fredag den 13. april 2012

Quilter-sjov - det er fredag!

Fredag den 13. april, det er snart weekend og endnu en vinder er fundet. Gevinsten var en månedspakke og den er vundet af:

Lone Morsing, tillykke til dig. Send mig din adresse, så jeg kan få din gevinst afsted til dig.

Og hvad skal du så fornøje dig med denne fredag, jo jeg har valgt et puslespil. Billedet er forsiden på en af de bøger, som lige nu afventer toldbehandling. En spændende bog om applikation.

Husk, du kan få hjælp, når du lægger det. Fx. få vist billedet eller have det som baggrund, mens du lægger det. Hm, jeg afprøvede det lige, hvor det var tilladt at skulle rotere brikkerne og det var jeg ikke lige klar til endnu. Men det skal da også prøves, ikk?

Ugens quilter-filosofiske spørgsmål lyder således:
Hvordan ved du, at det lige præcis er DET stykke stof, du må have med dig hjem?
Skriv dit svar i en kommentar her under og deltag i næste uges lodtrækning. Mit svar kan du også læse i den første kommentar, jeg er nemlig slet ikke i tvivl, når det sker. (Og hvis jeg er, så tager begge to!)
Ugens gevinst er to ruller quiltetråd samt nåle. Så skriv lige i kommentaren om du er til hånd- eller maskinsyning. Rigtig god weekend.

23 kommentarer:

  1. Jeg er ikke i tvivl, når jeg ser DET helt rigtige stof. Øjnene står nærmest på stilke og hænderne rækker frem mod det, mine bevægelser bliver som paralyserede. Når jeg kan nå stoffet, stryger hænderne nænsomt hen over det og øjnene er lukkede. Når den varme fornemmelse breder sig i hele kroppen, så VED jeg, det skal det stof.

    SvarSlet
  2. Jeg ved det, når jeg har kredset om stofrullen i butikken flere gange og ikke kan holde fingre og øjne fra den. Jeg skal lige røre flere gange - så ved jeg, at netop DET stykke kan jeg ikke mere undvære. Så er ideen til næste projekt allerede i gang med at spire!

    Jeg er både til hånd- og maskinquiltning!

    SvarSlet
  3. Jeg har præsteret at se et stykke stof i Panduro Hobby og køre derfra UDEN det. Jeg sov ikke hele natten fordi jeg var bange for at det var blevet solgt så jeg kørte til Vejle igen næste dag fra Middelfart KUN for at købe det stykke stof. Jeg måtte bare eje det. Kan slet ikke huske hvordan det så ud...
    Jeg syr også både maskin- og håndquilting :)

    Hilsen Chila Westergaard :) God weekend :)

    SvarSlet
  4. Jeg prøver mig selv af i butikken og vender tilbage flere gange for at se om det ikke kan undværes, nogle gange ser jeg mig mæt, men de fleste gange må det med hjem og bo i mit hus ....
    Jeg syr i hånd og på maskine, alt efter hvad der nu skal laves og hvor jeg er...
    Hilsen og god weekend fra Mette
    http://framettesunivers.blogspot.com/

    SvarSlet
  5. Anne Nyvang Christiansen13. april 2012 kl. 18.20

    Der er simpelthen et eller andet sted oppe i hjernen, der helt automatisk fastlåser min krop og mine ben, indtil stoffet meget velovervejet bliver købt ........ ganske få ganske fungerer fornuften og efter lang betænkningstid, går jeg videre .... men så hænder det alligevel, at jeg vender tilbage. Det med at vende tilbage, bruger mine hjerne især, når der er træf over en hel weekend. ;-)))
    Jeg både hånd- og maskinquilter, men er nok mest til maskinen.
    Rigtig god weekend til jer alle.

    SvarSlet
  6. Jamen det er så nemt, når jeg får øje på det, så råber det nærmest til mig! Jeg kan mærke, at mine øjne ikke vil slippe det af syne , selvom kroppen prøver at reagere en lille smule mere "fornuftigt": Hvad skal du bruge det til, og der er måske andre stoffer ------ NEJ NEJ NEJ Og det kommer selvfølgelig med hjem i posen sammen med en del andre stoffer!!

