fredag den 14. februar 2014

Quiltersjov 140214

Velkommen på bloggen, måske velkommen tilbage - det er lige hyggeligt ;)

Sidste uge blev der spurgt til kursusønsker og sikke en bunke emner til kurser, det kan jeg da blive í helt godt humør af. Frihåndsquiltning og farvelære er der øjensynlig et rimeligt stort behov for, det kan jeg godt forstå. To vigtige og sjov ting at fordybe sig i.

Tak for jeres kommentarer, dem sætter jeg som altid meget stor pris på. Der er trukket en vinder tilfældigt blandt kommentarerne og det blev tallet 2, som kom ud.

Det er jo ikke så nemt at tælle forkert, når det er 2, men måtte alligevel tjekke igen. Men den var god nok - jeg siger for anden uge i træk STORT tillykke til:

Winnie Brandt, som har vundet et gavekort til BaliQuilt på 125 kr. Kontakt mig senest næste fredag, så vi kan aftale indløsning. Måske Winnie kan slå Esther, som jeg tror, har rekorden med fire uger i træk. Sådan husker jeg det, men kan huske forkert.

Ugens puslespil er en quilt "syet" i EQ, som jeg har valgt, fordi jeg lige ville huske dig på, at månedens farve i Leg med Farver er lyseblå. Måske du har lyst at lege med og vinde stoffer?

preview36 pieceApril_do youeq__scrappy



I dag har jeg leget hele dagen sammen med to skønne quinder, vi har syet strimler sammen og skåret ud til en kaleidoskopquilt. Det har været super dejligt og inspirerende, men et kursus som jeg ville have godt af, var LÆS mønsteret og GØR som der står.... Haha, når der skal sys to ens paneler, så er det sgisme en fantastisk genial ide at skære to strimler i samme bredde, så der er en til hvert af de paneler, der skal være ens, ik!
Jo, jo, hvad gør en klog kvinde så - jo hun begynder at skære lidt af strimlerne, så de bliver ens to og ens. Det var så lige det, at en KLOG kvinde ikke ville gøre, det kan så nemt gå galt. (Og det gjorde det) Her kan vi fortælle vores mænd, at i quiltning og patchwork, DER betyder størrelsen alt!
Men sjovt har det været og det skal nok blive godt, det er så fint, at jeg afprøver alle fejl og faldgruber, inden jeg inviterer kursister til det.

Det var mit helt nye projekt, ikke et ord om hvad hvilke venter bagude eller forude. Jeg er nået til ugens quilterfilosofi........

Hvad er det seneste projekt, du er gået i gang med, altså lige nu?

Skriv dit svar i en kommentar herunder senest næste fredag kl. 13.00 og du er med i ugens lodtrækning eller "give away", som det vist hedder mange steder. Men jeg kan godt lide at anvende danske ord for tingene....

Del dette indlæg, hvis du synes om det. Der er knapper til det meste lige her under.

Indtil vi ses et sted, hav en fortryllet weekend.

19 kommentarer:

  1. Jeg har kastet mig ud i en "store" Hunters Star" i balistoffer.

    Stor smiler herfra.

    SvarSlet
  2. Hej Laila! Det trøster mig lidt, at også du kan "kvaje" dig en gang imellem, jeg gør det tit! Jeg er i gang med et tæppe af ligesidede trekanter af rester, lys/mørk, syet i HÅNDEN!! Jeg tror, jeg snart bliver nød til at finde på noget til maskinsyning, det savner jeg. Mange hilsner Inger

    SvarSlet
  3. Hej Laila. Jeg er i øjeblikket igang med et babytæppe som først skulle have været klar til omkring den 20 februar, men drengen ville noget andet, så nu er han her, men jeg mangler også kun at quilte og sy lukkekant på :-). Mange sy-hilsener Lisbeth

    SvarSlet
  4. Hej Laila

    Jeg er i gang med en lille toilettaske/kosmetikpung - jeg manglede noget småt at sidde med foran TV´et :o)

    Rigtig god weekend og mange hilsener fra Tina

    SvarSlet
  5. Hej Laila!

    Jeg er så småt gået i gang med en remse/løber, hvor der skal klippes en hel del applikationsdele ud. Der går gok et stykke tid, inden jeg begynder at sy, men det virker som et rigtig hyggeligt arbejde.

    Jeg er rigtig god til at kvaje mig, og det virker betryggende, når meget erfarne quiltere også gør det - smiler. Læs og forstå, og læs så en gang til.

    Hvis jeg ikke helt forstår mønsteret, laver jeg en papirprøve, det virker.

