fredag den 3. januar 2014

Quiltersjov 3. januar 2014

Den første omgang quiltersjov i 2014, velkommen til et nyt skønt år. Der var sørme mange skønne, vidunderlige og tænksomme staus-kommentarer sidste uge. Dejligt at læse med, tak fordi I tog jer tid til det. Og Tina jeg var helt bekymret for om, du var kommet noget til. Dejligt, at du også nåede med denne gang.

En tilfældig vinder er trukket, det blev denne uge tallet 9. Det betyder STOOOORT tillykke til:

Susanne Denmark, som har vundet et gavekort til BaliQuilt. Du kontakter mig senest næste fredag og får dit gavekort.



Ugens puslespil er en skøn quilt skåret med Accuquilt, men den kan jo også fint skæres  på gammeldags facon med rulleskærer og lineal. Det andet er bare så meget hurtigere ;)
Det er en BOM, måske den kommer som månedsblok i 2014, hm?



preview36 pieceBom-angle_play_quilt

Jeg skal, som du måske ved, flytte butikken inden så længe. Det kræver oprydning og sortering og her støder jeg allerede nu på "hm"- ting, "hvad er nu det"-ting og "hvornår begyndte jeg på den"-ting. Kender du mon dem?

Tja, måske er du en af de få, som får en ide, køber ind til den, syr den og forærer resterne væk. Og så forfra. Jeg kende nogen få, men de fleste er i gang med flere (mange) projekter på en gang. Og det er jo ikke helt sandt, vi er kun i gang med et af gangen, men har flere (mange) liggende og venter.

Det har lige været nytår og tid til nytårsforsætter, dem har jeg normalt ikke stor succes med. Men jeg har et for 2014, det er at skrive en UFO-liste. (UFO står for ufærdige objekter). Den kommer på bloggen, så alle kan se den og måske det kan holde mig til ilden og få afsluttet nogen projekter i 2014, som har ventet længe nok.  Jeg har en sjov ide til det med ufoer, men det kommer der mere om.

Jeps, det var tilgangen til ugens quilterfilosofiske ?

Har du en UFO-liste eller er du en af dem med kun et projekt?

Skriv dit svar i en kommentar herunder senest næste fredag kl. 13.00 og du er med i ugens lodtrækning.


PS Kan du lide Quiltersjov?
Så del det gerne på Facebook og Google+ Det er nemt med de små knapper herunder.

28 kommentarer:

  1. Hej Laila
    Nej, jeg har ikke en ufo liste - jeg hører til dem der som regel gør et projekt færdigt inden jeg begynder på noget andet - dog har jeg en enkelt UFO og det er stadig mit Grandmothers Flowergarden som jeg startede på for 2½ siden - det skyldes dels at jeg lidt har mistet interessen fordi det er det kedelige arbejde der mangler og dels at jeg hele tiden går i gang med mindre projekter som jo er langt mere interessante......jeg kan bedst lide at sidde med små ting, så der skal ikke meget til at friste mig - det være sig bl.a de dækkeservietter som jeg så på din blog og som jeg ABSOLUT måtte lave og sådan går det hele tiden ! - men jeg skal nok blive færdig med det tæppe på et tidspunkt :o)
    Rigtig god weekend og mange hilsener fra Tina

    SvarSlet
  2. Jeg har en lang UFO liste men har bestemt mig til at minske den i det nye året. Jeg skal lukke öjnene når der er noget nyt som jeg synes om.

    SvarSlet
  3. Uha, det var et grimt spørgsmål :-) Jeg har mange UFO'er liggende, men forhåbentlig bliver stakken formindsket i det nye år

    SvarSlet
  4. Jeg har altid UFOer liggende. Jeg får nogle gange ryddet lidt op i stakken, men der sniger sig hurtigt nye ind. Tror det er sådan at være kreativ. Man lader sig hele tiden inspirere af noget nyt. Og ja, jeg har også et nytårsfortsæt om at få nedbragt antallet af UFOer i 2014 :-) Vi får se, om det lykkes.

