Endelig fredag og med udsigten til en tur til Irland i næste uge, ja så kan det ikke blive meget bedre. Der er udtrukket en vinder blandt kommentarerne sidste fredag.
Tillykke til Anne Grethe, du er ugens heldige. Kontakt mig, så du kan få din gevinst. Fristen for dette er næste fredag kl. 18.00. Endnu en gang tillykke.
Det har været mægtigt at læse om alle de projekter, som der er undervejs rundt omkring. Hyggeligt at få et indblik i jeres patchwork lige nu. Værs'go en rebus at hygge med.
Jeg har to symaskiner, begge Bernina. At det blev Bernina skyldes min søde nabo, som desværre ikke er mere. hun sværgede til dette mærke og havde mere end 30 års erfaring med dem. Den ene, Aurora 440, fik jeg faktisk af hende. Jeg er rigtig glad for den, den tages med ud til klubaftener og fungerer mægtig godt. Den anden er en 830, den måtte jeg da bare eje, selv om jeg vist nok sagde til min mand, at jeg fik aldrig brug for en anden maskine end Auroraen. ;))
830 er en stor sag, men lækker med masser af plads til at quilte og en hulens bunke forskellige sømme. Jeg har ikke et bud på, hvornår jeg kender den fuldt ud.
Ugens quilterfilosofiske ?
Hvilken symaskine har du og hvorfor er det lige det mærke?
Skriv din kommentar her under og deltag i lodtrækningen om et gavekort til BaliQuilt.
Rigtig god weekend og husk, det er kun for sjov!
Quilte-liv - her får du viden om det meste indenfor quilt, patchwork, EQ7 og Accuquilt. Tips, tricks, anmeldelser og mønstre. Rejseoplevelser fra verden omkring os og det patchwork, jeg ser.
fredag den 1. juni 2012
38 kommentarer:
Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.
Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Laila.
SvarSletMin symaskine er en Husquarna og har ikke været brugt i mindst 20 år.....den står nede i kælderen og samler støv - ved egentlig ikke hvorfor jeg købte den for jeg bryder mig ikke om at sy på maskine. Jeg valgte en Husquarna fordi det dengang var MÆRKET og var kendt for sin gode kvalitet.......men p.g.a dine velmenene overtalelsesevner og varm fortaler for maskinsyning, har jeg bestemt mig for at sende den til service, for man ved jo aldrig.....vel....hehe
PS: rebussen løser jeg senere....magter det ikke lige nu - kan ikke tænke klart en fredag aften...smiler
SletJeg synes bestemt, det er en god ide at den serviceret. Tænk, hvis du pludselig fik lyst til at sy på den.
SletJeg har en PFAFF, igen nu.
SvarSletMin første maskine var også en PFAFF, købt for min første SU, som for hjemmeboende, var 61 kr. pr. måned. Jeg fik dem udbetalt på een gang.
Mange år efter fik jeg en Husqvarna, forærende. Men den har jeg byttet til en Quilt Expression 4.0, for ca. 2 mdr. siden.
Det var da et fornuftigt køb, jeg kan huske, at jeg købte Kløverblad gryder for min første løn.
SletJeg har en Bernina 730 og den er jeg rigtig glad for.
SvarSletJeg faldt for den kunne det hele,, Ja og så kom der lige en der kunne det hele hele nogle år efter. Men min Bernina har stadig nok til at jeg er glad for den.
Der kommer altid en, som kan lidt mere.
SletJeg har haft en Bernina i flere år, men købte for 3 år siden en Pfaff. Jeg købte den udelukkende pga. overtransportøren, som jeg er super glad for. Jeg synes, at den virker meget bedre, end den jeg havde til min Bernina.
SvarSletjeg har også hørt, at Pfaff har en god overtransportør.
SletMin er da selvfølgelig også en Bernina - for det er det mærke vi har haft i familien altid. Det lyder så voldsomt, men min første Bernina havde været min mormors, hun fik den af min morfar i 1953 da han skulle have nyt jagtgevær. Den fulgte hende, og senere min mor, som forøvrigt ikke havde evnerne, så hun gav mig den og indtil for 3 år siden har den tjent mig trofast. Den kunne det den skulle og var supersolid - stort set intet plastik i den. Men - jeg ville have en quilter-Bernina, så jeg har har en Aurora450 nu og er superglad for den.
