fredag den 25. oktober 2013

Quiltersjov 25. oktober 2013

Fredag igen, og denne fredag er "fruen" hjemme igen med god internetforbindelse. Smiler. Jeg har samlet kommentarer fra sidste "rigtige" quiltersjov og sidste fredag (hvor det ikke rigtig lykkedes) og fundet en vinder....



STORT tillykke til:

Birgith Lund

du sender mig en mail senest næste fredag 
og jeg kvitterer med et gavekort til BaliQuilt




Det var en fantastisk tur til Open European Quilt Championship i vidunderligt selskab, men det vil jeg fortælle mere om i et indlæg for sig. Hold da op, der var meget at se og røre ved. 

Ugens puslespil må naturligvis være en af mange smukke og imponerende quilts fra udstillingen, hvad ellers? Og husk, du samler det, hvis du har lyst og springer lystigt videre, hvis du ikke gider. Ganske enkelt, ikk.



En lille rebus til at fordrive tiden en fredag aften eller hvornår du nu kigger forbi. Den er også klar. Jeg har fundet ud af, at det er meget forskelligt, hvornår indlægget besøges og læses.


Jeg har allerede været lidt ind på det, at quiltersjov ikke læses af alle om fredagen. Da jeg begyndte, var det, fordi der var Disneysjov for børnene og så skulle der være noget for quilte-kvinderne også. Derfor hedder det Quiltersjov. Jeg opretter som regel først indlægget om fredagen, nogen uger har jeg gjort teksten klar og mangler kun at trække vinderen. Men det er som oftest fredag, jeg er på. Vi er nået til ugens quilterfilosofiske ?

Hvornår kigger du forbi til ugens quiltersjov?


Skriv dit svar og beskriv gerne, hvis du har særlige traditioner omkring læsningen i en kommentar herunder. Du skal skrive den senest næste fredag kl. 13.00 for at nå at være med i ugens lodtrækning om et gavekort til BaliQuilt. 

33 kommentarer:

  1. Hej Laila
    Det kan jeg svare meget klart og præcist på - det gør jeg fredag aften kl. 19.00..... :D
    God weekend...... :o)
    Knus
    Tina

    SvarSlet
  2. Det gør jeg fredag aften, som regel. Ellers når du slår det op på min væg. Det er bare så hyggeligt

    SvarSlet
  3. Jeg kigger herind om fredagen. Det er ikke altid, at jeg skriver en kommentar, men jeg lægger puslespillet og kommentarerne. Jeg synes også, det er hyggeligt og spændende

    SvarSlet
    Svar
    1. Sludder......jeg lægger puslespillet og læser kommentarerne

      Slet
  4. Når jeg ser den på min blog: http://knudepaatraaden.blogspot.dk/ Knude på tråden :)
    Jeg lægger også puslespillet, og det er ikke altid jeg skriver en kommentar.
    Ha´ en dejlig uge.
    Kirsten

    SvarSlet
  5. Det gør jeg som regel fredag aften, eller i løbet af weekenden. Jeg lægger puslespillet, men det er ikke hver gang jeg skriver en kommentar

    Kirstine Heldam

    SvarSlet
  6. Hej Laila, velkommen hjem. Jeg glæder mig til at høre om din tur. Jeg kigger ind, når jeg har lidt ro til det. Helst i løbet af week-enden. Hilsen Jane

    SvarSlet
  7. Hej Laila! Hvis jeg er hjemme og det ellers er muligt, kigger jeg ind fredag aften. Det er jo spændende at se, hvad du nu har fundet på, og om man evt. har vundet, læser alle kommentarerne og så lægger jeg det nye puslespil, det er bare hyggeligt! Tak for det alt sammen, det er bare alletiders! Mange hilsner Inger

    SvarSlet
  8. Efter puslespillet prøver jeg rebussen, den er lidt svær, derefter alle kommentarerne, og det er oftest fredag aften.Igen senere på ugen.

    SvarSlet
  9. I reglen er det fredag aften, hvis jeg er hjemme ellers så tidlig jeg kan. Jeg lægger altid puslespillet for at finde ud af, hvilket fint tæppe, det er denne gang, ikke altid rebussen. Læser kommentarerne.
    Hilsen Esther

    SvarSlet
  10. Jeg kigger fredag aften, hvis jeg er hjemme. Jeg skal både se, hvem der har vundet, og hvad næste uges spørgsmål er. Som regel svarer jeg ikke fredag (det gør jeg så lige i dag), fordi ofte har jeg brug for at tænke lidt over dit spørgsmål. Så som regel vender jeg tilbage i løbet af ugen med mit svar.

