fredag den 28. juni 2013

Quiltersjov 28. juni 201

Velkommen fredag - og weekend. Vejret er lige til indendørs sysler som quilt og patchwork. Det handler om at se de positive sider, ikk.

Tusind tak for en omgang spændende kommentarer omkring sommerpatchwork, hvis du ikke har læst dem, så vil jeg lige dele et super tip fra kommentarerne sidste uge. Det var Lone Nygaard, som har sine projekter pakket i små eller større æsker med alt til projektet hørende i æsken. Det er hørt før, jeg ved det, men Lone havde også nål og tråd, fingerbøl og evt. papper i æskerne. Det var altså bare at nuppe en æske, når turen gik ud af huset og så var hun klar til patchwork. Det er da smart fundet på.....

Nå, der er trukket en vinder og det sker helt tilfældigt ved at taste antallet af kommentarer ind og bede om et tal. Det blev kommentar nummer 26, som vandt. Husk, du kan ikke vinde, hvis du ikke skriver dit navn.

Det betyder et STORT tillykke til Lis, som lige har fået autocamper. Du sender mig en mail senest næste fredag og jeg kvitterer med et gavekort på 125 kr. til BaliQuilt.

Ugens puslespil er (endnu en gang) en meget flot quilt, denne gang fra Martingales bog "A Dozen Roses". Nyd quilten og læg puslespillet, hvis du har lyst. Der er ingen tvang, det er kun for SJOV!





preview35 piece

Quilten på billedet har ene applikerede dele på toppen, den er utrolig smuk og jeg fik god inspiration, da jeg så billedet. Jeg tænker, at Accuquilt Skæremaskinen skal i gang med at skære blomster og blade. Jeg er også ret vild med de små trekanter (prariepoints) rundet i kanten og har lige fået en smart ting til at hjælpe med dem. Så der er et nyt projekt i gang, i hvert fald inde i mit hoved.

Vi er nået til ugens quilterfilosofiske ?

Hvor har du hentet inspiration til dit sidste projekt?

Skriv dit svar i en kommentar herunder og deltag i ugens lodtrækning om et gavekort til BaliQuilt. Husk, der er ingen forkerte svar. Det er kun for SJOV, men det med gevinsten, det er skam alvorligt ment!! (SMILER)

Rigtig god weekend til dig, tak fordi du kiggede forbi.

PS Smut lige en tur forbi tilbudshylden, der er "garagesalg" med gode lykkeposer fyldt med tråd. Se tråden her.  Der er åbent for første del af mit oprydningssalg kl. 19.00.

22 kommentarer:

  1. Hej Laila
    Hvis du med det sidste projekt mener det sidste færdige, så er spørgsmålet ganske enkelt at svare på.....inspirationen fik jeg nemlig fra dig - det var nemlig sommerfugledækkeservietterner - de er rigtig flotte og jeg har nydt hvert sekund mens jeg syede dem......dit seneste design med bordløberen har også inspireret mig- den kunne jeg rigtig godt tænke mig at sy.....så tak for din opfindsomhed/kreativitet... :o)
    God weekend.....og mange hilsener fra Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød, Tina. Roser til to er faktisk færdig og hænger fremme. Men der er jo så mange steder at finde inspiration. Knus og god weekend.

      Slet
    2. Tak.....og i lige måde :o). Jeg vil rigtigt gerne se den færdig......og jeg vil rigtigt gerne købe mønsteret/skabelonerne til håndsyning :o)

      Slet
    3. Jamen, jeg må i gang med mønster. Men det er forholdvis nemt at printe skabeloner til dig.

      Slet
    4. Alletiders - du siger bare til når du har det klar :o)

      Slet
  2. Anne Nyvang Christiansen28. juni 2013 kl. 20.30

    Kære Laila.

    Sidste projekt ???
    Der er faktisk to, for jeg har jo alting gang i både maskinen og noget håndsyning.

    Min datter og jeg har designet en toilettaske, den er nu syet færdig og venter bare på, at hun kommer hjem og henter den. Inspirationen til blokkene på den, fik vi fra årskalenderen fra dig med 365 blokke. Taskens udformning lavede vi selv.

    Inspirationen til mit håndsyning er faktisk 10 år gammelt, hvor jeg så en quilt i et australsk quilteblad - billedet var kun nogle få centimeter.

    Men det blev dengang tegnet (så godt, jeg kunne) og alle blokkene blev derefter tegnet på karton .... og endelig efter så mange år, er jeg nu kommet igang med at sy det.
    Det stof, som jeg i første omgang havde fundet til det, er forlængst blevet brugt, så der blev da bare fundet noget andet ........ :-))

    Begge dele er / har været herligt arbejde.

    Kh. Anne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som to spændende projekter. Jeg glæder mig meget til at se dem.

      Slet
  3. Lisbeth Schwartz28. juni 2013 kl. 21.39

    Hej Laila
    Jeg er har lige været en tur i Flensburg, der var jeg på en cafe med patchwork på vægene. Der var aflange vægophæng med cupcakes og krus og lagkager te + kande mv. Det gav mig lige den ide at jeg skal igang med et vægophæng til vores venners køkken i sommerhuset. Der var også numre på bordene lavet af stof og vlies på til at afstive, numrene var syet på maskine, ret hyggeligt.

