fredag den 3. august 2012

Quiltersjov

Sommerferien er ovestået, jeg har indviet et lokale mere til BaliQuilt. Nu er der plads til små eksklusive kurser. Det kaldes sådan, når der kun er plads til 5 - 6 kursister. Men det er da luksus med så få kursister til en underviser ;)

Quiltersjov er tilbage, der er en lille ændring. Frem over kan du vælge at kommentere her på bloggen eller på facebook. Jeg bibeholder bloggen af hensyn til dem, som ikke er på FB.

Fordelen ved FB er, at her kan der lægges billeder ud sammen med kommentaren. Så hvis du er på FB, så skriv din kommentar der. Klik her for at komme til BaliQuilt på FB. Klikker du "syntes om", får du automatisk besked, når der er lagt noget på BaliQuilt Facebook.

Ugens Quiltersjov er en rebus, du kan muligvis hente hjælp på BaliQuilt under klubber ;)













Jeg er ikke til rigtig meget julepynt og jule-tamtam. Måske derfor får jeg begyndt alt for sent på juleprojekter som nye juledækkeservietter eller julegrydelapper. Men sidste år begyndte jeg på en sjov dækkeserviet, den må vist lige findes frem nu. Det er da god tid, ikk!


Ugens quilter-filosofiske ? lyder således:

Hvornår begynder du på jule-patchwork-projekter?

Skriv din kommentar herunder eller BaliQuilt Facebook. Du er meget velkommen til at skrive lidt om, hvad du evt. regner med at sy. Ligesom du meget gerne må lægge billede på BaliQuilt Facebook, måske er du allerede i gang et juleprojekt ;)

Der trækkes som sædvanligt lod om et gavekort blandt jeres kommentarer. Sidste frist for at skrive kommentar er næste fredag kl. 18.00.

Husk, det er kun for sjov ;) Rigtig god weekend.


15 kommentarer:

  1. Hej Laila.

    Håber du har nydt ferien. Den er også gået med lidt praktisk, kan jeg se.

    Jeg er ikke særlig meget for at sy juleting. Nok fordi jeg ikke har plads til særlig meget, men med års mellemrum bliver der lidt fornyelse.

    Hvis jeg syr julesager, så bliver de foræret væk.

    Rigtig god weekend
    Hilse Ingelise

    SvarSlet
  2. Jeg arbejder på julepatchwork, når inspirationen er der, som regel i månederne op til jul, men ikke nødvendigvis hvert år. Inspirationen er større, hvis jeg synes, at jeg mangler noget eller får lyst til at lave noget til andre eller med salg for øje.

    Kh. Anne.

    SvarSlet
  3. Ja, så er hverdagen så stille ved at indsnige sig i de små hjem igen. Håber du har haft en god ferie.

    Jeg gør kun meget lidt i juleting, for det har ikke min store interesse. Alligevel kommer der jo lidt nyt til en gang imellem, når der dukker nogle spændende mønstre op - for det meste småting!

    Mange syhilsner fra
    Annelise i Nyborg

    SvarSlet
  4. Hej Laila

    Velkommen til overfladen - håber at du har haft en god og velfortjent ferie :o)
    Jeg er, ligeom dig, heller ikke så meget til juleting, men sidste år i december fik jeg da syet 2 hjerter og et juletræ til at hænge op.
    Også i år tror jeg at jeg skal lave et par hjerter, men jeg starter nok ikke før midt i november.
    Glæder mig til at se din udvidede foretning :o)

    SvarSlet
  5. Hej Laila! Dejligt at have dig tilbage igen, håber du har nydt ferien. Tak, fordi du stadig fortsætter med bloggen, jeg er nemlig ikke på Facebook! Jeg har aldrig gjort det så meget i jule-patchwork, men har dog i optimistiske stunder fået indkøbt nogle julestoffer i årenes løb. Men jeg vil gerne lave nogle nogle dækkeservietter og en fin juleløber til min nye stue, jeg (og min søde mand) skal nemlig snart flytte. Men jeg kommer altid for sent i gang! Men i år bliver det bedre! Jeg venter bare på en god (og nem) ide :-) , mange hilsner Inger

    SvarSlet
  6. Hej Laila. Jeg har lige lavet en lille juledug, men ellers starter jeg nok med juleting i oktober-november, det er altid afhængig af hvad jeg ser i de blade jeg holder. Det meste forærer jeg væk til mine børn og børnebørn.

    God jul

    Dorthe Blaabjerg

    SvarSlet
  7. Hej Laila!
    Jeg er heller ikke meget til juleting, men af og til bliver jeg jo fristet alligevel. Det er som regel nov-dec og så skal det lige gøres færdig i januar ;o))

    SvarSlet
  8. Jeg syr ikke mange juleting, da jeg har fået rigtig mange flotte ting af min datter Helle. Det er dog blevet til nogle hjerter og et par små servietter, der blev syet her i foråret

    SvarSlet
  9. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  10. Susanne Denmark4. aug. 2012 16.16

    Jeg er jo vild med Julen og anledningen til at kunne sy juleting.
    Heldigvis kommer julen hvert år.
    Jeg faldt jo for sådan en sød juleløber hmmm forrige jul, og købte alt ind til den.. Men så nåede den ikke at blive færdig .
    Sidste jul var den vist så fornærmet at den ikke kom op af sin kurv.
    Men I år tror jeg den skal sys. Det er det sødste juletræ der har små pakker rundt omkring sig.
    Jeg tror faktisk Laila har den samme "fine" løber.
    Det er jo det med tiden,, og man bliver så nemt inspireret til lige at skulle sy en ny ting.

    SvarSlet
  11. Lisbeth Schwartz4. august 2012 kl. 21.29

    Hej Laila.
    Velkommen tilbage fra ferie. Håber du rigtig har nydt det. Hvor er det dejligt at du vil forsætte Quiltesjov, for det sætter os rigtig igang. Jeg elsker jul, så jeg laver juleting, men det er ikke tit jeg når at få dem færdig til 1. jul alt afhængig af hvor stort projektet er. Jeg begynder omkring oktober-november.
    Rigtig god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tillykke, du er den heldige vinder af et gavekort.

      Slet
  12. Kirsten Jørgensen6. august 2012 kl. 21.15

    Hej Laila

    Jeg er juleidiot, så jeg kan finde på at sy små juleting hele året. Det kommer i skuffen, og den bliver som regel tom i løbet af december.
    Juledugen ligger stadig og venter på færdiggørelse. Jeg tror imidlertid, at den kommer med på ferie, så er det ikke umuligt, at jeg tvinges til at gøre et eller andet ved den.

    SvarSlet
  13. Hej Laila

    Jeg begynder gerne med juleting sidst i oktober eller først i november.

    Venlig hilsen
    AC

    SvarSlet
  14. Jeg tror jeg vil gå igang, nu jeg bliver færdig med min sytaske.
    Hilsen Kirsten

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.