fredag den 24. januar 2014

Quiltersjov 24 januar 2014

Fredag endnu en gang, hold da op - I har mange gode emner til ønskesedlen eller argumenter for ikke at have dem. Som altid dejligt at læse jeres kommentarer, hvor bliver jeg dog klog ;)

Der er trukket en vinder blandt jeres kommentarer, det sker ved at trække et tilfældigt tal. Denne uge blev det tallet 16, som blev valgt ud.


Det blev Ingelise, som printer ønskesedler ud til sin mand. STORT tillykke til dig, du kontakter mig senest næste fredag og får et gavekort til BaliQuilt. Du kan jo evt. gemme det til åbning af ny butik om en god uges tid. Men det er helt op til dig.

Ugens puslespil er et billede af et skønt hjørne i de nye lokaler, hvor der altså er blevet plads til min samling af skønne sorte damer alias gamle symaskiner. Ses vi i butikken i Korsør, kan du snart se dem "live" ellers skal jeg nok sørge for billeder her også.

Saml puslespillet, hvis du har lyst og ellers..... springer du det over.

preview32 pieceSortedamer




Quiltmania er et vidunderlig flot og meget inspirerende fransk quiltemagasin. Det fås med engelsk tekst, du kan se det her. De har hvert år en mysteryquilt, det er, for de som ikke ved det - et projekt, hvor deltageren ikke ved, hvordan det færdige resultat ser ud. Måske nok for de mere eventyrlystne quiltere. Vil du derimod gerne vide, hvordan resultatet forventes at se ud, så er det måske en BOM (Block Of the Month) altså en blok hver måned, du skal være med til.

Nå tilbage til Quiltmania og deres mysteryquilt, der er designet af Di Ford. Hende og ikke mindst hendes quilts så jeg i Velhoven til Open European Quilt Championship. De var storslået smukke alle sammen. Så jeg var interesseret, da bladet kom. Men tænkte, arh, du har vist nok at tage dig til. Glemte det, til jeg fik præsenteret en video på 40 minutter på youtube, hvor Di Ford fortæller og viser, hvordan første del skal sys. Hvis du har lyst, er der et link til videoen her. Så nu overvejer jeg......

Vi er nået til ugens quilterfilosofiske ?

 
Har du nogensinde deltaget eller overvejet deltagelse i en mysteryquilt?

Skriv dit svar i en kommentar herunder senest næste fredag kl. 13.00 og du er med i ugens lodtrækning om et gavekort til BaliQuilt.

Rigtig god weekend og pas på dig selv!

21 kommentarer:

  1. Nej aldrig, det er jeg et alt for kontrollerende menneske til, jeg vil selv vælge farver, og mønstre. Mvh Lone Morsing

    SvarSlet
  2. Nu har jeg skrevet to kommentarer, som er forsvundet. Prøver igen om det vil lykkes.
    Jeg deltager lige nu i en Mystery og har prøvet det et par gange før. Det er spændende at modtage stof og mønster og så ikke vide, hvordan det kommer til at se ud som færdigt resultat

    SvarSlet
  3. Hej Laila! Næh,- det har jeg ikke, selv om jeg da har overvejet at prøve, nysgerrig er man jo! Men når muligheden har været der, har det ikke lige passet mig med farverne på stoffet eller med tidspunktet. Og tænk nu, hvis quilten ikke lige er noget for mig? Overvejer du at kaste os ud i et sådant projekt, Laila? Mange hilsner Inger
    P.S. Jeg elsker dine puslespil, Laila, og også dine gamle symaskiner!

    SvarSlet
  4. Nej, for jeg vil gerne vide, hvad det bliver til, og selv bestemme farverne. Det bliver en rigtig flot butik, du får

    SvarSlet
  5. Ja jeg overvejer det af og til, men indtil videre er det kun blevet ved det.
    tagelaursenpiaeriksen@gmail.com

    SvarSlet
  6. Ja, det har jeg prøvet mange gang og jeg synes, at det er sjovt. Man kan jo selv bestemme farverne, bare man følger retningslinier for lyst og mørkt stof. De fleste gange, har jeg været tilfreds med slutresultatet og hvis ikke, nå ja, så har jeg moret mig under arbejdet.

