fredag den 2. august 2013

Quiltersjov 2. august 2013

Uha, forsinkelse på quiltersjov, men blev lige bedt om at køre til fødeafdeling med min datter, som ikke kunne mærke liv. (Hun skal nedkomme først i september) Kun en forskrækkelse på 45 minutter, indtil hjertelyden tikkede frem på skærmen og lød som en "lille fiskekutter". Puha.

Nu er jeg tilbage på pinden og har trukket en vinder blandt jeres kommentarer. Jeg siger stort tillykke til:

Helle Smith, som har vundet ugens gavekort til BaliQuilt

Helle, du kontakter mig på mail og jeg sender dig en gavekortkode til at købe ind for på BaliQuilt, du har vundet for 125 kr. Kontakt inden næste fredag.

Puslespillet indeholder denne uge endnu en smuk quilt fra udstillingen i Veldhoven i maj, da jeg var i Holland. Og tænk, der er mere end 35 der indtil nu har meldt sig til turen til oktober. Du kan læse den tur her. 
Saml puslespillet, hvis du kan lide sådan noget og ellers springer du bare over, det er kun for SJOV!



preview35 piece

Sæsonen er så småt ved at komme i gang, altså sæsonen for patchwork og tiden for nye spændende projekter. Jeg har designet julepw og Birte er ved at sy efter mønstrene. Det skal være klar til Quilterally, måske lidt til træffet. Der er syet en stor quilt med Hunters Star og en sommerquilt. Ellers er det næste projekt et tæppe til mit kommende barnebarn, som jeg tror, bliver i samme mønster som de tæpper, hans søskende har fået. Men selvfølgelig i andre stoffer, jeg har nogle vilde dyrestoffer, som kunne være egnet. Nu må vi se.

Vi er nået til ugens quilterfilosofiske ?

Hvilket projekt har du planer om at gå i gang med, når sommervarmen har lagt sig?

Skriv dit svar i en kommentar herunder senest næste fredag kl. 13.00 og du er med i ugens lodtrækning om et gavekort til BaliQuilt. 

Rigtig god weekend og husk, det er kun for SJOV!

26 kommentarer:

  1. Hej Laila
    Det var dog en frygtelig forskrækkelse - godt at det var falsk alarm.
    Jeg har planer om at sy videre på mit "Grandmothers Flowergarden" og så kunne jeg også godt tænke mig at begynde på mit "Dear Jane" - jeg har alt hvad jeg skal bruge, så det er bare gå i gang :o). Lige nu er jeg ved at færdiggøre mit kattevægtæppe som skal med på vores udstilling til oktober :o)
    Mange hilsener og god weekend fra Tina :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver så spændende med den udstilling. Jeg tør næsten ikke sige det højt, men er faktisk blevet lidt hooked på sekskanter. Hvad skal det ikke ende med? Uha.

      Slet
  2. Jeg skal i gang på min symaskine. Har flere toppe til tæpper der skal syes kanter på og monteres og quiltes

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som færdiggørelse og plads til nye udfordringer.

      Slet
  3. Lige nu er det et Puttetæppe, til julemærkehjemmene. Derefter er det et gammelt projekt, som jeg har samlet sammen til i flere år. Japansk foldeteknik i hør, silke og gamle blonder og hvide hulbroderier.
    syhilsner Esther

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da et anderledes puttetæppe, jeg har lige modtaget et par tvillingetæpper til quiltning, som også er til julemærkehjemmene.

      Slet
  4. Hej Laila! Puha, hvor var det godt med en falsk alarm, tænk at dit kommende barnebarn driller, allerede før det bliver født! I ønskes alle sammen held og lykke. Er du ved at sy et tæppe e.l., du har jo kun en måneds tid tilbage at løbe på? Jeg tror, jeg vil sy mig en pude eller to, og et par sjove nålepuder til min gaveskuffe. Der er nogle virkelig sjove ting i det nye blad BAGS pillows & pincushions jeg lige har købt hos dig. Men jeg syr stadig som besat på mit honeycomb-tæppe, jeg er kommet langt, og hvis jeg begynder på noget nyt nu, bliver tæppet måske til en ny UFO? Uha, mange hilsner fra Inger

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Inger. Ja, han driller allerede nu. Tæppet skal først være klar til barnedåb, så der er lidt længere tid at løbe på. Der skal nemlig fødselsdato, vægt og mål på.