    Hilsen Connie P

    SvarSlet
  5. Jeg har ingen ufo liste, men det er vel en del af det, at være kreativ at man hele tiden er i gang med noglet, og noglet bliver færdig hurtig og nogle er længe under vejs.
    Mvh Lone Morsing

    SvarSlet
  6. Jeg lavede et nytårs fortsæt sidste år og fik ryddet gevaldigt op. Der er selvfølgelig kommet noget til siden og der er da også noget, som ikke kom væk sidste år. Det kan godt være, at det er ved at være ved tiden, at få kigget i gemmerne igen og få prioriteret. Meeen... Der er jo så meget spændende, som jeg gerne vil lave og som trækker mere. Jeg må indrømme, at mine nytårsfortsæt går mere i retning af sund kost og mere motion i det nye år. På patchwork området er jeg egentlig meget godt tilfreds. Skal jeg ændre noget, må det være at skære ned på stof indkøbene og det er jo ikke rart.

    Hilsen Lilian Tandrup Møller

    SvarSlet
  7. Hej Laila. Ja, jeg har ufoer liggende. Nogle gange bliver der nogle færdige, men så er der lige pludselig nye. Jeg tror bare, jeg syr, som jeg plejer. Så er det spændende, om der er flere eller færre i 2015.Jeg glæder mig, til at se din nye butik. Mange hilsner Jane

    SvarSlet
  8. Jeg har ingen ufo'er men et par wip's :-) Jeg begyndte faktisk i efteråret at lave en projekt-plan, men er al for ustruktureret til at arbejde på den måde, der dukker hele tiden noget nyt og spændende op, - bl.a. på denne blog :-D

    SvarSlet
  9. Jeg har flere Ufo'er liggende. De sidste dage har jeg pakket mit syrum sammen, da vi er ved at flytte, og der fandt jeg nogle jeg havde glemt alt om:) Jeg forsøger at få færdiggjort et par Ufo'er hvert år, men det lykkes ikke altid, da der hele tiden kommer nye spændende projekter, og jeg også har stof til flere nye liggende, men når de ikke er påbegyndt, er det jo ikke en Ufo:)
    Hilsen Ulla Andersen

    SvarSlet
  10. Hej og godt Nytår, Laila! Ork ja, jeg har da en UFO eller tre, men jeg har ingen liste om, hvilken quilt der først står for tur til at blive gjort færdig. Jeg tager bare den, jeg har mest lyst til lige nu, også fordi Ufo-bunken trods alt ikke skal blive for stor! Jeg har dog indset, at ufoer er kommet for at blive! Mange hilsner fra Inger

    SvarSlet
  11. Godt nytår. Jeg har ingen UFO`er liggende. Måske er det fordi, jeg ikke har syet så lang tid endnu, men jeg har kun gang i 2 ting ad gangen. Lige nu er jeg ved at sy sengetæppe til dobbeltsengen i bedstemor-blomster og 4 dækservietter til udestuen

    SvarSlet
  12. Godt nytår. Sommetider ønsker jeg, at jeg er en af dem med kun et projekt ad gangen, men sådan er det ikke. Jeg tør ikke tælle, hvor mange projekter, der er undervejs, da det er flere ende jeg kan tælle på en hånd.
    syhilsner Esther

    SvarSlet
  13. Ja ja ja ja, jeg har en lidt lang liste. SKAL have gjort dem alle færdige, inden noget nyt ser dagens lys. Tror jeg nok.

    SvarSlet
  14. godt nytår, ja jeg har flere ufoer liggende, og mit mål er at få dem færdige i år for nu er jeg træt af at have dem liggende Ane

    SvarSlet
  15. Ja jeg har flere UFOér liggende...
    har ikke lavet en prioritets liste, laver dem færdige når lysten er der. Har nogle så store at de ikke er egnede til at tage med på jobbet.
    Så der bliver da også startet nye ting op i løbet af "lige pludselig"
    Jeg er nattevagt og har ofte et par timer til eget brug i løbet af en nat, gode timer til de mere rutineprægede ting, bla rining på pap osv
    vh Karin L

    SvarSlet
  16. Jeg har op til flere UFO'er liggende, men jeg har ille lavet en liste ,måske det var en god ide, så man har lidt overblik over de
    m ... smiler, for indimellem løber man på en UFO når der skal findes noget, og så kommer den: nå ja den mangler jeg også at få færdig ... smiler

    SvarSlet
  17. Hej Laila!

