mandag den 12. august 2013

Det øjet fanger...

Når jeg falder for et mønster, en smuk quilt, en bog - så afhænger det kun af en ting! Nemlig det øjet fanger og det er hvilke farver, der er i det, jeg ser. Er det indenfor mine yndlingsfarver, så drages jeg helt naturligt tættere på quilten eller kigger indenfor i mønster eller bog.

Selvfølgelig kan jeg fristes af andre flotte quilts, men tiltrækningen er større, hvis farven er "rigtig". Jeg øver mig i at "se" andre farver, forstået på den måde, at hvis quilten er flot, så kan den blive endnu flottere, hvis jeg kan omsætte "forkerte" farver til de farver, jeg kan lide. Rigtig mange har meget svært ved denne øvelse, som heller ikke er nem. Det er det, øjet fanger, husker du nok. Og øjet får besked fra hjernen, som godt ved hvilke farver, jeg bedst kan lide.

Et flot mønster er flot både i røde, gule, grønne, lilla og blå nuancer - men vi drages ikke, hvis det ikke er de "rigtige". Øvelsen er at kigge på mønstret og opbygningen og så lige tage tid til at bytte om på farverne, bytte dem ud med egne farver og forestille sig, hvordan det vil se ud. Ofte er det mønstret, som gør det flotte, som gør at det ser bragende godt ud. Kig efter, hvordan og hvor der er anvendt lyse og mørke farver. Tager du et billede, så prøv at se på det i gråtoner, så får du nemlig øje på lys, mørk og mellem. Det gør det nemmere at se, hvordan du skal skifte modellen ud med dine farver.

Det er ikke det mest fantastiske mønster i løberen, men jeg tror, du kan se, hvad jeg mener med farveskiftet. Hvordan gør du, når dit øje fanger noget ind?

5 kommentarer:

  1. Anne Nyvang Christiansen12. august 2013 kl. 08.38

    Tænk så filosofisk på denne herlige "morgen" ... stor smiler.

    Du har så evig ret.

    Jeg har de sidste par år virkelig øvet mig i at se mønstret og jeg har endda kastet mig ud i at sy i andre farver end dem, jeg "normalt" bruger.

    Det har været nogle gode oplevelser, mærkelige, men gode.

    Men jeg bliver også stadig totalt grebet af det, hvis jeg ser en quilt, hvor både mønster og farver går op i en helhed ... og hvor det samtidig rammer, de farver, der gør noget godt for mig.

    Du ønskes en rigtig, rigtig god dag.

    Kh. Anne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid sundt at kaste sig ud i noget nyt og udfordrende, det holder hjernen i gang ;)

      Slet
  2. Hej Laila! Hvor er det dog godt, og hvor har du ret i det, du skriver! Jeg tror nok, at jeg selv først og fremmest bliver "fanget" af farverne i en quilt, og også af kontrasten mellem mørkt og lyst. I evighedskalenderen med en quilteblok om dagen øver jeg mig i at se en "kedelig" blok i nye farver, det har jeg lært af dig, Laila! Jeg kan godt finde på at bladre tilbage i QUILTELIV, for at (gen)se på dine forslag på anvendelse, nye stoffer og farver. Tusind tak! Mange hilsner Inger
    PS. Hjertelig tillykke med fødselsdagen, Laila, hav en dejlig dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Inger. Dejligt at du også leger med farver, det er en god øvelse.

      Slet
  3. Hej Laila, nu kom jeg helt baglæns ind på siden. Håber du har haft en god fødselsdag. Ja, det er jo nok farverne, man falder for, når man ser et mønster. Man prøver at forestille sig i andre farver, men når man nu ikke har, det smarte program, du har, er papir og farveblyanter en mulighed. Mange hilsner Jane

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.