      Slet
  5. Lisbeth Schwartz3. august 2013 kl. 06.31

    Hej Laila
    Jeg skal i gang med 2 tæpper den ene top er færdig og den næste ½ færdig, så skal de jo monteres og quiltes mv., men der er jo også mange andre ting som jeg også skal i gang med at småting til gavekassen.

    sommerhilsen
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Så det er projekter, som er lidt i gang allerede. Og gavekassen, jeg havde rent glemt din geniale gavekasse.

      Slet
  6. Held og lykke resten af vejen med den lille ny. Godt det var falsk alarm.
    Den står også på UFO'er hos mig. Det gjorde den også her i sommer, men det er ikke blevet til så meget.
    Så: en taske i balistoffer skal være færdig. En dug, som mangler broderi, og hvad jeg ellers har liggende, som jeg har lykkeligt glemt.
    Heldigvis har jeg ikke lige noget nyt, som jeg brænder helt vildt for at komme i gang med - det hjælper måske. Men det kan jo pludselig komme :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. UFO' er de dukker altid op og der kommer hele tiden flere til. Hvor kommer de dog fra ;)

      Slet
  7. Hej Laila. Held og lykke med dit kommende barnebarn. Jeg er ved at sy mit 3. restetæppe i hånden over pap (og mig som ikke kom til at sy så store projekter). Det kan godt ske, at der ind imellem skal syes nogle småting

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anni. Et håndsyet tæppe vil for mig altid være et STORT projekt.

      Slet
  8. Hej Laila. Jeg skal færdiggøre en sengetæppe til dobbeltseng, som jeg har lovet at sy til min mands kusine. Imidlertid kom den en renovering af huset i vejen. Vi har fået nye vinduer, isoleret hele facaden og efterfølgende sat ny beklædning på husets facade. Så hvis du kan forestille dig et svineri i hele huset efter nedtagning af den gamle facade og vinduer. Ikke just et sted hvor man syr alt for meget patchwork. Jeg har syet alle blokkene til tæppet, men kan ikke få det lagt ud på gulvet som jeg plejer. Tæppet er endda i bordeaux farver!!!??? Men på et eller andet tidspunkt bliver det vel færdigt. Helst inden den 24.august, der skal vi nemlig til Jylland (til træf i Herning), og kusinen bor i Jylland. På gensyn i Herning.

    Mange syhilsner fra

    Helle Hermansen

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan sagtens se og næsten mærke alt støvet, uha. Hvor ærgerligt med bordeaux, men du når det bare til en anden gang. Vi ses i Herning. Glæder mig til at hilse på dig.

      Slet
  9. Hej Laila

    I efteråret er det min plan at få færdiggjort nogle at mine mange UFO´er, der består af lidt af hvert: puttetæpper, der skal samles og quiltes, juleløber fra sidste jul, dækkeservietter og så skal jeg sy på min Dear Jane.

    Hilsen
    Aase R.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var de igen, de UFO'er. Gad vide om de trives bedst i selskab?

      Slet
  10. Jeg har ingen specielle planer hen over efteråret. Det går godt så patchworkfronten generelt. Det vildeste der skal ske, er at jeg skal på træf i Herning og så venter der et kursus i starten af oktober, som jeg glæder mig rigtig meget til
    sommerhilsen Lilian

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig til at hilse på dig til træffet.

      Slet
  11. Hej Laila, Hold da op, en forskrækkelse. Godt alt var ok. Jeg skal i gang med et tæppe til "knægten". Han kunne godt bruge et til at putte med på sofaen. Og det går jeg i gang med, her i den skønne sommer. Hilsen Jane

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt, Jane. Mon det skal være pink? HIHI

      Slet
  12. Jeg har virkelig "PLANER" om at sy nogle af mine ufoer,, men men
    Der er lige en taske der lokker, så den må da lige sys først....
    Og så kan jeg ikke komme fra Birgitte Busk trådmaleri, det trækker også. Jeg har nemlig taget en masse billeder i løbet af sommeren, og det må da lige prøve, om jeg ikke kan få held med også :) Inden ufoerne !!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor lyder du dog fornuftig, Susanne. Glæder mig til at se alle de færdige projekter ;)

      Slet
  13. jeg skal have gang i flere projekter, bla et tæppe som skal syes færdigt og så har min svigermor bestilt en taske af samme model som en jeg lige har syet til mig selv.
    Og så er der stadig min accuquilt maskine som skal udforskes og læres mere om hvordan de forskellige skabeloner kan passe sammen........så der er nok at tage fat på.
    God week-end til alle patchwork entuiasterne
    Hilsen
    Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Altid dejligt at have ideer og projekter nok, ik.

      Slet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.