fredag den 7. september 2012

Quiltersjov 7. september

Så blev det fredag igen og jeg har nydt dagen sammen med skønne kursister, som knoklede på ud i EQ7. Hold da op, de så helt rundtossede ud, da de kørte. Men jeg er sikker på, at hvis ikke de var bidt af det før, så er de det nu!

Min computer ville ikke være med til quiltersjov og lægge puslespil, så der måtte tages en anden computer i brug. Vi er nemlig ikke sådan at snyde ;)

Du bliver således heller ikke snydt for ugens puslespil, det er med samme antal brikker som sidste uge, men denne gang kan du også rotere brikkerne. Ja, hvem sagde, det skulle være nemt.



Rebussen ville tilgengæld ikke lykkes med erstatningscomputeren, det er sgutte nemt med al den teknik.

Jeg har igen nydt jeres svar på ugens spørgsmål og tror faktisk, at jeg har spurgt om det en gang før. Men det har alligevel været interessant læsning.

Også som quilter er jeg frisk på det meste, er der noget, som ser spænndende ud, farverne er lækre eller der er en udfordring med - ja, så går jeg ombord i det med krum hals. Ikke alle projekter er færdige, det har vi talt om tidligere, det med ufoer. Ind imellem får fornuften trods alt overtaget og siger ariih, jeg ved ikke helt. Men det holder som regel ikke. ;) Nye mønstre, spændende bøger, fantastiske linealer, stoffer - der skal ingenting til, før jeg springer på quiltetoget og kører der ud af.

Vi er nået til ugens quilterfilosofiske ?

Hvilken slags quilter er du?

Skriv dit svar i en kommentar senest næste fredag kl. 18.00, så er du med i lodtrækningen om et gavekort til BaliQuilt. (Vinder af sidste uges quiltersjov afsløres i morgen)



24 kommentarer:

  1. Hej Laila

    Tjaa, hvilken slags quilter er jeg ?....jeg er nok den "gammeldags" type....jeg er til de gamle historiske quilts som f.eks "Dear Jane"-jeg synes at deres historier er spændende og interessante. Jeg skal selv i gang med "Dear Jane" og har købt reproduktionsstoffer til formålet - den skulle jo gerne ligne den oprindelige.
    Og så er jeg også den type quilter som synes at patchwork skal syes i hånden, gerne over pap....men jeg vil da ikke udelukke at jeg på et tidpunkt "kan komme til" at sy et eller andet på symaskinen.

    Mange hilsener
    Tina

    SvarSlet
  2. Jeg quilter vist alt hvad jeg kan komme i nærheden af. Mine interesser er meget spredte....
    Jeg syr på pap, når jeg ikke vil ha maskinen med, men nok mest på maskine. Det amerikanske har jeg prøvet, det er vist noget jeg skal holde mig fra.
    Med 4 børn og 4 børnebørn, der nærmest er umættelige, ja så kommer jeg vidt omkring og nu er jeg begyndt at sy puttetæpper til børn i Grønland, som af en eller anden grund er kommet på børnehjem, så det gør jeg imellem alle bestillingerne ...
    Knus og tak for din denlige fredags quis
    Mette

    SvarSlet
  3. Kære Laila.

    Jeg kan blive grebet af mine forskellige tillokkende kurser, mønstre, bøger, m.m. Jeg når slet ikke at afprøve dem alle. Engang imellem kan jeg tage mig selv i at "trække gardinet ned" - sige: "Nej, det vil jeg ikke prøve" ........ ha, ha, men det er vist sjældent. Jeg er mest til maskinsyning, både traditionelle quilts og blokke, men også nye og spændende udfordringer, gerne nogle, jeg giver mig selv. Håndsyningen sniger ind også lidt ind - engang imellem. Artsquilts bliver afprøvet med mellemrum. Jeg elsker at Free Style Quilte, men kan også nyde håndquiltningen.
    Udfordringer sammen med andre, syning af den samme quilt, syning af fællesquilt giver mig glæde, men jeg nyder absolut også glæden ved selv at pusle med et projekt hjemme og helt alene.

    Og sidst, men ikke mindst .... har sikret mig bøger, mønstre og inspiration til jeg bliver 100 år ..... det er da rart at tænke på........

    Rigtig god weekend.

    Anne

    SvarSlet
  4. Hej Laila
    Jeg syr over mest over pap. men skal til at lære at alle de dejlige teknikker så jeg kan komme til at sy lidt mere på maskine. Starter på mandag, glæder mig. Jeg har quiltet lidt på maskine. Jeg synes det er dejligt at samles med andre så for man megen glæde ud af det, men skal jeg lave noget der kræver koncentration sidder jeg gerne hjemme alene. Jeg syr alle muliglige ting ogs¨å meget til gaver. Elsker at gi hjemmelavede gaver.
    Rigtig god weekend. Jeg skal sy pandora's box sammen.

