mandag den 23. maj 2016

Månedens udfordring i EQ

Hver måned er der en udfordring fra Electric Quilt. Her udfordres på et tema eller design. Det hele bare for sjov og for at udforske EQ.

Men når måneden er omme, så får deltagerne et "hemmeligt" link og kan downloade alle projekterne. Det kunne være, der var et, som der skal leges videre med.

Maj måned bød på "Double Wedding Ring", brug den på en anden måde end den traditionelle. Du må ændre på blokken, sætte den sammen med andre blokke. Alt er tilladt - bare Double Wedding Ring indgår.
Du kan se Electric Quilts måneds udfordring og tidligere udfordringer her. 

For at deltage skal udfyldes navn, mail (som ikke vil stå offentligt, men skal bruges til at sende link til download). Du skal uploade et billede af quilten. Du kan se her, hvordan du gemmer et bíllede af en quilt i EQ.

Du skal selvfølgelig også uploade dit projekt. Inden du gør det, skal du kompirmere det. Så det ikke fylder så meget. Det hjælper også, når du skal hente alle de andres projekter ved månedens udløb.
Du kan se her, hvordan du komprimerer projektet. 

Kast dig ud i det, har du spørgsmål, så skyd løs. Jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe dig med et svar.

Glade hilsner
Laila
BaliQuilt


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.