lørdag den 18. marts 2017

Stofrester kan anvendes på mange måder

Kære patchwork-ven

Tiden går uanset hvordan vi gebærder os. Og nogen gange flyver den. De sidste par uge har den fløjet som jetjager på disse kanter. Derfor er det noget tid siden, du har hørt fra mig. Men nu er jeg tilbage og det er lørdag. Det betyder, at du får et puslespil med.

Altid på jagt efter ny inspiration
Du kender det sikkert godt. Alt for godt. Denne evige jagt efter ny inspiration, som ulven i det jyske (måske) på jagt efter får eller andet spiseligt. Sådan tørster patchworkere også efter nye måder at få brugt rester på. Nye ideer til næste quilt.

Puslespillet viser en af dem, som virkelig kan få noget ud af resterne. Så selv om du ikke gider puslespil, så kan du finde patchwork-føde ved at kigge på billedet.



Tag med og jeg lover dig masser af ideer
Om tre måneder er der Kreativt MidsommerMarked for tredie gang. Større end sidste år med 20 butikker, som bare glæder sig til at vise dig godbidder. Præsentere sund og nærende patchwork-måltider, som fylder sjæl og krop. 



Det er nemt at komme med til bords. Der kører busser fra både øst og vest. Så når du har fyldt dig med alle de lækre retter, som serveres til MidsommerMarked, kan du sætte dig godt til rette i en luksusbus. Du bliver kørt hjem og kan hvile undervejs, hvis du ikke lige skal fortælle om det, du har set til sidemanden ;)

Ønsker dig en rigtig skøn weekend ❤
Glade hilsner
Laila
BaliQuilt




PS Husk at bruge knapperne herunder til at dele videre eller fortælle mig, hvad du synes om dette indlæg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.