    Jeg hører helt bestemt til dem (måske eneste), der kun har et projekt i gang af gangen. Det bunder simpelthen i mangel på plads og godt for det.

    Jeg er ikke særlig god til at "sprede" mig på flere projekter, jeg synes det stresser eller også mister jeg interessen for det, og det vil være ærgerligt.

    Spændende med din nye butik.

    Ha' en go' weekend.

    Hilsen
    Ingelise

    SvarSlet
  18. Hej Laila

    Godt Nytår.

    UFO´er har jeg en del af, eller jeg kan også sige, at jeg har flere arbejder i gang ad gangen, men de skal nok blive færdige allesammen, måske ikke lige i år, men så næste år.

    Hilsen
    Aase R.

    SvarSlet
  19. Hej Laila,

    Godt nytår. Jeg er ikke nået så langt, at jeg har mange ufoer liggende. Ja faktisk har jeg kun en og det er fordi jeg ikke kunne finde ud af at afslutte.
    Men jeg har købt ind til et par projekter. Tæller de?? det er fordi jeg i lange perioder ikke er i nærheden af steder med materialer

    God weekend
    Hilsen Marian

    SvarSlet
  20. Hej Laila

    Jo,jo flere ufoer, men den der har ventet længst på at blive færdig, er et sengetæppe, jeg begyndte på i 1998, pu- ha det er helt flovt. Det har ligget gemt væk i flere år, uden jeg har rørt det, jeg er ved at quilte det i hånden, og det er ikke lige min stærke side, men nu har jeg bestemt mig, i år skal det være færdig. Jeg har ikke så mange at jeg har lavet en liste, men det burde jeg måske!!!

    Hilsen
    Kirstine Heldam

    SvarSlet
  21. Hej Laila
    Når det gælder maskine syning, har jeg ikke så meget igang, men håndsyning har jeg en del liggende i gemmerne. Håber da de bliver færdig på et tidspunkt. Lige i øjeblikket er det altså symaskinen der trækker mest :-)
    Hilsen
    Helle Andreasen

    SvarSlet
  22. Godt Nytår.
    Ja jeg har mange ufoer liggende,jeg skulle sy mange julestrømper både store og små med forskellige broderier, så engang imellem kan jeg ikke stå for stoffer og så går jeg igang og skære og syer lidt og så igang igen med jule engle.
    Hilsen Solvejg

    SvarSlet
  23. Godt nytår :) Jeg har lige sorteret og ryddet op i mit stof (så der er plads til nye indkøb i skabet ;)) og fik samlet mine ufo'er i en bedroller. Så ja, de er der, men nu samlet på et sted - mon ikke der bliver tid og lyst til at lave noget færdig her de næste par måneder :D
    Vh. Else Marie

    SvarSlet
  24. Godt Nytår
    Esther siger: man kan ikke have UFOér når man ikke har syet patchwork så længe. :) Jeg har derfor mange igangværende projekter :) Ingen er blevet til UFOér endnu.
    Mange syhilsner fra Kirsten

    SvarSlet
  25. Hej Laila
    Jeg har ingen UFO´er liggende, men jeg har gang i flere projekter på en gang. Et slumretæppe som både syes på maskine men også skal syes i hånden, og så et vægbillede som skal applikeres. Og så ligger der også nogle mønstre i skuffen som jeg skal i gang med hurtigst muligt.
    Hilsen Gitte M

    SvarSlet
  26. Hej Laila
    Jeg har ingen UFO'er men nogle få projekter jeg er igang med og nogle i planlægningsfasen.
    Hilsen
    Karina H

    SvarSlet
  27. Hej Laila,
    Jeg forsøger at holde niveauet nede på UFO'er. Da jeg ellers bliver stresset, men en fire fem stykker har jeg dog liggende.
    Knus Winnie

    SvarSlet
  28. Hej Laila.
    Jeg har ikke en UFO-liste, men jeg burde nok lave en, for mit ene projekt er efterhånden blevet til mange.
    Hilsen Lone J

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.