SvarSletJeg er også glad for, at Bernina er så solid og uden plastik.
SletHej Laila
SvarSletJeg har en Pfaff og det er kun pga overtransportøren som i sin tid var det eneste rigtige.
Jeg overvejer at købe en ny og nok Bernina næste gang.
Mvh Anne H
Det er ikke nemt at tage sådan en beslutning.
SletJeg har i mange år, omkring 35 år, syet på Brugsens major maskiner, været ganske tilfreds.... Jeg syede tøj til børnene da de var så små at det kunne lade sig gøre og patchwork begyndte jeg på i starten af ´80érne.
SvarSletFor et par år siden kunne den gamle ikke mere, og efter noget kiggen rundt valgte jeg Pfaff. Min mor har en og har ikke ofret noget videre på den i de ca. 45 år hun har haft den.
Min Pfaff har et stort frirum (hedder det det?) så der er plads til at have store tæpper i..... Har set hvordan nogle bøvler med manglende overtransportør og den er vel nok med til at jeg ville vælge Pfaff igen, hvis det blev nødvendigt
Hilsen og god weekend fra Mette
http://framettesunivers.blogspot.dk/
Min første maskine var også en Major, den havde jeg indtil den blev så gammel, at den selv ville bestemme, hvor lange stingene skulle være.
SletHej Laila
SvarSletJeg har kun haft Pfaff maskiner. Har en creativ 1471 og fik for ca. 3 år siden en Quilt Expression 4.0, som jeg er super glad for.En Hobbylook 707 hører også til min maskinpark.Jeg synes at Pfaff maskinerne er meget robuste med et flot design.
Rebusen må komme senere.
God weekend
Hilsen Marita
Hobbylook er det mon en overlocker? Sådan en har jeg også stående, en Bernina, bruger den ikke, men den er jo betalt.
SletHej Laila
SvarSletJeg har en Pfaff, den er jeg glad for men jeg kan også knurre af den ind imellem. Tidligere havde jeg en Elna, den har jeg også været mægtig glad for, men denne gang ville jeg bare prøve noget nyt. God weekend.
Hilsen Lisbeth
Mærket er ligegyldigt, bare man selv er glad for den.
SletJeg har en Pfaff Quilt Expression 2046 og er meget glad for den. Jeg har aldrig syet ret meget på maskine, før jeg begyndte på patchwork, så det var helt tilfældigt, at jeg valgte Pfaff, men det var det navn, der først faldt mig ind, da jeg skulle købe !
SvarSletHilsen Anne-Lise B.
Sådan kan det også gøres, så var det jo godt, at du er glad for den.
SletHej Laila!
SvarSletJeg har haft en Bernina i over 30 år, men for ca. 12 år siden blev den skiftet ud med en Husqvarna, og den er jeg ganske godt tilfreds med. Jeg syr ikke ret meget patchwork på maskine, men er så småt begyndt at øve mig på det.
I øvrigt rejser jeg også en tur til Irland den 13/6, og jeg glæder mig helt vildt. Ses vi mon?
Hilsen
Ingelise
Øvelse gør mester, ved du nok. Nej, jeg rejser hjem igen mandag 11/6.
SletJeg har en Bernina 44o, og den er jeg meget glad for. Den syr nogle rigtigt flotte sting, den er stærk (den kan nok sy 2 gulvtæpper sammen), og så har den en masse muligheder og sømme og quiltning. Hvorfor lige den maskine? Jo, - ekspedienten fik mig (og min mand) overbevist om, at det lige var den jeg havde brug for! Jeg fik den før jeg egentlig var moden til den, (jeg har f.eks ikke meget begreb om computere), og jeg må skamfuldt indrømme, at min symaskine har mange funktioner, jeg endnu ikke har fundet ud af. Før har jeg haft nogle supermarkeds-symaskiner, som jeg simpelthen har slidt op, en efter en, og det er da ikke det værste, der kan overgå en symaskine! Mange hilsner Inger
SvarSletHar du mon prøvet det med gulvtæpperne? Men jeg vil give dig ret, det er en super stærk maskine.
