er nålene stærkere, så de holder meget længere end almindelige synåle.

Du finder nålene fra Clover hos BaliQuilt


Og så var der lige en ting mere........

Udover at de holder længere tid, er nemmere at stikke igennem med. Så var der lige en ting mere og det er, at når du syer i applikationer, så kommer der ikke lim fra vliesofixen på nålene. Det gør der med almindelige nåle.

Håber du blev lidt mindre forvirret, ellers kontakt mig endelig.

Glade hilsner
Laila
BaliQuilt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.