torsdag den 23. februar 2012

En blok hver dag - blok 54

Dagens blok hedder "Right Hand of Fellowship" og måler 9".

(2) Jeg valgte at tegne den i EQ ved først at vælge blokstørrelse og så 3 * 3 felter.
Vælg gitter på 3 * 3 felter og træk det ud over blokken.
(3) Nu kan stregerne tegnes ind.
Husk at gå til "color" ind imellem for at få "stregerne".
Når det er gjort, kan du nemlig slette de streger fra det første gitter, som ikke skal være der nu.

Lyder det som ren volapyk? Hm, jeg prøver med nogen trin for trin billeder.



1. Vælg "work on block". Øverst i menuen ca. midt på skærmen.






2. Vælg størrelse på blok (9 * 9), snaps (36 * 36), antal celler (3 * 3)
Du skal vælge et antal snaps (fæstepunkter) som går i størrelse og antal felter.

3. Klik på den røde knap ved gitteret til venstre i menuen, den lægger sig derefter i højre side af skærmen.
4. Skriv det antal felter, du vil have i gitteret, her 3 * 3.
5. Når du flytter musen følger "gitteret" med, peg med musen i øverste venstre hjørne af din blok. Hold venstre musetast nede og træk ned til højre nederste hjørne og slip. Nu er gitteret sat på med streger. Måske tænker du, jeg har da allerede valgt 3 * 3 felter, men det er kun hjælpelinier og ikke linier i blokken. Det kan du se ved at klikke på "color" INDEN du har brugt gridsetup. Så ser du bare en tom blok, som bliver med en farve over det hele, hvis du sætter stof på.

6. Nu begynder jeg at tegne blokken ind. Jeg kigger på et felt af gangen og tegner det ind, jeg ser. Fx. At i række to, første felt går en streg hele vejen igennem. Derefter fra det modsatte hjørne til den rammer den streg, du lige har tegnet. Kig også på række to, felt tre her har jeg tegnet stregen længere end den skal være. Det gør jeg ind ofte for at ramme præcist, jeg vælger at slutte stregen på et af snappunkterne efter hjørnet på feltet. Klik nu på "color" og stregerne "gemmes", du kan afprøve om de er tegnet rigtigt ved at sætte stof på. hvis felterne ikke er lukket ordentligt, breder farver sig ud i de pågælendende felter.

7. Sådan ser den ud i color.
8. Tegn nu de sidste streger, gå til "color" ind imellem for at "gemme" stregerne. Lidt ligesom at gemme et worddokument undervejs, så du ikke pludselig mister det hele.
Du kan se forskel på "draw" og "color" ved, at der er snappunkter i "draw". Her kan du se, at jeg har slettet nogen af de streger, der var i det oprindelige gitter, der blev sat ind. Dem kan du først slette, når du har klikket en gang på "color" og så tilbage til "draw". Jeg håber, det var mindre volapyk nu og at du har fået lyst til at prøve.

Det ville være super skønt med en kommentar, hvad syntes du om min vejledning, fik du lyst til at prøve EQ, var det til at forstå??? Osv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.