    Ha' en go' weekend
    Hilsen Ingelise

    SvarSlet
  6. Hej Laila, jeg har også lavet nogle bommerter ind i mellem. Det ville da være mærkeligt, hvis man ikke gjorde det. Jeg er i gang med en løber, efter et mønster fra AnnAK, hr. og fru hønsegård, de er bare super søde. Der skal lidt til pasninger til, mit spisebord er 3 m. langt. Den er færdig lige om lidt. God week-end til alle. Mange hilsner Jane

    SvarSlet
  7. Hej Laila, mit nyeste projekt jeg er gået i gang med er ophæng af tre påfulgle, som min søster forelskede sig i på en messe og lokkede mig til at sy til hende. Glæder mig meget til at aflevere dem til hende.
    Knus Winnie

    SvarSlet
  8. Jeg er gået i gang med et tæppe i brunlige batik stoffer og mønsteret hedder Honeycomb Waffle 2 fra bogen Big Book of Building Block Quilts - fik skåret nogle strimler og fik startet, men ak ja så faldt jeg og sidder nu med højre hånd i gips og jeg er højrehåndet så det er rigtig ØV. vh Lisbet

    SvarSlet
  9. Ja, den slags bommerter kan vi vist alle komme til at lave. Mænd plejer at sige, at man først læser manualen, når det er gået galt, det kan vel også gælde kvinder.
    Det sidste nye projekt er en mysterie designet af Pat Sloan, som jeg er meget spændt på, hvordan ender op, pga mit stofvalg.
    syhilsner Esther

    SvarSlet
  10. Jeg er ved at sy blokke i 6", 9" og 12" af rester, som skal pusles sammen til et tæppe med stolper af stof og små 3" blokke.
    Vh
    AC

    SvarSlet
  11. Ja, man skulle jo ellers fortsætte med UFOér, men der kom lige en rigtig sød taske/net imellem. Sådan kan det jo gå.
    Hilsen Kirsten

    SvarSlet
  12. Jeg er i gang med hård men nødvendig anvendelse af mine stoffer. Har netop syet toppen til et tæppe i blå og grøn bali (ja, jeg har en del balistoffer - også ;o) ) Havde besluttet at nu skulle jeg anvende hvad jeg havde - tror ikke jeg når i bund de næste par år. Quilten er fra den nye bog "Sy mere patchwork" fra Speich. Kan ikke huske hvad den hedder, men der er flere varianter af den i bogen, bl.a. i lyserød og grøn bali.

    SvarSlet
  13. Hej.
    Jeg er ved at sy et tæppe i firkanter 3½ X 3½ i hånden. jeg skal lige have lavet en gave til en meget nær veninde. Så jeg har lige tegnet et lommeklæde euti op.
    Mange pw. hilsner fra
    Helle B.

    SvarSlet
  14. Jeg er lige begyndt på Forever Blooming 2014 BOM fra P3 design et applikeret tæppe hvor jeg vil lave stokrosen som et vægophæng
    Birgith

    SvarSlet
  15. Hej Laila
    I dag er jeg begyndt på BOM nr. 2 fra Quilt my design, den hedder Den gamle gade, rigtig sjov at lave, det hele er håndsyet. På symaskinen er jeg i gang med at færdiggøre en ufo- 4 applikationer med Suebonnet, der skal samles til et vægtæppe
    Hilsen
    Kirstine Heldam

    SvarSlet
  16. Jeg er faktisk påbegyndt 2 slumretæpper, et til mit ældste barnebarn og et til min yngste datter ....

    SvarSlet
  17. hej Laila
    Jeg har gang i en del projekter, en BOM til syning i hånden, et vægtæppe som mangler at blive quiltet og lukkekant på, et slumretæppe til min datter som skal færdiggøres i hånden, din rose dinner for two og så er jeg lige blevet færdig med et par påske dækservietter. Men jeg mangler tid, tid, tid, så jeg må vist se og få en feriedag som kun skal stå i syningens tegn.
    Mange hilsner
    Gitte M

    SvarSlet
  18. Jeg er i gang med et slumretæppe til min husbond. Det trækker tænder ud, for han har en ide om, hvad han gerne vil have og i hvilke farver. Tæppet skal være med New York Beauty blokken, så der er lavet nogle stykker efterhånden for at finde det helt rigtige.
    Jeg er ikke så kreativ, at jeg kan sætte mig ned og tegne et layout, så det foregår efter metoden "Learning by doing)!
    God weekend til dig!

    SvarSlet
  19. jeg er ved at sy en mysteri quilt sskl til at finde ud af hvordan den skal quilts Ane

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.