søndag den 3. november 2013

Nye lokaler - vægge må falde

Nedrivning af vægge er begyndt
BaliQuilts nye lokaler har, som jeg har nævnt tidligere været anvendt til mangt og meget, men senest som bolig. Det er som regel ikke særlig "butiksvenligt", forstået på den måde, at rummene er opdelt i små enheder. Vores nye domicil havde en lille entre, til venstre for entre et soveværelse og til højre en stue. Der ud over køkken, toilet, badeværelse og et par rum mere. Men de tre første, entre, soveværelse og stue, var dem, vi kunne se muligheder i. Blev de slået sammen, fik vi et stort kvadratisk lokale med adgang til køkken og toilet. Helt perfekt, ikk.

Der skal altså rives vægge ned og vores umiddelbare vurdering var, at det kunne fint lade sig gøre. De var ikke bærende. Gulvet i stuen var et pænt mørkt klikgulv og det ville vi gerne beholde og så evt. finde noget lignende til resten af butikslokalet. Loftet var profilbrædder, der var blevet meget mørke med tiden, de skulle have en gang hvid maling. Og væggene skulle have nyt væv og også være hvide. Lyder simpelt, synes jeg.
Stuen med et fint mørkt klikgulv, som ikke holdt distancen

En af vores gode venner, min mand og søn gik i gang med at rive væggene ned og alt forløb fuldstændig efter planen. Det er jo skønt, når det sker. Men ikke alle planer holdt, gulvet blev det nødvendigt at skifte. Det ville ikke blive godt med det gamle, så af med det også. Så nu et stort rum og et råt gulv.

Første step er klaret!


5 kommentarer:

  1. Hej Laila!

    På med vanten. Det skal være slemt, før det bliver godt, men det lyder altså til, at du får mega meget mere plads. Bare du ikke forsvinder helt, når i butikken, når du er flyttet ind - smiler.

    Rigtig go' arbejdslyst og go' weekend.

    Hilsen
    Ingelise

    SvarSlet
  2. Det bliver godt nok spændende at se de nye lokaler færdige.
    Held og lykke
    Kirsten

    SvarSlet
  3. Hej Laila. Det er da spændende, men der kommer næsten altid noget, så planerne ikke holder helt. Men der er ikke andet at gøre, end at klø på. Godt med gode hjælpere. Mange hilsner Jane

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane, ja nu er tømreren kommet til skade, så det var den første forsinkelse. Suk.

      Slet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.