lørdag den 14. januar 2012

Ord- og forventningsafklaring

Dette er Laila Mogensens blog, jeg ejer BaliQuilt. Her på bloggen skriver jeg om mit quilteliv, hvad jeg syr, designer i EQ, finder på internettet, syr hos symus, Susanne eller andet, som jeg foretager mig som Laila.
Dette skriver jeg måske mest for mig selv for en afklaring og (afgrænsning), men tingene hænger jo sammen. Jeg bringer noget fra BaliQuilt her over og ind i mit liv som Laila og omvendt.

Jeg har sat mig for at blive bedre til EQ, derfor bestræber jeg mig på en blok hver dag. Det bliver ofte til mere, fordi det er sjovt. Så tænkte jeg, at jeg hellere måtte begrænse mig selv og samle til EN quilt en gang imellem. Fx. hver søndag, hvor jeg havde tænkt at designe og lege med EQ søndag og lægge det ud her i løbet af søndagen. Dette kunne meget vel tænkes, at noget af det kommer med over i BaliQuilt. Hvis jeg er helt vild med det eller der er mange, som kommenterer på det.

Et mønster er egentlig for mig BÅDE blokke, sammensætning OG vejledning og det kan jeg så gu da ikke nå hver uge. Hm, men EQ kan gemme som pdf, så en pdf af blok, skærevejledning og quilt kan lægges ud. Det gør på opfordring ellers er der ingen grund til at bruge tid på det. Men jeg gør det gerne, lige som jeg gerne svarer på spørgsmål eller kommentarer.

Jeg blev nok selv lidt klogere på, hvad jeg har gang i og hvor jeg gør det.

Min grundfilosofi er nemlig, at vi alle har en tilsammen enorm viden, erfaring og ideer, som hvis vi deler, kan blive helt fantastisk. Så del ud og snup godbidderne, hvor du kan!

3 kommentarer:

  1. -fint layout!
    Nogle mennesker er mere flittig til at kommentere end andre, sådan er det vel... -selvom det virklig ikke tager lang tid at gøre andre mennesker glade ☺
    God fornøjelse med EQ, jeg vil ikke lære det, for så har jeg mindre tid til at sy (eller kommentere og sige tak når jeg ser en god ide)

    SvarSlet
  2. Jeg bruger det også meget til at lege med, men det er en tidsrøver, så jeg følger da med i dine....

    SvarSlet
  3. Bente, du har ret, der er mindre tid til at sy. Men det kunne være så fantastisk, hvis jeg en dag kunne sy noget, jeg selv havde tegnet mønsteret til.
    Inge, dejligt at du følger med. Sig til, hvis du skal bruge filer...

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.