fredag den 21. marts 2014

Quiltersjov 21 marts 2014

Velkommen til Quilteliv og velkommen til fredag og weekend. Vejret er lovet lige tilpas til indendørs sysler, så frem med sytøjet.
Jeg skal ellers lige love for, at der bliver arbejdet med håndarbejde rundt om. Min lille ikke videnskabenligt gyldige undersøgelse viser, at der er mange, som har flere (mange) interesser indenfor håndarbejde. Hvor er det skønt. Tak fordi, I tog jer tid til at svare.

Jeg har fundet en vinder og det blev tallet ni. Jeg talte frem, sprang Anes to ekstra kommentarer over (som jeg ikke kunne få lov at slette) og vupti, så siger jeg STORT tillykke til:

Pia Eriksen, du har simpelthen vundet et gavekort til Baliquilt på 125 kr. Du får ved at kontakte mig senest næste fredag.



Ugens puslespil, som det er fuldstændig frivilligt at samle, er et billede af en Ricki Tims kaleidoskopquilts. Du kan se flere af hans quilts her. Jeg begyndte på den, men måtte give op, som du måske husker. Den endte som løber med apple core blokke.

preview36 pieceKaleidoskop210314_by_ Rikci_Tims



Endnu en uge er slut, det har været en dejlig uge, hvor jeg fik sagt ja til et nyt projekt. Jeg havde ellers lovet mig selv at vente med nyt. Men der er kommet en vidunderlig scanner med skærefunktion fra Brother og den er så fin sammen med Accuquilt - så ja, den må jeg bare sige velkommen til. Næste fredag skal jeg på kursus og så kan du finde den hos BaliQuilt og købe en, hvis du får lyst til det. Men kig forbi inden længe og se vidunderet. Vi er nået til ugens quilterfilosofiske ?

Hvad er det sidste, du har sagt ja til indenfor quilt og patchwork?

Skriv dit svar i en kommentar herunder senest næste fredag kl. 13.00 og du er med i ugens lodtrækning om et gavekort til BaliQuilt.

Indtil da, pas på dig selv.

Rigtig god weekend.

14 kommentarer:

  1. Hej Laila
    Det sidste jeg har sagt ja til er et fælles projekt i Korsør Quilterne som går ud på, at alle de der har lyst, skal sy en dækkeserviet til brug i klubben - vi har nemlig ikke nogen til når vi har fælles arrangementer og udstilling.......der er frit slag m.h.t stof og mønster - eneste krav er at de skal være nogenlunde lige store.........så kan vi dække et bord á la dit når du har Quilt In public, åbent hus m.m og det ser nemlig rigtigt hyggeligt ud :o)
    Mange hilsener og god weekend fra Tina :o)

    SvarSlet
  2. Pat Sloans facebook gruppe "Quilt along with Pat Sloan" hvor der er en BOM "Globetrotting" - sjovt at se hvor forskellig folks smag og præferencer er. Giver også en selv masser af nye input til farver og stofsammensætning. Denne BOM kører året ud med en ny blok hver måned. Alle kan være med - hint, hint: tjek gruppen ud. Det er ret sjovt og hyggeligt!
    God weekend;)
    Hilsen Susanne
    Kan ikke finde ud af kommentere med min google account - den spørger om værtsnavn...

    SvarSlet
  3. Det sidste jeg har sagt ja til at MÅTTE eje og lege med som ekstra til mit Patchwork er vidunderet ScanCut fra Brother.
    Jeg er først så småt ved at lære den at kende, den er et hit
    Jeg har skåret og scannet og skåret og tegnet , så nu må jeg vist til at sy noget af det jeg har fået samlet mig.
    Men men skal lige prøve lidt mere.
    I aften står den på at skære sommerfugle i silkestof.

    SvarSlet
  4. Hej Laila! Hvis der ikke er tungtvejende grunde (f.eks. økonomi eller familiefødselsdag) til at sige nej, så siger jeg ja, hvis der er brug for det, eller det er spændende! F.eks. ved sidste træf i Roskilde, hvor jeg blev spurgt om jeg ikke kunne have tid til at være i puttetæppe-boden. Jo, de kunne jeg da, og det var rigtig hyggeligt! Og når den patchwork-gruppe, jeg nyt medlem af, skal besøge BaliQuilt i Korsør, vil jeg så med? Ja, mon ikke! ;-) Mange hilsner Inger

    SvarSlet
  5. Jeg har sidst sagt ja til at sy sofapuder til min veninde. De skal passe til den quilt, jeg netop har foræret hende til hendes fødselsdag.

    Mvh Connie P

    SvarSlet
  6. Det sidste jeg har sagt ja til er at lave smukke forårs kranse til vinduerne. Det er sådan lidt hemmeligt det er påskegaver til familien
    Knus Winnie

    SvarSlet
  7. Lisbeth Schwartz22. marts 2014 kl. 18.32

    Det sidste jeg har sagt ja til er at sy 8 stk. dækkeservietter til min søster, jeg er også i fuld gang.
    Lisbeth

    SvarSlet
  8. Hej Laila.
    Det sidse jeg har sagt ja til er at vove mig ud i en bargello quilt. Det bliver noget af et vovestykke, da jeg ikke er så ferm på symaskinen, men det skal prøves.

    Hilsen
    Ingelise Hansen

    SvarSlet
  9. Til at sy endnu en strikketaske .... og jeg nyder det ...

    SvarSlet
  10. Det sidste jeg har sagt ja til, er at undervise i taskesyning.
    Hilsen Esther

    SvarSlet
  11. Hold da helt op, kan du blive ved med at ryste spørgsmål ud af ærmerne. Jeg har sagt ja, til at quilte et tæppe, for en veninde til min mor. Mange hilsner Jane

    SvarSlet
  12. At få suppleret min accuqult op så jeg har så jeg kan lave en hel blok og så sy et stort sengetæppe til en kollega..... det bliver noget af en udfordring men jeg ser frem til den.
    Hilsen Gitte M

    SvarSlet
  13. Jeg er gang med et nyt tæppe til vor sorte lædersofa - et applikeret tæppe i grønne farver og med rosa/røde blomster og så er der også lige nogle få Ufo'er (hvem har ikke det?)
    Mvh Inge Lise

    SvarSlet
  14. at quilte et tæppe på maskine Ane

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.