fredag den 2. januar 2015

Skal du på patchworktur i 2015?



Merethe Søbys quilt, som var udstillet i Prag 2014
Hvis du har fulgt med her bare lidt, så er det vist ingen hemmelighed. At jeg elsker at rejse ud og se patchwork. Ellers ved du det nu.

Jeg har gjort det i mange år efterhånden. Nyder planlægningen, det at få alle brikker til at gå op. Arrangere, undersøge, booke og SÅ efter en frydefuld ventetid - afsted på eventyr.

De sidste par år har jeg ikke nøjes med lille Polo, næh der har jeg haft Arne og Englunds busser med. Altså når der ikke lige skulle en flyver ind over.

Turene går til spændende steder i Europa, hvor patchwork er i fokus. Jeg har været i Prag til International udstilling. En skøn by, men en forholdsvis lille patchworkdel. Den tur er henlagt til gentagelse måske i 2016.

Men Open European Quilt Championship i Holland - det vil jeg ikke undvære. Det er i 2015 flyttet til Maastricht, som er en  hyggelig og spændende by helt nede i det næste fjerneste hjørne af Holland. Der er guf for både quiltere og rejselystne i det hele taget. Bestemt en oplevelse og et imødekommende folkefærd.

European Patchwork Meeting i Alsace er et kapitel for sig. Et helt område i Alsace, som ånder af patchwork i fire dage. Udstillede quilts i alle mulige og umulige steder. Skønt, berigende og et must for enhver quilter. Jeg har været der i Polo, men har allieret mig med Englunds busser i 2015.

Sidst men ikke mindst, er der Birmingham og Festival of Quilts. Her er faktisk så meget, at det kan være overvældende og svært at overskue. Der må nøje udvælgelse til eller også skal jeg bare kaste mig ud i det og se, hvad der "taler" til mig på vejen. Her er det SAS, som sørger for transporten.

Tre skønne patchworkture venter i 2015, jeg håber selvfølgelig at få følge af flere. Det er altid hyggeligt og en stor oplevelse at dele med andre quiltere med rejseblod i årerne. For mange er det uoverskueligt at arrangere og her håber jeg at kunne tilbyde en god oplevelse, hvor der er sørget for det praktiske.

DEL endelig, hvis du mener, indholdet kan interesse for andre. Der er knapper lige her under - lige til det samme.

4 kommentarer:

  1. Jeg må lige korrigere Laila. den viste quilt var udstillet i Prag. Det var en anden som var udstillet både i Prag og Holland.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Merethe
      Tak for oplysningen, den ligger bare på OEQC facebookside, så jeg gik ud fra, den var derfra. Jeg har rettet teksten til quilten.

      Slet
  2. Hej Laila, det er længe siden, vi har hørt fra dig. Dejligt, der er liv. Glædelig jul og godt nytår. Det lyder, som nogle spændende ture alle sammen. Mange hilsner Jane

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt, at du er med mig endnu. Også et godt nytår til dig, søde Jane

      Slet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.