torsdag den 8. marts 2012

Kanter syet.

Tirsdag aften bød på hyggeligt samvær med Birte i Skælskør, hvor jeg for en gangs skyld ikke havde medbragt min elskede og aldeles u-undværlige symaskine. Birte skal have malet inden længe, så jeg tænkte, der nok ikke var plads til både Bernina og mig.

I stedet var medbragt ting og sager til hyggelig håndsyning, ja det er hvad alle inkarnerede hånd-over-pap-syeresker aktid nævner, når jeg undrende spørger, hvorfor de syer over pap. "Det er fordi, det er så hyggeligt".

Det er OGSÅ hyggeligt med maskinen, men ok, indrømmet - den er ikke nem at sidde diskret med i sofaen til en film. Hm.

Jeg fik syet lukkekanten på fire dækkeservietter og vovede at sy på en, som ikke var quiltet. Det må vise sig, om det var en god ide. Faktisk var den, jeg havde quiltet færdig og syet kant på lidt mindre end den, jeg syede hos Birte. Kan det virkelig være quiltningen eller har katten rendt med målene? Det var jo en dækkeserviet med mus og kattepoter ;))

Min mand mener, at den skal være større. (Dækkeservietten) Hvilken størrelse bruger I til dækkeservietter? Skriv en kommentar og gør mig klogere ;)

1 kommentar:

  1. Jamen: For at give plads til bestik, tallerken og glas, skal en dækkeserviet være MINDST 30 x 40 cm, gerne ca. 5 cm mere på hver led, som det nu kan passe med mønster og kant. Det er da ærgerligt at vælte rødvinen, fordi glasset står og vipper på kanten af en dækkeserviet, der er for lille! Velbekomme Inger

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.