    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  5. Uha,- jeg må indrømme, at jeg er et rodehoved! Jeg kaster mig gladeligt ud i et nyt projekt, selv om det forrige ikke er færdigt, og det gør jeg den ene gang efter den anden. På den måde har jeg fået opbygget et pænt stof- og ufo-lager! En gang imellem får jeg dog noget syet færdigt, næsten altid i sidste øjeblik-gaver. Jeg er uhjælpeligt "på stoffer", og falder tit for noget, jeg bare ikke kan undvære. Jeg syr gerne i hånden over pap, men skal bestemt lære mig selv at sy på amerikansk, jeg er også glad for min symaskine, og vil øve mig mere på den. Jeg elsker gamle, klassiske blokke syet i glade, mønstrede stoffer i klare farver, og på det sidste er jeg også blevet glad for repro-stoffer. (Tone i tone quilts i få stoffer er smukke, men ikke rigtig mig). Jeg har det herligt, og elsker bare at sy! Er det ikke bare en skøn hobby, vi har? :-) Mange hilsner Inger

    SvarSlet
  6. Ja, hvilken slags quilter er jeg???, jeg behøver kun at se på ufobunken for at regne ud, at jeg må være en af dem, der gerne vil prøve det hele og lidt mere til. Jeg elsker at sætte stoffer og farver sammen, afprøve nye teknikker, kaste mig over mønstre, som jeg finder spændende, både i håndsyning og på symaskine. Jeg har altid gang i mange projekter, men det lykkes trods alt at gøre noget færdigt. Trods 30 år og mange projekter, så er jeg stadig vild med patchwork.
    Mange syhilsner fra Esther

    SvarSlet
  7. Hej Laila!

    Rigtig sjov rebus med ny udfordring.


    Jeg må sige, at jeg er meget regelrettet. Jeg syr kun et projekt ad gangen, for jeg har ikke plads til at have så meget liggende, men til gengæld er jeg typen, der går utraditionelle veje.

    Lige p.t. leger min fantasi med en quilt om Irland (fra min sommerferie), men jeg skal lige finde ud af, hvordan man overfører billeder og diverse andre småting. Jeg er helt vil med at komme igen med at lege med det - men, men det er foreløbig på tænke og tegne basis.

    Altså jeg kan godt lige at eksperimentere lidt på egen hånd.

    Håbløs anderledes, men sjovt er det.

    Ha' en go' weekend.

    Hilsen
    Ingelise

    SvarSlet
  8. Jeg quilter både i hånden og på maskine, men jeg kan rigtig godt lide at quilte i hånden og når et stort sengetæppe er færdigquiltet i hånden er man stolt. Jeg har en Bernina 440, og den er rigtig god at frihåndsquilte på, så jeg er nok til lidt af hvert.
    God v
    weekend fra Hanne Bruun

    SvarSlet
  9. Hej Laila

    Jeg er den type quilter der har gang i mange forskellige ting på samme tid. Ligesom jeg også syr både i hånden og på maskine, men mest i hånden. Jeg er meget interesseret i gamle quilts og er selv ved at sy en "Dear Jane".

    Hilsen
    Aase R.

    SvarSlet
  10. Hvis vi snakker quilt er jeg ubetinget til maskine. Jeg kan simpelthen ikke i hånden: det bliver grimt, jeg får ondt i fingre, nakke og skuldre, og jeg får det bare ikke gjort. Så symaskinen quilter hos mig :-)

    SvarSlet
  11. Indtil nu har jeg været en drømmequilter, med et hav af dejligt stof, en masse ideer og det var det. Nu er jeg hårdnakket i gang med en forvandling, fra drømmer til "do'er", og er AKTIVT i gang med min første lille dækkeserviet. Planen og indkøbet skete for i hvert fald to år siden...omdrejningspunktet et lille broderi med elefanten elliot der står med en bakke med kaffe og en cupcake på. Jeg er nææææsten færdig med broderiet (samme tendens...dreamer), og jeg kan ikke lade mit fine stof være, jeg piller og piller ved det. Glæder mig så meget til næste skridt.

    SvarSlet
  12. En quilter? jeg ved ikke, om jeg er en quilter, for at quilte er det sværeste, synes jeg. Det er mest dækkeservietter, kurveservietter og andet småting, jeg syr i hånden over pap. Det er efterhånden ved at se ordentlig ud, men så skal det jo quiltes, og det er jeg ikke så god til endnu. Jeg er ved at sy mit første tæppe, så jeg må lige øve mig noget mere, inden det skal quiltes i hånden. Symaskinen bliver kun brugt til evt. at sy lukkekant på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tillykke, du er ugens vinder. Kontakt for at få dit gavekort.