    SvarSlet
  11. Hej Laila!

    Jeg for først kigget på din blog om lørdagen. Fredag aften er "hellig" til hygge. Jeg starter som regel med at lægge puslespillet, det kan jeg godt lide, og så gælder der det rebussen, som jeg løser. Ikke altid får jeg skrevet noget, men i dag får du så løsningen:

    Et besøg på messen i Valdhoven kan helt klart anbefales alle glade quiltere..

    Jeg elsker god hjernegymnastik.

    Go' weekend.

    Hilsen
    Ingelise

    SvarSlet
  12. Det er lidt forskelligt. Det er når jeg lige er ved computeren alligevel. Denne gang blev det så lørdag formiddag.

    SvarSlet
  13. Jeg kigger mest fredag aften, hvis jeg er hjemme ellers så hurtig jeg kan. jeg er bare vild med puslespillet :-)

    God weekend

    Mange sy-hilsener
    Lisbeth

    SvarSlet
  14. Det er ikke noget fast tidspunkt, men bare lige når jeg sidder med computeren og har tid til det :)
    Vh. Else Marie

    SvarSlet
  15. Hej Laila

    Som regel kigger jeg forbi fredag aften og lægger puslespillet. Ellers bliver det i løbet af weekenden. Det er ikke altid, jeg skriver en kommentar.

    Hvordan går det i øvrigt med dine nye lokaler?

    Mange syhilsner
    Helle Hermansen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej igen. Jeg lige set, at du har fortalt lidt om de gamle og nye lokaler. Venter dog spændt på at høre mere.

      Hilsen
      Helle

      Slet
  16. Hej Kigger forbi, som regel i løbet af weekenden -tiden/aftaler bestemmer. Lægger puslespil, nogle gange rebus, læser for det meste kommentarer, og skriver for det meste.
    Denne gang, søndag aften kan jeg se at jeg er en heldig vinder. Tak for det.
    Hilsen Birgith

    SvarSlet
  17. Hej Laila
    Jeg er som regle inde og kigge hver dag for at se om du skulle have smidt nogle guldkorn eller noget man kan blive inspireret af. Jeg lægger altid puslespillet men det er ikke sikkert jeg løser rebusen hver gang.
    Ha´ en god mandag
    Hilsen Gitte M

    SvarSlet
  18. Det er forskelligt, som regel kigger jeg bare og surfer videre. Kh Pia Lindegaard

    SvarSlet
  19. Det gør jeg så ofte jeg kan - ellers er det når du skriver om det. kh Lisbet

    SvarSlet
  20. Det er meget forskelligt hvornår jeg er herinde, men jeg er her altid når jeg får en mail fra dig for så kommer jeg i tanke om det, eller når jeg ser noget på facebook.

    KH Dorthe Blaabjerg

    SvarSlet
  21. Ny på siden, så det kan jeg ikke sige

    SvarSlet
  22. Hej Laila,
    Det svinger meget hvornår jeg kikker ind. Kommer meget an på hvor meget andet der er i kalenderen. Men nyder det altid når jeg endelig får det gjort.
    Mvh
    Winnie

    SvarSlet
  23. Når jeg lige bliver opmærksom på den er her
    quilte knus fra Linda G

    SvarSlet
  24. det er som regel når jeg modtager den hilsen ane

    SvarSlet
  25. Normalt kigger jeg, når jeg finder dit indlæg på min blog ....
    Hilsen Mette

    SvarSlet
  26. Det er forskelligt, hvornår jeg kigger på siden.
    Hilsen
    AC

    SvarSlet
  27. Tjaa, ikke på et bestemt tidspunkt. Når jeg er ved pc og liige husker at tjekke din side/blog.
    vh Karin Lind

    SvarSlet
  28. Det svinger meget, men ofte i forbindelse med, at du sender et lille nyhedsbrev ud :-).

    SvarSlet
  29. Jeg kigger som regel ind i weekenden (tak for din mail/reminder). Løser puslespillet og forsøger mig med rebussen. Og somme tider i løbet af ugen for at se andres kommentarer.
    Hilsen Marian

    SvarSlet
  30. Ja nu kommer der et meget klogt svar
    Det gør jeg nemlig,,,, lige når jeg kommer i tanke om det.
    Og det gør jeg jo meget ofte..

    SvarSlet
  31. Hej Laila,
    Helt ny på din side - vældigt hyggeligt m en PuzzleQuilt- udfordring��
    Mange spændende produkter i din butik!
    God weekend fra Susanne

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.