fredag den 21. september 2012

Quiltersjov - 21. september

Fredag igen, weekenden nært forestående. Dejligt. Jeg har kursus hos Symus i morgen i quiltning på maskine, herligt! Jeg skal ellers lige love for, at der var mange bud på begreberne "patchworker" og "quilter". Summa summarum, I har nogenlunde samme ikke helt afklarede holdning til dem, som jeg.

Sidste uge blev I snydt for en rebus, beklager. Men til gengæld kommer der en her, som nok kan give lidt hovedbrud.



Ellers er efteråret virkelig kommet, det begynder at blive koldt om tæerne indenfor, skal der virkelig findes strømper frem?

Det er fredag og tiden er til quiltersjov, så et puslespil får du også. Jeg lover IKKE, at det er nemt ;)



Jeg har kaldt puslespillet "Min drøm", quilten på billedet er vinderen blandt "chokoladequiltene" i Irland til International Quiltfestival. Den er syet af en tysker og er bare så smukt quiltet. Det er helt utroligt. Min drøm er at kunne quilte lige sådan. Vi er nået til ugens quilterfilosofiske ?


"Hvad er dit drømmeprojekt som quilter/patchworker?"


Skriv svaret i en kommentar senest næste fredag kl. 18.00 og du er med i ugens lodtrækning om et gavekort til BaliQuilt på 125 kr. Vinder af Quiltersjov fra sidste uge kan ses her på bloggen i morgen.

Husk, det er kun for sjov. God fornøjelse og rigtig god weekend.

23 kommentarer:

  1. Hej Laila
    Mit drømmeprojekt er helt klart "Dear Jane" - det er noget af det smukkeste og mest imponerende jeg har set.....og historien bag det er vældigt interessant - jeg er jo helt klart til de historiske quilts.
    Jeg skal selv i gang med "Dear Jane" - har købt en del reprodutionsstoffer, da jeg gerne vil have det til at ligne det originale så meget som muligt - bogen og CD´en har jeg også investeret i for længe siden, så det er bare at gå i gang.......meeeeen skal liiiige lave mit "Grandmothers Flowergarden" færdigt - tror jeg nok :o)
    Mange hilsnener fra Tina

    SvarSlet
  2. Min drøm er at kunne sy noget pænere. Synes jeg gør mig så umage, men resultatet står ikke mål med indsatsen. Men jeg giver ikke op...
    Hilsen og god weekend fra Mette

    SvarSlet
  3. Hej Laila.

    Mit drømmeprojekt nr 1 er at sy et Dear Jane tæppe. Nr 2 er Farmer´s Wief sampler. Hvis jeg så også kan lære at frihåndsquilte/maskinequilte vil det være helt perfekt. Mange drømme på en gang.....smil, men det er jo det som holder gejsten oppe.
    Knus fra Inge

    SvarSlet
  4. Hej Laila.

    Mit drømmeprojekt er at lære og sy pænt på maskine, så jeg kan spare armen. Men der er jo flere drømme som at lære og quilte på maskine. At sy et tæppe mv

    God weekend.

    Mange hilsener fra
    Lisbeth

    SvarSlet
  5. Hej Laila.

    Mit drømmeprojekt er et stort vægtæppe med en Phoeniks i ildens rød, gule farveskala.
    Grunden til det, er at Phoeniksen er det kvindelige modspil til dragen, den ene del af Yin og Yang. Phoeniksen står for genfødsel ligesom mit stjernetegn skorpionen.
    Sidst men ikke mindst.. Phoeniksen rejser sig fra asken, gror, lever og dør, for igen at rejse sig fra asken!
    Det samme gør mine kreative ideer!
    Et billede på livet.
    (Og jeg ved også hvor det skal hænge!)

    Mange hilsner fra Lone.

    SvarSlet
  6. Kære Laila.

    I flere år var mit drømmeprojetk en samblerquilt - syet i hånden - fordi mange sagde til mig, at "det var dog det, man startede med" - det var dog ikke det, jeg syede de første 10 år ...., men, men, men, ... inden længe, så er det faktisk færdigquiltet.

    Mit næste drømmeprojekt (indrømmer, der er mange), men skal jeg vælge ud, må det være at sy en stor, smuk artquilt - gerne med ansigter .... lad dog tiden vise, hvad der vil ske ...

    God syuge fra Anne.

    SvarSlet
  7. Mit drømmeprojekt er et vægtæppe til vores store trappevæg. Jeg er ikke (endnu) særlig glad for at sy store tæpper, men forhåbentlig kommer det, når jeg bliver arbejdsfri og får bedre tid. Lige nu virker det ret uoverskueligt.

    SvarSlet
  8. Mit drømmeprojekt er at sy et "Dear Jane" tæppe (jeg er begyndt på tæppet, det er et meget stort projekt, men spændende at sy). Det er utroligt smukt og med en spændende historie. Jeg er meget interesseret i gamle historiske tæpper og har tidligere syet kopi-tæpper.

