fredag den 25. april 2014

Quiltersjov 25. april

Fredag igen og solen skinner. Jeg glæder mig til en tur ude i den friske luft om lidt, når indlægget her er gjort klar til kl. 19.00.

Det ser ud til, at I er enige om at anvende tråd af god kvalitet, det kan jeg kun tilslutte mig. Det gør tingene så meget nemmere. De fleste anvender bomuldstråd og en del eksperimenterer. En ganske kort konklusion på jeres svar.

Jeg har trukket en vinder ved at finde et tilfældigt tal. Det blev nummer ni, som kom ud. Det betyder STORT tillykke til Lillian T. Møller.

Du har vundet et gavekort på 125 kr, kontakt mig senest næste fredag og få dit gavekort til BaliQuilt.


Ugens puslespil, som er ganske frivilligt, er endnu et billede fra Prag. Et smukt landskabsbillede med bitte små stykker stof holdt fast af tyl.

preview35 pieceprag2014



Den forestående weekend er der INGEN planlagte aftaler i kalenderen - jubiiii. Jeg elsker det, bare at kunne gøre lige, hvad der falder mig ind. Jeg elsker også at tage ud og besøge nogen eller se noget. Men det at have en tom kalender ind imellem, det er lykken for mig. Jeg har planer om i hvert fald en hel dag, hvor jeg burer mig inde i butikken og syr. Leger, skaber og kreerer noget. Jeg har gang i en mobiltaske og en kaffeserviet, som jeg har lovet at vise her på bloggen. Ideer til noget andet og stoffer fundet til at skære til noget helt fjerde.....
Har du samme lyster, skal du være så hjerteligt velkommen.....

Ugens quilterfilosofiske ? kommer her:

Hvis du fik en hel weekend til quilt og patchwork, hvordan ville din plan så se ud?

19 kommentarer:

  1. Hej. En hel weekend med Patchwork , det ville være dejligt. Jeg vil sy i hånden over pap. Og lave noget af det færdigt som jeg er begyndt på, på maskine.
    Mange pw. hilsner fra
    Helle

    SvarSlet
  2. Hej Laila! En hel weekend? Så vil jeg lave 10 - 12 dækkeservietter til mig selv! Så kan jeg dække bord til os selv og gæster uden at være nød til bruge dug eller købe-dækkeservietterne (pinligt)! Hvis man ikke skal lave andet en hel weekend, skulle det nok kunne nås, også quiltningen, især hvis der også er room-service ! Mange hilsner, og rigtig god weekend til dig fra Inger

    SvarSlet
  3. Ja så ville jeg have planlagt en hel masse og kun få det halve lavet. Man skal jo have nok at lave:-). Jeg har gang i 8 dækkeservietter så det ville skulle laves færdig og så mangler jeg noget til gavekassen og jeg er også igang med en dug og 4 sidepuder,så der er nok at se til:-) god weekend
    Mange sy-hilsner Lisbeth

    SvarSlet
  4. Hej Laila
    Jeg har faktisk af og til weekender, hvor jeg kan lave patchwork hele dagen.Om formiddagen og til hen over middag, syer jeg, hvad jeg nu lige er i gang med, på maskine, og om eftermiddagen og noget af aftenen foregår det i sofaen, med noget der skal syes i hånden. Er der noget i fjernsynet der skal ses, er det strikketøjet der kommer frem. Sådan en weekend er bare dejlig.
    Som min nevø, engang for mange år siden, sagde om min mor " bedstemor hun syr og syr, og hun ved ikke hvor gammel hun er"
    Ja man glemmer alle skavankerne når der er gang i stofstykkerne.
    Mange hilsner
    Kirstine Heldam

    SvarSlet
  5. Jeg hører til de priveligerede, som har mulighed at bruge hele dagen til at sy i, hvis jeg har lyst. Om dagen foregår det altid på symaskinen, håndsyningen er henvist til sofahjørnet eller hvis jeg skal i sygruppen eller patchworkklubben.
    Hilsen Esther

    SvarSlet
  6. en hel weekend, jeg tager på pw camp 2014, tror at projektet i år skal være Grand Ma flower kuglen: 3 d kugle lavet af 6-kanter, mønsteret er i hus, og jeg er rimelig sikker på bundfarven.
    Det bliver 2.år jeg tager på PW camp, glæder mig til en weekend med tid til "kun" at sy og hygge med en flok ligesindede
    vh Karin L

    SvarSlet
  7. Hej Laila!

