fredag den 10. august 2012

Quiltersjov

Denne uges quiltersjov byder på et puslespil med en frisk buket til dig, det er altid dejligt med blomster og så op til weekenden. Det giver tid til at nyde dem ekstra meget. Blomsterne holder nærmest evigt og skal ikke vandes. God fornøjelse med dem og husk, det er kun for sjov ;)

Det nye "Quiltmania Summer Special" har blandt andre en quilt med sekskanter. Det måtte jeg udnytte og designede quilten i EQ7 med blokke i præcis samme størrelse som den store sekskant i Accuquilt skabelonen. Vupti, 48 sekskanter skåret på fem minutter. Der mangler stadig stolper, kanter mm. Men en stor hjælp til sekskanterne med Accuquilt, den kunne jeg godt blive rigtig meget bidt af. Kanterne på sekskant-quilten er jeg ikke sikker på endnu, men det er en helt anden historie.



Kan du ikke se puslespillet, så klik her.

Jeg har aldrig syet noget med sekskanter før, måske fordi jeg ikke syr i hånden. Men det ændrer sig nu, altså med sekskanterne ;)) En yndlingsblok har vi vel alle, min er pinwheel i alle afskygninger. Det er en livlig og spændende blok med mulighed for utallige variationer.


Ugens quilterfilosofiske ? kommer her:

Hvilken blok er din favorit og hvorfor?Skriv dit svar i en kommentar herunder eller på facebook, hvis du hellere vil det. På Facebook må du meget gerne lægge et billede op af din blok også.

Alle svar her og på FB deltager i lodtrækningen om et gavekort til BaliQuilt. Sidste frist er næste fredag kl. 18.00. Vinderen afsløres her og på FB efter kl. 18.00.

God fornøjelse og rigtig god weekend !








13 kommentarer:

  1. Hej Laila!

    Jeg syr mest i hånden, og jeg elsker at sy sekskanter. Det er absolut min favorit. Sekskanter kan også bruges på mange sjove måder.

    Ha' en go' weekend.

    Hilsen
    Ingelise

    SvarSlet
    Svar
    1. Tillykke til dig, du er ugens vinder.

      Slet
  2. Åh jeg holder meget af de her puslespil, de måtte gerne komme hver fredag.
    Jeg har ikke nogle blokke som jeg specialt syntes om at lave, men vil gerne prøve nye ting og teknikker, men syer gerne på maskine, dog har jeg nu lært ar sy amerikansk, og det er jo dejligt ved fjernsynstid.
    Hilsen Mona

    SvarSlet
  3. Hej Laila

    Jeg har ikke syet patchwork længe nok til at have en favoritblok.....faktisk så har jeg ikke rigtigt syet noget med blokke andet end "Grandmothers Flowergarden" som jeg er i gang med nu og det kan jeg rigtigt godt lide at sy.......jeg drømmer om at sy "Dear Jane" en gang så mon ikke jeg får mulighed for at vælge en favoritblok når den tid kommer :o)

    Mange hilsener
    Tina

    SvarSlet
  4. Flyiing Geese og Log Cabin har min store Patwork kærlighed. Jeg synes der er så mange mønstermuæigheder i disse to teknikker. Storm at sea og dobbelt weddingring vil jeg meget gerne lære at lave...
    Hilsen
    Mette Olsen

    SvarSlet
  5. Der skulle stå mønster muligheder og ikke det ævl, jeg fik skrevet :-)
    Hilsen Mette

    SvarSlet
  6. Hej Laila.

    Jeg har kun syet et tæppe i det mønster, men jeg holder meget af Storm at Sea - jeg er så fascineret, når jeg ser, hvor mange forskellige udtryk, stof- og farvevalg kan gøre.

    Kh. Anne.

    SvarSlet
  7. Hej Laila

    Jeg er helt vild med sekskanter og pinwheels, jeg har lavet dug og grydelapper i de 2 mønstre. Jeg er slet ikke færdig med pinwheels for jeg har endnu ikke noget selv i det mønster. Jeg har mest lavet gaver.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  8. Hej Laila! Åh-, den var svær! For mig er det jo nok den blok jeg lige nu har gang i, eller påtænker at gå i gang med! Men Log Cabin elsker jeg! Den kan man lave i alle mulige variationer, og jeg har en rigtig "scrappy" en af slagsen, som jeg stadig mangler at få syet færdigt sammen, samt at få lavet kanter. Jeg påtænker også kraftigt at lave en "Jacob`s ladder", set QUILT mania special Autum 2011, super flot! Og en "Dresden plate", måske? Eller...Øh.! Man kan jo blive ved, som sagt: Den var svær! 1000 tak for puslespillet, gerne flere af dem! Mange hilsner Inger

    SvarSlet
  9. Hej Laila

    Jeg har ikke en speciel favoritblok, men bruger gerne forskellige blokke i mine projekter, der ofte er inspireret af gamle/klassiske quilts.

    mange hilsner
    Aase R.

    SvarSlet
  10. Hej Laila
    Jeg har ingen favoritblok, for jeg har mest syet kaffebrikker, ophæng og små servietter.

    SvarSlet
  11. Hej Laila
    Jeg er meget glad for sekskanter, pinwheels, stjerneblokke, men holder nu af de fleste blokke.
    Venlig hilsen
    AC

    SvarSlet
  12. Har ikke nogen favoritblok, da der jo er mange flotte, pæne, gode, nemme og sværre, det er svært at vælge. Men har lavet tæppe og dug med sekskanter og trekanter. Det var en hurtig metode, syet på maskine, har også syet dem i hånden. God week-end til jer alle. Hilsen Linda og Jane.

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.