    SvarSlet
  7. Ja, jeg har deltaget i en enkelt, som var en stor skuffelse, så aldrig mere, men man skal aldrig sige aldrig, da jeg faldt over en mysterie designet af Pat Sloan, blev jeg fristet, den er jeg så igang med nu. Foreløbig er kun midterfeltet færdig.
    Syhilsner fra Esther

    SvarSlet
  8. ja jeg har prøvet det et par gange og syntes det er sjovt er ved det for tiden ,det er et vægophæng som snart er færdigt Ane

    SvarSlet
  9. Ja, jeg har deltaget et par gange og fået fine resultater ud af det. Er også lige nu med i et projekt. Mange hilsner Ellen

    SvarSlet
  10. Hej Laila :o)
    Jeg har prøvet det en enkelt gang og det var absolut ingen succes, så jeg tvivler lidt på om jeg ville gøre det igen.
    Mange hilsener fra Tina :o)

    SvarSlet
  11. Hej Laila, nej, det har jeg ikke. Jeg har aldrig overvejet det. Tror ikke, det er noget for mig. Men man skal selfølgelig aldrig sige aldrig. Mange hilsner Jane.

    SvarSlet
  12. Hej Laila
    Jeg har prøvet det en enkelt gang, men gør det nok ikke igen. Jeg fandt ud af, at jeg har det bedst med at vide, hvad jeg laver og hvilke stoffer jeg skal bruge!
    Hilsen Annelise

    SvarSlet
  13. Hej Laila.

    Ja, jeg har prøvet det en enkelt gang, men det var ingen succes. Måske var det fordi den skulle syes i hånden, og det er ikke lige mig. Jeg har stadig ikke fået den syet helt færdig :-(

    Hilsen Connie P

    SvarSlet
  14. Hej Laila
    Da jeg ikke er helt klar over hvad en Mystery er, kan jeg ikke svare ja eller nej til det. Men det lyder meget spændende så hvis der er nogen der kan forklare om det er jeg meget lydhør. Glæder mig til du åbner, så må vi håbe der ikke er så meget sne som lige nu.
    Hilsen Gitte M

    SvarSlet
  15. Hej Laila. Ja, det har jeg et par gange. Desværre med skuffende resultat. Havde jeg vidst hvordan det færdige resultat var, kunne jeg have placeret farverne efter det. Det endte med noget værre farverod, som burde være sat op efter de lyse og mørke farver i det ene tilfælde. Anden gang passede målene ikke for hverken mig eller to veninder, så der smed jeg det ud midtvejs.
    Hilsen Lilian

    SvarSlet
  16. ja, deltager i Hanne´s DHU, DHD har også været i et månedstæppe, men først efter jeg havde set de første blokke.
    Tror ikke jeg vil deltage uden at have set lidt af det, man skal lave.....
    Ikke de store projekter, det er mange penge og meget arbejde hvis det nu ikke bliver noget jeg bryder mig om.
    vh Karin L

    SvarSlet
  17. Hej Laila, ja jeg har deltaget i sådan noget flere gange, de fleste gange med stor succes. Men er dog også blevet skuffet en enkelt gang. Men jeg vil gerne deltage i flere syntes det er sjovt ikke selv at have kontrol over hvad man laver. Og indtil videre har jeg altid kunne bruge det jeg har lavet enten til mig selv eller som gave til nogen hvor farverne passer.
    Knus Winnie

    SvarSlet
  18. Hej Laila,
    Nej aldrig. Rent faktisk vidste jeg ikke, at der var noget der hed det, før du skrev om det. Og jeg er stadig så meget nybegynder, at det må vente med at prøve, til der er lidt mere erfaring i fingrene og hjernen :-)
    Hilsen Marian

    SvarSlet
  19. Jeg har været med i flere og det er rigtig spændende, men er også blevet skuffet 1 gang. Men jeg vil da være med i flere, for det er sjovt ikke at vide noget på forhånd :-). Mange sy-hilsenen Lisbeth

    SvarSlet
  20. Har prøvet en enkelt gang - det eneste vi vidste var at det var noget "julet", det blev et ret flot lille juleophæng. Tror ikke det skal gentages, men hvem ved? Jeg vil helst vide hvad der kræves og hvordan slutresultatet kan forventes at blive.
    Mange hilsner Inge Lise

    SvarSlet
  21. Ja, en gang og det blev til fire dækkeservietter. Det er da sjovt at sy noget, hvor man ikke kender det færdige resultat.
    mange hilsner Kirsten

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.