lørdag den 21. april 2018

Quilting på langarm en gang mere

Marlie var forbi torsdag og havde booket tid til at quilte på langarmen. Hun købte tråd til quiltning og mellemfoer hos mig. Det giver det bedste resultat, så ved jeg, at det virker på maskinen.

Quilten havde Marlie set på Pinterest og en veninde havde tegnet den i EQ. Marlie skar det meste på sin Accuquilt GO og syede den. Hun har ikke quiltet på langarm tidligere og var meget spændt på det.

Det første vi gør, er at spænde quilten op. Altså få den sat på rammen, så den kan quiltes. Så skal der vælges trådfarve og quiltemønster. Marlie skulle quilte med pantograf, det vil sige, at jeg lægger nogen plader på bordet bag langarmen. Der er skåret et mønster i dem, som kan følges med en lille metalpind.

Marlie valgte et smukt enkelt blomstermønster. Som også var nemt for en begynder at arbejde med. Hendes quilt målte ca 140 x 230 cm og skulle bruges til en enkeltseng.

Du kan se Marlie quilte på denne lille video, som jeg sendte live på facebook, mens Marlie quiltede. Lige under kommer en youtube-video til dig, som ikke er på facebook.



Indstillinger og introduktion tager ca en time. I alt brugte Marlie ca 4 timer. Prisen for lån af maskine er pr kvadratmeter og dertil 250 kr for kursus den første gang.



Herunder er Marlie blevet skilt ad til et puslespil, det kan du samle, hvis du har lyst til sådan noget.



Rigtig god fornøjelse

Glade hilsner
Laila
BaliQuilt


4 kommentarer:

  1. Inger R.
    Hej Laila! Det er da let at forstå, at Marlie ser så glad ud, for det er vel nok en herlig og flot quilt, tillykke med den! Jeg er efterhånden også blevet lidt varm på, at quilte en af mine UFO`er hos dig, det virker ligefrem overkommeligt! Men helt sikkert er det: Kreativt Midsommer Marked vil jeg ikke gå glip af! Mange hilsner, og tak for puslespillet, Inger.
    P.S. Videoen er ikke tilgængelig, (jeg er ikke på fb.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Inger

      Tusind tak for dit trofaste skriv her, det er jeg så glad for. Og jeg er mægtig ked af, at du ikke kan se videoen. Ser lige om den kan downloades.

      Glade hilsner
      Laila
      BaliQuilt

      Slet
    2. Nu var den der! Det ser godt nok fint ud, når Marlie står ret så afslappet og quilter med et par fingre på den ene side af maskinen, mens maskinen syr som besat på den anden side, sejt! Tusind tak, Laila, mange hilsner Inger

      Slet
    3. Dejligt at du også kan følge lidt med. Ja, det er faktisk så nemt, som det ser ud.

      Glade hilsner
      Laila
      BaliQuilt

      Slet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.