    Hilsen Aase R.

    SvarSlet
  9. Mit drømme projekt eller nok mere mit evigheds projekt er, at lave Joseph's Coat af Kellie fra bloggen: Don't look now!
    Men jeg har så heller ikke gjort det nemt for mig selv, da jeg har gjort hendes oprindelige mønster mindre. Så der skal bruges mange flere for at få et ordentlig størrelse tæppe.

    SvarSlet
  10. Mit drømmeprojekt er at sy et stort, flot sengetæppe til vores nye seng med et vægtæppe, der passer til. Jeg har fået samlet en del Kaffe Fasset-stoffer sammen, bl.a. fra dine tilbud FQ for snart længe siden, jeg har ikke kunnet få mig selv til at klippe i dem endnu! Jeg forestiller mig at sy enkle, klassiske blokke, sætte dem på spidsen og lade stofferne tale! Det skal være stort, mindst 270 x 270, og skal også gerne Quiltes, selvfølgelig! Men måske skulle jeg gøre lidt ved min ufo-bunke først? Men jeg glæder mig, lige meget hvad. Mange hilsner, og held og lykke med jeres drømme-projekter, Inger

    SvarSlet
  11. Hej Mit drømmeprojekt er at få syet et lækkert tæppe med en del af alle mine stoffer med kattemotiver, det glæder jeg mig rigtig meget til at få gjort engang.
    Bagefter skal min kat Emil og jeg selvfølgelig hygge os med tæppet på sofaen. :-)
    Hilsen fra Winnie

    SvarSlet
  12. Mit drømmeprojekt er helt klart Dear Jane. Jeg synes, at det er det smukkeste tæppe og historien bag er bare unik. Jeg har investeret i bogen og cd og er begyndt at læse og øve, men der er lang vej igen.
    Hilsen Hanne Bruun

    SvarSlet
  13. Som ganske nybegynder er min drøm at lave et stort sengetæppe og så quilte det med frihåndsqilt. Jeg er lige imponeret over alle de flotte eksempler som er at finde på din hjemmeside.

    Hilsen
    Gitte M

    SvarSlet
  14. Mit drømmeprojekt er at få min Dear Jane færdig, er igang, men lang vej endnu. Der er så mange teknikker jeg også vil lære.Quiltning på maskine står nu som nr. 1.

    hilsen
    Marita

    SvarSlet
  15. Min største drøm er at Fristylequilte pænt på symaskine, jeg øver-og øver, men det er svært at få det som jeg vil have det, men pludselig en dag så kommer det vel.
    God weekendhilsen Anne Lise

    SvarSlet
  16. Må jeg kun have en drøm ? Jeg har mange drømme, så det er svært at afgøre hvilken, der er den største, men det må næsten blive, at få det japanske foldeteknik tæppe i hvidt/naturfarvet bund, med gamle blonder og lignende gjort færdig, for det er virkelig et langtidsprojekt, hvor jeg ikke har tal på årene mere.
    Hilsen Esther

    SvarSlet
    Svar
    1. Tillykke endnu en gang til dig, Esther. Du er ugens vinder.

      Slet
  17. Hej Laila

    Jeg drømmer om at lære at sy en quilt i kalajdoskop mønster eller fra bogen "one Block wonders" og vil så gerne lære at håndtere et større arbejde på maskinen til frihåndsquiltning.
    Og så har jeg sparet/samlet stoffer sammen til et tæppe i ditzy donuts mønster men kan ikke få blokken til at blive som den skal så det drømmer jeg også om at lære.
    Livet ville være fattigt uden drømme.
    Hilsen Chila og god weekend til alle her på bloggen.

    SvarSlet
  18. Hej Laila

    Mit drømmeprojekt er at maskinquilte en sampler med åbne felter, i mange forskellige farver.

    Hilsen Agnete

    SvarSlet
  19. Jeg kunne godt tænke mig at sy The quilt shows års quilt..
    http://www.thequiltshow.com/os/bom2.php
    Være flere sammen og få en ny videoinstruktion hver måned.
    Det er altid sjovt at se det samme syet op i flere forskellige farver og stoffer :)):

    SvarSlet
  20. Mit drømmeprojekt er at få mit første tæppe færdig og ikke mindst få det håndquiltet pænt, for det er jeg ikke så god til endnu. Tæppet er håndsyet over pap i firkanter på 3½ x3½ cm.

    SvarSlet
  21. Ved Nordisk træf i Ålborg købte jeg "Roseville Album" af Kim McLean - og det er en stor udfordring - applikation i mange farver, jeg har samlet en hel del, men tager stadig tilløb til at få startet projektet.
    Jeg ville også gerne lære at quilte frihånds på alm. symaskine + der er en del Ufoer, så drømme er der nok af.

    SvarSlet
  22. you're in point of fact a excellent webmaster. The web site loading speed is amazing. It sort of feels that you're doing any unique trick.

    Also, The contents are masterwork. you have done a fantastic task on this matter!
    My webpage : Black Santa

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.