Sidste uge syede jeg på babyquilt til Kina. Den består af dyreprint, som måler ca 8 x 8 cm. Jeg har syet strimler om til indramning af dyrene.
Alle blokkene er lagt på og eneste regel var, at der ikke måtte være to ens lige ved siden af hinanden.
Jeg syede en smal strimmel omkring alle blokkene for at afgrænse i forhold til kanten. Til den kant havde jeg valgt et stribet stof, som jeg synes passede så fint ind til de øvrige farver i quilten.
Firkanter har jeg så mange til overs af, at jeg vil sy en quilt mere til at lyse op i butikken. Måske der kommer en baby, som den passer til. Den næste vil jeg sy lidt anderledes i hjørnerne på sidste kant. Jeg vil også sy samme farve strimmel hele vejen om hver dyreprint.
Der mangler nu kun en label på bagsiden, som skal printes på stof med et billede af min mand og jeg. Og selvfølgelig oplysninger om quilt og årstallet for tilblivelsen.
Denne uge tog jeg hul på afprøvning af teori fra et onlinekursus i kaleidoskop. En enkelt og nem tilgængelig teknik, som arbejder med kvadrater og ikke som jeg tidligere har set med trekanter.
Jeg vender tilbage næste uge og viser mere om det.
Hej Laila! Det blev vel nok et dejligt tæppe! Det er sjovt og farverigt, og passer både til pige eller dreng, lige meget hvor man bor i verden. De bliver helt sikkert lykkelige for tæppet, både fordi det er fint, og også fordi de kender dig, som har syet det. Mange hilsner Inger
SvarSletTak, Inger. Jeg er også godt tilfreds. Det bliver sjovt at sy et mere med de ændringer, jeg har besluttet.
SletHej Laila!
SvarSletHvor er det et dejligt festligt tæppe. Både forældre og barn vil blive meget glade for det.
Hilsen
Ingelise
Ja, det håber jeg. Det er altid spændende om farverne falder i deres smag. Men mon ikke.
SletHej Laila
SvarSletsikke et dejligt tæppe, det vil da helt sikkert falde I god jord. Din ide med at sætte et billede ind på bagsiden af hvem de har fået det af og dine andre oplysninger er genial. Når barnet engang er stor nok til at høre hvorfra tæppet kommer fra, er det jo nemt for moderen at vise det kommer fra DK og hvilken relation der er imellem jer.
God week-end
Gitte