    Jeg syr både i hånden og på maskine

    Dejlig weekend til jer alle

    SvarSlet
  7. Åh, - Gudskelov! Så er det ikke bare mig, der har det sådan! Jeg har lige læst ovenstående svar for min mand, bare lige for at pointere, at det er helt normalt ar have det på den måde! Jeg prøver tit at være fornuftig, men indtil nu er det ikke lykkedes ret tit, og helt ærligt: Hvorfor går man ind i en patchwork-butik? Det er da fordi man BEHØVER stof! Og når man så står der mellem hundredevis af lækkerier, får man lige øje på DET, stoffet! Jeg er aldrig i tvivl, jeg skal røre det, og ae det, og i svære tilfælde kan jeg få gåsehud på armene og tårer i øjnene, der er ikke noget at gøre: Stoffet SKAL med hjem! Det er usundt at stå imod, og det går ud over nattesøvnen, jeg har prøvet det! Jeg har en del af den slags stof liggende, også noget jeg bare ikke kan nænne at klippe det i stykker, skønt at eje det! Mange hilsner Inger

    SvarSlet
    Svar
    1. P.S. Jeg er ikke god til at quilte, men øver mig meget, især på maskine.Mange hilsner Inger

      Slet
  8. -det føler jeg alså bare og for det meste bliver jeg så glad for stoffet, at jeg slet ikke kan nænne at skære i det, derfor bliver jeg nødt til at købet noget andet...*lol*
    KH
    Bente
    -mest til maskine

    SvarSlet
  9. Stoffet springer bare hen i armene på mig, uden at jeg har gjort det mindste ! Og lige pludselig ved jeg bare, at det må jeg eje, også selvom, jeg ikke aner, hvor jeg vil bruge det. Det kan ikke forklares, og hvor er det dejligt, at jeg ikke er ene om det :-)

    SvarSlet
  10. Hvis jeg først er draget af farven, og det så også er skønt at røre ved, ja så er der ingen vej udenom, så skal det bare med hjem. Så kan man jo altid finde ud af, hvad det skal bruges til senere :0)

    SvarSlet
  11. Lisbeth Schwartz15. april 2012 kl. 18.04

    Fornemmelsen af at det må jeg eje siger kroppen når jeg ser et stykke stof der bare skal med hjem. Nogle gange er det et stykke til en samling/projekt og andre gange ja så skal det bare med hjem - der kommer nok et projekt det passer til det.
    KH
    Lisbeth

    SvarSlet
  12. Når jeg ser det helt rigtig stof, ser jeg ikke på prisen, men skal bare eje det. Det kan ikke vente til næste gang jeg er på indkøb, tænk hvis det så er udsolgt, og det vil jeg ikke opleve.

    SvarSlet
  13. Jamen, det kan jo besvares kort og enkelt. Det hopper selv op i hånden, og vil ikke slippe igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tillykke til dig, du er ugens vinder. Send mig en mail om du er til hånd- eller maskinsyning.

      Slet
  14. Ganske enkelt, DER ER stoffer som bare lige springer i favnen på en.
    Quiltehilsner
    Anette

    SvarSlet
  15. Det er da godt der ikke er en forklaring, for så kunne man måske få noget imod det. Nogle stykker stof må man bare EJE , og sådan er det.

    SvarSlet
  16. Nogle farver/motiver er bare lige "det", og 5 meter ku' da let bruges, så kommer fornuften og siger een fatquarter!
    Da jeg startede med patchwork, købte jeg tit stof, som jeg ikke havde fastlagt brugen af. Nu køber jeg (næsten kun) det, der er brug for til et planlagt projekt.
    Jeg er ikke god til at quilte, så jeg har flere ufo'er klar til maskinquiltning.

    SvarSlet
  17. Jeg går som regel efter en bestemt farve, men vil da ikke udelukke at der somme tider kommer noget med udenfor for nummer, det kalder jeg et stykke " stof til at ae" så er det jo ikke altid det bliver brugt, men pyt, bare det er smukt.... Ellers køber jeg nu gerne efter hvilket projekt jeg skal igang med, så det matcher.........
    Jeg syr både i hånd og lidt på maskine.......

    Hilsen Inge

    SvarSlet
  18. Det er som om stof det drager en mod sig, noget kan bestemt ikke undværes i samlingen, det skal bare med hjem og klappes på engang imellem, andet købes fordi det lige skal bruges til et bestemt projekt, så det er hurtigt brugt. Hvorimod klappestoffet får lov at ligge længe i kurven.
    Jeg er mest til maskine.

    SvarSlet
  19. Det er mest stoffet der vælger mig. Det giver tit problemer med at jeg får købt mere end jeg burde!

    SvarSlet
  20. ingen tvivl om at det oftest er stoffet der vælger mig, det ligger bare der og tigger om at komme med hjem.
    Jeg er mest til maskinsyning.

    SvarSlet
  21. Er man på stoffer - kan et besøg hos "stofpusheren" meget nemt udvikle sig - uanset hvad man har forudbestemt slutter mine besøg altid med at ikke bare et men mindst to stykker har udset mig som deres nye "bo-hosser"- Og sammen bliver vi lykkelige. Thihi
    Og jeg er til både og
    Rigtig god weekend

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.