fredag den 27. juni 2014

Vind et gavekort med Quiltersjov hver fredag

STORT tillykke til ugens vinder, som blev udtrukket med tallet 16.

Så det er bare at tælle sig frem til Birgit Steensgaard.

Juhu, du har vundet et gavekort til BaliQuilt på 125 kr.

Du får gavekortet ved at sende mig en mail senest næste fredag.

Hold da op, igen spændende læsning af kommentarer og mange indtryk af, hvad der foregår ude omkring i det ganske danske land. Tusind tak for jeres tid, jeg sætter stor pris på, at I vil lege med.

Ugens puslespil bliver mere fra accuquilt, fordi de bare får designet så mange fine, flotte og imponerende quilts. Som jo altså uden de store problemer kan skæres og sys på helt almindelig vis med rulleskærer og lineal. Her er brugt en sjov skabelon, som får lov at sno sig omkring kanten på quilten.

preview36 pieceRibbon Quilt



Husk, at du skal kun samle puslespillet, hvis du gider sådan noget. Det hedder jo Quiltersjov ik!
Der kommer lige en rebus til jer, som godt kan lide den slags puslerier. Det er også ganske frivilligt, om du vil løse den. Klik på rebussen, hvis du har brug for et større billede.

 

Året igennem kommer der forskellige tilbud om messer, kurser, rally og træf. Alt sammen begivenheder som kan lette pengepungen, men sandelig også udvide vores horisont og give mulighed for at tilegne sig ny viden. Og ikke at forglemme - mødet med spændende mennesker, som har samme interesse.
Jeg går og lægger planer, store planer og spændende også. Der er meget, som skal falde på plads. Derfor disse tanker omkring de mange tilbud. Hvad skal der til for at, vi gider tage afsted. Er det spændende kurser, nye teknikker, gode tilbud eller bare oplevelsen, turen og samværet med de, du følges med?
Ugens quilterfilosofiske er u-undgåeligt tæt på...........

Hvad er det vigtigste for dig, hvis du skal køre efter messer og træf?

Skriv dit svar i en kommentar herunder senest næste fredag kl. 13.00 og du er med i ugens lodtrækning om et gavekort til BaliQuilt.

Indtil da, pas godt på dig selv.

PS: Har du husket at stemme på næste måneds farve til Leg med Farver? Klik her for at stemme

PPS: Har du indsendt dit bidrag til juni måned, hvor farven er grøn? Du kan stadig nå det.


18 kommentarer:

  1. Hej Laila :o)
    For mig er det bare oplevelsen og samværet med andre "stofmisbrugere" der gør at jeg tager afsted - indholdet i oplevelsen er knap så vigtig, bare det har noget med patchwork at gøre.......og jeg kører gerne langt efter det :o)
    Rigtig god weekend........knus fra Tina

    SvarSlet
  2. Hej.
    Hele oplevelsen, men gode tilbud og nyheder, som jeg ikke kan leve uden ;-)
    Mvh.
    Kristina Hyldevang - Otto

    SvarSlet
  3. Inspiration og møde andre der også ramt af Patchwork
    Gå rundt og vælge og ikke lige have forberedt hvad man skal falde for denne gang
    Spændende at se hvad der er af nye ting, og så hygge sig med dem man er sammen med
    Og lave aftaler om at sy sammen, det man evt falder for på træf eller messen

    SvarSlet
  4. Det vigtigste for mig er udstillinger, hvor jeg kan beundre, hvor dygtige og kreative mennesker er med deres hænder!
    Dernæst det at være sammen med ligesindede om oplevelserne samt samle inspiration til nye, spændende projekter!

    SvarSlet
  5. Det vigtigste for mig er forventningen om at se en spændende udstilling, hvor jeg kan beundre dygtige kunstnere, som kan give mig inspiration til min videre virke. Det er toppen at kunne dele den med ligesindede.
    Hilsen Esther

    SvarSlet
  6. Hej Laila!

    Jeg elsker at gå rundt på udstillinger og messer for at finde inspiration, og det gør bestemt ikke noget, hvis der vises nye teknikker eller smarte tips. Det er hele kronen på værket, og pungen bliver lidt lettere at bære hjem hver gang - smiler.

    Det samme gælder for mig, når jeg besøger forskellige patchworkbutikker, for de har altid noget at vise, og så kommer inspirationen, når jeg ser, hvad andre har bedrevet med stof og tråd.

    Go' weekend.

    Hilsen
    Ingelise

    SvarSlet
  7. Inspiration, samvær og så finder man altid noget som man ikke kan leve uden.

    SvarSlet
  8. Det vigtigste for mig ved messer og udstillinger er, at få inspiration med hjem til syværelset. Det er altid dejligt at være sammen med andre "stofgale" :-)

    SvarSlet
  9. Det vigtigste for mig er at der er mange spændende ting lavet at dygtige kunstnere så man for en masse dejlig inspiration og at man skal hygge sig en hel dag med ligesindede. der må også gerne være gode tilbud og mange nyheder.

    SvarSlet
  10. Hej Laila! Det vigtigste er stemningen! Så er der alle butikkerne med stoffer og nye dippedutter og linealer, som bare ikke er til at undvære. Der er stoffer, udstillinger, man møder både nye mennesker, og genser "gamle" bekendte, stoffer, work-shops og stoffer. Det er skønt det hele! Mange hilsner Inger
    PS. Fik jeg nævnt stoffer?

    SvarSlet
  11. Hej Laila, det vigtigste er stemningen. Og at være sammen med andre i samme båd. Inspirationen, alle nyhederne og en masse gode tilbud. Mange hilsner Jane.

    SvarSlet
  12. Hej Laila.
    Først og fremmest afstanden. Der skal være et godt miks af udstilling, gode butikker og noget demonstration. Her er det vigtigt for mig, at det ikke er flere timer lang workshops. Man behøver jo ikke sy et helt sengetæppe, på stedet, for at prøve en ny teknik.

    SvarSlet
  13. Hej Laila
    Samværet med andre er meget vigtigt idet det kan give en ekstra inspiration. Afstanden gør ikke så meget bare det er værd at køre efter.
    Gitte M

    SvarSlet
  14. hej Laila jeg holder meget af at se nye ting (teknikker) en varieret workshops,med demonstration gode tilbud Ane

    SvarSlet
  15. Hej Laila.

    Det vigtigste for mig er at få inspiration til at bruge noget af alt det stof, jeg har derhjemme i skabene. Dernæst vil jeg gerne se nyheder og finde gode tilbud.

    Hilsen Connie P

    SvarSlet
  16. Hej Laila. På messer og træf, skal der være udstillede arbejder, der kan inspirere. Og nye teknikker/demonstrationer og stoffer, der kan lokke til at afprøve noget nyt. Og så selvfølgelig fællesskabet med andre med samme interesse.
    Hilsen Marian

    SvarSlet
  17. Nogle super gode ideer til inspiration og så nogle gode tilbud. Det går vi aldrig galt af :)
    Hilsen Kirsten
    PS ses i morgen :)

    SvarSlet
  18. Da jeg bor ret langt fra Patchworkbutikkerne, er det altid en fornøjelse at være sammen med alle andre "stofforbrugere" og alle til patchwork tilhørende ting. Det er noget helt andet at se/røre ved tingene, alle er så søde til at vise/lære osv. Glæder mig til Odense og møde alle og alt live.
    hilsen Inge Lise

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.