SletMin symaskine er klöver 10, har nemlig ingen endnu og det er utrolig svärt og spare til en når man bare har en förtidspension men indtil da så läser jeg da jeres bidrag om symaskinerne så jeg har en ide om hvad det skal väre.
SvarSletHa en god weekend alle sammen
Hilsen
Karina
Det er en god ide at læse med her. Det kan give information til dit valg af maskine.
SletJeg har en Janome 3160 med overtransportör. Er perfekt for quiltning.
SvarSletEn Singer Balance som jeg köbte på Netto som reservmaskin men updagede at den hade en ganske mange mönsterstikninger(ikke broderi) for patchwork
Det er spændende at bruge mønster-sømme (stikninger).
SletHej alle :)
SvarSletJeg har en Pfaff creative 7570 som jeg købte i 1997.
Jeg gik dengang på Hellerup Textil seminaret i Hasle på Bornholm, og valgte den gr overtransportøren og at den samtidig kan brodere.
Jeg har det store quiltebord til og den/det fungerer super.
Skulle jeg vælge ny maskine ville jeg vælge Pfaff igen, men selvom manden ikke forstår det, ønsker jeg IKKE nogen ny maskine, jeg elsker den her og vi er creative - sammen ;)
Det er da synd for din mand, at han ikke kan forstå dig.
SletHusquarna - nu den store Zapphire 875 med lang friarm - dette er min tredje maskine på ca. 33 år. Ikke fordi nogen af dem er gået i stykker, men fordi der kom nye, der kunne noget mere - og fordi der samtidig var et godt tilbud. Jeg har altid oplevet min maskine som værende utrolig stærk - ingen reperationer i tide og utide - dejligt. Og jeg har stadig de andre to. Husquarna fordi min mor havde og det var en god og solid maskine - og ja, det holdt ord.
SvarSletTraditioner er ofte gundlaget for vores valg.
SletJeg har en gammel Elnita Graffiti, men da den er lidt slidt, låner jeg en Bernina Sport 801 af min datter Helle. Hun købte den i en genbrugsbutik for den nette sum af 300 kr. den syr i alt, men det skal lige nævnes, at det eneste patchwork, jeg har syet på den endnu er lukkekanter
SvarSletDet var da et rigtig godt køb, hun gjorde der.
SvarSletJeg har en Husquarna, den tredie i rækken, den nuværende er købt lige før vores kobberbryllup fordi toeren brændte sammen. Vi nærmer os nu de treti år, så den har da holdt meget godt. Jeg har dog måttet låne min mors Bernina da min egen er begyndt at blive lidt sjusket med sine sting. Den skal bringes til en fagmand her en af dagene, så må vi se hvad han siger.
SvarSletJeg har en Pfaff Tipmatic 6122, som jeg købte brugt for en hel del år siden!
SvarSletDen kan ikke en masse fancy ting, men den syr fantastisk. Fordelen er jo, at den er sådriftssikker og stabil. Ulempen er, at den ikke kan sy knaphulssting - en stingtype jeg meget ofte mangler til applikation! Jeg kunne også godt ønske mig en maskine, som kan freestylequilte, så stingene bliver lige lange uanset om maskinen kører hurtigt eller langsomt!
Jo, jeg kunne da godt tænke mig en af de store maskiner, der bare kan det hele, men på den anden side, så bliver det nok aldrig storproduktion, jeg kommer til at lave, så jeg synes, sådan en er for dyr til det, jeg skal bruge den til.
Jeg har en Pfaff Quilt Expression 4.0, som jeg er meget glad for. Det var som at komme hjem, da jeg begyndte at sy på den. Min første symaskine var en Singer med håndsving og efter den overtog jeg min mors Pfaff fra 1959, den blev slidt op, motoren brændte sammen. I mange år havde jeg en, som jeg ikke husker navnet på og en Singer, som jeg stadig har.
SvarSletMvh
AC