    God weekend.

    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så sjovt, hvor inspirationen kommer fra. Spændende med en cafe med patchwork. Jeg har skåret cupcakes med Accuquilt, dem har jeg brugt til kaffebrikker.

      Slet
  4. Hej Laila,
    Mit seneste færdige projekt var en pude til min mor. Inspirationen og mønsteret kom fra Charlotte Yde's bog "Små og store patchworkprojekter". Jeg havde noget dejligt blåbærstof der skulle bruges og mønsteret cardtrick var perfekt. Nu overvejer jeg at sy en pude til mig selv i dobbelt cardtrick også fra denne bog.
    Rigtig god weekend og mange hilsner
    Anne-Marie

    SvarSlet
  5. Hej Laila
    Har du bogen hvor tæpper er i? Det kunne nemlig godt være en god ideen til inspiration for mig, jeg vil nemlig gerne lærer noget mere om Needlturn.
    God weekend :-)

    SvarSlet
  6. Hej Laila!

    Jeg har lige været en tur i Jylland, og der faldt jeg pladask for et sæt dækkeservietter + en pude. De skal være i pink, lilla, turkis og sort (helt vildt optimistiske). Det er bare noget jeg altså må eje.

    Nu er vejret jo elendigt, så selv om jeg helst ikke syr om sommeren, ja så går jeg altså i gang med det. Det bliver man kun glad i låget af.

    Man skal jo aldrig sige aldrig, men jeg siger også helst ikke - smiler.

    Ha' en go' weekend.

    Hilsen
    Ingelise

    SvarSlet
  7. Mit allersidste projekt har jeg hentet inspiration til, på et Puttetante træf hos Birgith i Hejnsvig. Det er er puttetæppe lavet efter Birgith´s metode. Quilt as you go.
    syhilsner Esther

    SvarSlet
  8. Hej Laila
    Jeg får min inspiration ved at kigge i blade, bøger og evt hvad andre har lavet. mangler desværre tid til at sætte mig ned og lavet min egen kreation, men det kommer forhåbentlig engang. Er nybagt mormor, så mon ikke der kan blive noget særligt til lillepigen :-)

    God week-end og tak for trådtilbudet.
    Gitte M

    SvarSlet
  9. Jeg har fundet inspiration til mit sidste projekt på facebooksiden "patchwork for alle". Fire strimler syes sammen, til man har brugt en balipop. Herefter skæres i samme brede som højde. Der skæres diagonalt. 4 blokke vendes med hjørnet mod midten og syes sammen. Der laves ialt 24 blokke, som samles med 2 1/2 inch bjælker. Jeg har valgt også at sætte en 2 1/2 inch kant udenom. Det er faktisk ret let.

    SvarSlet
  10. Inspirationen var noget undervejs. Skulle lave 2 tæpper til en af min søns veninder, der har leukæmi og ville have et par mindetæpper til børnene.
    De blev lavet af tøj fra børnene og forældrene ....
    Hilsen Mette

    SvarSlet
  11. Mit helt aktuelle projekt er en taske til min tablet-pc. Jeg fik inspiration ved at kigge i mine 2 japanske patchwork-bøger. Jeg laver sjældent lige nøjagtig det, jeg ser i bøgerne - jeg lader mig inspirere til at lave min egen udgave :-)

    SvarSlet
  12. Jeg får meget inspiration ved at kigge på Facebook i de forskellig grupper der findes. Og ellers se hvad der rør sig.
    God sommer
    Hilsen
    Birthe (Sæby)

    SvarSlet
  13. Jeg afprøver sammen med Sanne og Asse hvordan der skrives kommentar
    Laila

    SvarSlet
  14. Hej Laila. Inspiration findes rigtig mange steder, men mit sidste projekt, en ugle taske, er fra dig. Den er bare så super sød. Hilsen Jane

    SvarSlet
  15. Hej Laila! Det seneste projekt, altså det jeg pt. har gang i, har jeg hentet inspiration til i Hendes Verden for et par uger siden, designet af Helene Juul. Da jeg så den, vidste jeg , at den MÅTTE jeg bare sy! Det er meningen, at den skal sys over pap, men jeg bestemte mig for at sy på amerikansk. Det har jeg aldrig prøvet før, så nu skal det være! Det er honeycombs, syet i rækker med skiftevis lyse og mørke stoffer, og jeg er så heldig, at Inge havde en skabelon/lineal, jeg måtte låne. Jeg er i gang, og det er sjovt! Rigtig god sommer, mange hilsner fra Inger

    SvarSlet
  16. Hej Laila.

    Nuværende projekter er inspireret af mønstre ved accuquilt.com. Jeg er ved at lave mit soveværelse super flot med patchwork såsom sengetæppe og pyntepuder i flere størrelser. Og især mønstre med cirkler i flere størrelser hitter hos mig lige nu.

    Mange kærlige knus fra
    Bettina Herskind

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.