    Jeg er så heldig, at jeg tit har hele weekender til min egen rådighed, og det nyder jeg. Om vinteren er det selvfølgelig sytøjet, der trækker, men på denne årstid vil jeg helst være ude. Formiddagene er dog endnu lidt kølige, så der kan jeg nok få syet nogle sting.

    Det er ren luksus at have tid til sig selv helt uden servicering af andre, og jeg bliver helt høj af det.

    Go fornøjelse og go' weekend.

    Hilsen
    Ingelise

    SvarSlet
  8. Jeg er så heldig at jeg er på kursus i hele denne weekend. Hvis jeg fik een til ville jeg sy UFOér, så det stod efter. :) Jeg har en del.
    God weekend
    Syhilsner fra Kirsten

    SvarSlet
  9. Hej Laila. Jubii.. så blev det min tur til at vinde. Tusind tak.
    Jeg ville nok lægge en plan om, at færdiggøre nogle UFOer, men der ville sikkert ikke gå lang tid, før jeg var igang med, at skære stof, til et nyt spændende projekt.
    God solskins søndag.

    SvarSlet
  10. Hej Laila
    Jeg er så heldig at jeg til hver en tid kan bruge en hel weekend + al min fritid på patchwork, så jeg behøver ikke at lave nogen bestemte planer.......jeg laver det som jeg har gang i på daværende tidspunkt.......men skulle jeg have en ud-af-huset-patchwork-weekend, så ville jeg finde et spændende projekt som jeg ville forberede hjemmefra, således at jeg KUN skulle koncentrere mig om at sy :o)
    God søndag og mange hilsener fra Tina :o)

    SvarSlet
  11. en hel week end ville jeg nok bruge til at sy noget af det der ligger i skabene færdig Ane

    SvarSlet
  12. Hej Laila.

    Det spørgsmål kan besvares ganske kort: Jeg ville lave så mange UFOér, som muligt, færdig. Så ville man med sindsro kunne begynde på noget nyt.

    Hilsen Connie P

    SvarSlet
  13. Hej Laila
    Jeg ville lave mine 4 tæpper færdige, eller så ville jeg begynde på noget nyt. En taske eller toilettaske eller måske sy et billede. Det er så dejligt at sy patchwork.
    Syhilsen fra Jytte

    SvarSlet
  14. Jeg ville starte på det jeg allerhelst ville og som kunne nå at blive færdigt. Det ville være dejligt at kunne se tilbage på et færdigt projekt, lavet ud i en køre... Resten af tiden. Nogle UFO'er der måske kunne laves ...

    SvarSlet
  15. Hej Laila.Jeg kan sy hele ugen da jeg er blevet alene, mine piger svigersøn barnebarn, som er 21 år kommer og det er dejligt, Købte en hund da jeg blev alene så skulle jeg jo ud at gå tur med ham, ellers sad jeg nok ved symaskinen når jeg ikke er dårlig,går altid med hunden.Mange hilsner Solvejg

    SvarSlet
  16. Hulk. Jeg har mange hele weekender, men kan ikke bruge dem til noget kreativt i øjeblikket. Mine hænder vil ikke hjælpe mig... Meeeeen, når de kan igen, så står der tæppe på programmet.
    Mange sytanker Kirsten

    SvarSlet
  17. Jeg ville sy mit nystartede patchworktæppe færdig, mangler at applikere 3 blokke - sy blokkene sammen - skære/sy kanten og gøre klar til quiltning - hvis der så er mere tid og flere kræfter tilbage - ja så skal det maskinquiltes, men det er vist ønsketænkning, hi -hi. Mange hilsner fra Inge Lise

    SvarSlet
  18. Jeg ville sy sammen med nogle af de arbejdsramte . Og finde en ny fællesting at sy
    Er jo så heldig at have hver dag som weekend

    SvarSlet
  19. Hej Laila
    Skulle jeg få en hel week-end til kun syning skulle der prøves mange forskellige teknikker. Både ny men også dem som jeg har stiftet bekendskab med. Jeg har købt en log cabin lineal som jeg gerne snart skulle have afprøvet og så også en dresdenplatte. Jeg har et sengetæppe som gerne snart skulle være færdig og en swinger som jeg lærte at sy i lørdags. Så jeg ville ikke komme til at kede mig.
    Hilsen
    Gitte M

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.