søndag den 6. april 2014

Prag dag 3

I dag var det Prag og ikke patchwork, som var på programmet. Det vil sige, at det kunne nås med mere patchwork, men jeg valgte hele dagen i Prag by. Bussen kørte halv ti til Na Florenci, hvor vi blev sat af. Busser må ikke køre inde i bymidten. Der var herfra små tyve minutters gang til torvet, det Astronomiske ur og markedspladsen (en af dem).
Uret er en meget stor turistattraktion og pladsen foran er fyldt hver time, når uret slår. Her trækker et skelet (Døden) i en klokkestreng og lukker to små vinduer op. Bag disse gemmer sig tolv apostle, som kommer frem på skift. Sammen med Døden står tre andre figurer og nikker eller ryster på hovedet. Det hele tager ca. 2 minutter.
Markedspladsen er en mængde små stande med håndmalede pustede æg, krystalspiraller, honningvin, køleskabsmagneter og meget meget mere. Oven i en mængde stande med lækre kager, varm ost, pølser, friskkogte kartoffelchips, ristede æbler - alt sammen nok til en god og hyggelig snack-tur.
Bussen samlede os igen kl 13.30 og satte os af ved slottet. Her så vi katedralen, det gamle palads og den Gyldne gade. Spændende og fantastisk bygningsværk. Slotsområdet er på 45 ha. Derefter på gåben tilbage mod Karlsbroen og bymidten.
Aftenen blev afsluttet på mikrobryggeri med en meget velsmagende middag og lige så øl. Der var også her en hel del forviklinger, men alt endte lykkeligt og det er tid til at se dyner. Vækkeuret er sat til kl. .5.30 i morgen tidlig. Bussen kører mod Danmark efter nogen dejlige og oplevelsesrige dage i fantastisk selskab.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.