      Slet
  13. Hej ja hvilken quilter er jeg. Nok en af dem der både kører med maskine og i hånden. og får mine ideer fra alverdens billeder og farver. Bruger meget tid på at læse blade og giver så mønstrene mit eget præg. Har dog ikke været igang så længe endnu med maskine, så det meste har været i hånden over pap. Og jeg har altid gang i flere projekter og har masser af ideer kørende i hovedet som jeg lige skal lave når jeg får tid eller finder det rigtige stof til det. Elsker simpelthen denne hobbyte.

    Knus fra Winnie

    SvarSlet
  14. Jeg ved ikke hvilken slags quilter jeg er, men måske det man kan kalde en "Ufo-quilter". Jeg må tilstå, at der hober sig mange ting op, der ikke er færdiggjort - og det er næsten altid quiltningen, der mangler.
    De ting der er blevet færdige, har jeg maskinquiltet, men ikke ret meget frihånds - er ikke særlig modig, hvad det angår - så jeg har lovet min veninde, at såfremt jeg engang er heldig og vinde et gavekort (man har da lov at håbe), så skal det omsætttes i quiltetråd til maskinquiltning, inderst inde ved jeg jo godt at øvelse gør mester, så det må vist dreje sig om at springe ud i det, at quilte langs lige sømme er jo ikke særlig udfordrende i længden.

    SvarSlet
  15. Altså et spørgsmål.. Jeg er sikkert sådan en quilter, der ikke kan lade være med lige at måtte prøve, og så kommer der lige noget nyt. Så er der eb ufo, men kan så godt blive helt tændt på at sy det færdigt senere, og så er det jo smart det halve er syet.

    SvarSlet
  16. Quilter ved jeg ikke om jeg kan kaldes, jeg syntet ikke det syet skal overskygges af det quiltet, så jeg quilter meget usynligt, alså i sammensyningerne og på kryds og tværs bare for at holde på det hele.Og når jeg quilter er det på maskine.
    Mvh Lone

    SvarSlet
  17. Hej Laila
    Jeg er pigen som bedst kan lide at håndquilte. Har lige fået en skøderamme og er igang med at lære at quilte uden tårer. Og det foregår som selvstudio :-)
    Det er meget svært da jeg ikke synes stingende blive så små som ønsket, men men øvelse gør jo som sagt mester.
    God fredag til dig.
    Hilsen Birthe fra Sæby

    SvarSlet
  18. Hej Laila...
    Jeg er vel heller ikke den store quilter, har været på kursus i frihåndswuilt på maskine det er sjovt, men mega svært, det øver-og øver og øver jeg på. men ellers kan jeg godt lide at håndquilte.
    God fredag quiltehilsen Anne Lise

    SvarSlet
  19. Hej Laila.
    Ja, hvilken slags quilter er jeg , jeg vil gerne prøve det hele.Syer kun på maskine da jeg ikke ser ret godt,jeg kan ikke få det flot ved at sy i hånden.Jeg elsker stoffer, mine piger kalder mig stofnakoman og så griner de.Jeg tegner meget, har lige tegnet en japansk pige med halve vifter uden om.
    God fredag og weekend til dig og dine.
    Hilsen Solvejg

    SvarSlet
  20. Jeg har ikke gjort mig så meget indenfor det med at quilte. Men alligevel har jeg faktisk quiltet de fleste af mine ting, dog mest i hånden hvor det både er lige linjer og via skabelon/optegning. Jeg er langsomt ved at komme i gang med at quilte på maskinen, men det er stadig kun lige linjer. Kunne egentlig godt tænke mig at jeg turde prøve noget mere, men er bange for at ødelægge for meget når jeg ikke rigtig ved hvordan man gør.

    SvarSlet
  21. Jeg er maskinequilter, men jeg har quiltet meget i hånden og gør det også stadig en gang imellem. Elsker friquilting og glæder mig til det næste kursus hos Symus. Kh. Kristina Hyldevang-Otto

    SvarSlet
  22. Jeg er helt sikkert en forsøgs quilter. Hovedet er fyldt med ideer, mange bliver sat iværk, men bliver desværre mange gange til UFO'er, da jeg altid har lyst til at prøve noget nyt. I reglen går projektet dødt, når jeg skal til at quilte, på det område er jeg stadig ikke kommet over berøringsangsten/præstationsangsten. Jeg synes artquilt er superspændende og et uudtømmeligt område.

    Mange hilsener

    Pia Bøge Petersen

    SvarSlet
  23. Jeg er nybegynder og kaster mig derfor over det meste jeg ser mönster på.
    Jag kan lägge meget tid på at finde stof i ret farve og mönster på samme stof.
    Min Janome har blevet min elskere:-)

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.